Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Nye læringsmål — Klimakrisen kalder på en tilpasning af uddannelserne på SUND. Fremtidens sundhedspersonale skal minimere deres ressourceforbrug og behandle nye sygdomme. Og det begynder med en forandring af, hvad de studerende lærer.
Alle underskrivere ses i bunden af indlægget
Flere og flere sundhedsrisici er afledt af klimaforandringerne. Det gælder for eksempel dødelige hedeslag, øget pandemirisiko, antibiotikaresistens, stigende astma- og allergital og klimaangst.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
I juni skrev lektor Britt Pinkowski-Tersbøl et fremragende indlæg i Uniavisen, hvor hun opfordrer sundhedssektoren til at gå forrest i kampen mod de mange nye sundhedsudfordringer, som klima- og bæredygtighedskrisen bringer med sig.
LÆS OGSÅ: Vi må ikke overse klimakrisens sundhedsrisici
I Arbejdsgruppen for bæredygtighed i uddannelse på SUND er vi enige med Pinkowski-Tersbøl. De nye sygdomsmønstre betyder, at vi må løfte blikket. Ligeledes kalder sektorens ressourceforbrug, der står for fire til fem procent af verdens samlede drivhusgasudledninger, på øget bevidsthed. For lige nu er sundhedssektoren selv med til at accelerere klimakrisen yderligere.
Vi skal forholde os til den ændrede virkelighed allerede nu. Det kræver bæredygtig omstilling og klimatiltag. Men det kræver også ny faglig forståelse og praksis.
I arbejdsgruppen er vores vision, at studerende på SUND gennem deres uddannelser skal erhverve sig viden og kompetencer, så de kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling af samfundet.
Lige nu er sundhedssektoren selv med til at accelerere klimakrisen
Det betyder for det første en større forståelse for sektorens ressourceforbrug. For eksempel bør der undervises i en praksis, der minimerer brugen af engangsudstyr og kemikalier. Og når læger skal vælge mellem flere behandlingstyper, kan man forestille sig, at bæredygtighed bliver et parameter i beslutningerne. Begge dele er bare eksempler.
For det andet betyder det en ny vifte af sygdomme og tilstande, som vi skal uddanne til at behandle. Der kan for eksempel være tale om nye smitsomme sygdomme eller tidligere sjældne sygdomme, der bliver hyppigere. Det er også vigtigt at undervise i bæredygtig brug af antibiotika til både husdyr og mennesker. Og måske skal der udvikles nye tiltag over for psykiske lidelser som for eksempel klimaangst.
LÆS OGSÅ: Klimasorg: Hvornår har du sidst følt dig forbundet til verden omkring dig?
For at komme tættere på den vision, har vi inviteret os selv – arbejdsgruppen – på besøg i de otte studienævn på SUND. Det er nemlig her, kompetencemålene for de enkelte uddannelser lægges fast. Det er her, det besluttes, hvad de studerende skal lære.
Studienævnene spænder fra kliniske uddannelser som læger, tandlæger og dyrlæger til farmaci og folkesundhedsvidenskab, og alle er klar til at tage udfordringen op – det er vi enormt glade for.
Det er altid kompliceret at inkorporere en stor mængde ny viden i mange uddannelser samtidig. Det kommer til at tage tid at finde litteratur, skabe plads i relevante kurser og omsætte viden til konkrete læringsmål.
Dertil kommer behovet for at udvikle den nødvendige forskningsbase i de enkelte fagmiljøer, så vi kan understøtte den forskningsbaserede undervisning på længere sigt.
Så meget desto vigtigere er det at sætte yderligere fart på den gode proces, der allerede er i gang, så de studerende hurtigst muligt kan få den viden og de færdigheder, som de skal bruge i et fremtidigt sundhedslandskab, der er påvirket af klimaforandringer. Samtidig er det vores forhåbning, at vi kan være med til at motivere endnu flere undervisere til at dykke ned i litteraturen, efterhånden som evidensgrundlaget bliver større.
LÆS OGSÅ: Hun sparer KU for 15 procent af strømmen i sine laboratorier
Når vi sætter gang i en proces som denne, er det for at indgå i nysgerrig dialog med de enkelte studienævn. Vi ønsker at blive klogere på, hvor det giver mening at tilpasse kurser. Det vil typisk være inden for de fagligheder, hvor sygdomsbilledet forandrer sig – eller, hvor der er et potentiale for at mindste forbruget.
Måske skal der udvikles nye tiltag over for psykiske lidelser som for eksempel klimaangst
Derudover skal der for de studerende, der ønsker det, fortsat udbydes valgfag, der giver mulighed for at gå yderligere i dybden med klima- og bæredygtighedskrisens sundhedskonsekvenser, reduktion af sektorens ressourceforbrug og udvikling af bæredygtig medicin.
LÆS OGSÅ: Din cykeltur til campus gør dig syg
Hvis du som studerende på SUND sidder med sommerens vilde vejr i erindring, og du ser mulighederne for et større klima- eller bæredygtighedsfokus på netop din uddannelse, så skriv til arbejdsgruppens tovholder Mathias Westermann Møller eller til dit studienævn.
Vores indbakker er åbne, og dit studienævn er opsat på at gøre alt, hvad de kan, for at skabe de bedste uddannelser.
Jørgen Kurtzhals, prodekan for uddannelse
Peter Furu, lektor
Camilla Vibeke Sichlau Bruun, lektor
Helena Udsen, studenterrepræsentant
Katherine Richardson, professor
Steffen Loft, professor
Michael Krabbe Borregaard, lektor