Det her fag er ikke ’hjertet’ på Jura. Det er snarere læren om ligtorne og nedgroede tånegle

Det ærgrer mig, at den igangværende debat – som begyndte i Uniavisen, og som fortsætter i Berlingske – om jurafaget tings- og kreditorret synes at have taget en drejning: I stedet for at tale om de egentlige problemer, skal vi åbenbart diskutere medicinske metaforer? Jeg oplever, at fagleder Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, i stedet for at se indad, indirekte kommer til at beskylde de studerende for at være dovne. Godt så!

LÆS OGSÅ: Folk græd og rystede til reeksamenerne. Nu har over 1.000 skrevet under på klage over bachelorfag på Jura

Hjerte rimer på smerte

Lad os begynde med faglederens hjertemetafor. Den leverer han til Berlingske som et billede på, at jurister jo forventes at kunne deres tings- og kreditorret ude i virkeligheden:

»Vi ville også være kede af, hvis medicinstudiet droppede et fag om hjertet, fordi det var for svært.«

Men at sammenligne et specifikt juridisk fag med et fag om hjertet på medicinstudiet er et hovent stråmandsargument.

Ved at sammenligne tings- og kreditorret med hjertet på medicinstudiet antyder Bang-Pedersen, at hans eget fag er det essentielle og centrale i jurastudiet. Men det er en generalisering. Alle de forskellige kurser på en uddannelse bidrager til en nuanceret forståelse af faget. Det er misvisende og arrogant at antyde, at et specifikt fag er det, der pumper blodet rundt på studiet.

LÆS OGSÅ: En femtedel dumpede juraeksamen. Så tilbød Frederik hjælp

Jeg selv ville nok snarere sammenligne tings- og kreditorret med læren om fodvorter, ligtorne og nedgroede tånegle. Vigtigt, når man står med problemet. Men næppe relevant for de mange neurokirurger, psykiatere og anæstesilæger, der har deres gang på landets sygehuse.

På samme måde er et grundlæggende kendskab til tings- og kreditorret selvfølgelig vigtigt, men næppe et spørgsmål om liv og død for de mange jurister, som primært skal arbejde med strafferet, familieret eller forvaltningsret rundt om i landets private og offentlige virksomheder og organisationer.

Dumme, dovne mappedyr

På medicinstudiet på KU er undervisning om netop hjertet en del af et samlet kursus om hjerte, lunger og kredsløb. Faget fylder 10 ECTS-point, og kun otte procent dumper. Er det bare, fordi de kittelklædte studerende på Panum er klogere end os mappedyr ude på Søndre Campus? Er de mere arbejdsomme?

Er det bare, fordi de kittelklædte studerende på Panum er klogere end os mappedyr ude på Søndre Campus?

Eller er undervisningen i tings- og kreditorret tilrettelagt på en sådan måde, at de studerende har svært ved at tilegne sig stoffet?

Dumpeprocenten i faget er steget markant i sommeren 2023, selv efter eksamenstiden blev forlænget. Det kalder på en dybdegående analyse. At simplificere problemet til, at de studerende muligvis ikke er fagligt dygtige nok, skaber et skævvredet billede.

LÆS OGSÅ: 9 onde KU-eksamener

Måske skal vi spørge os selv: Hvor peger pilen hen, når fagligheden i et enkelt fag på bacheloruddannelsen ikke er højt nok? Er det de studerende eller faget?

Jeg – og de tusind andre, der har skrevet under på klagen mod tings- og kreditorret – holder på, at det lugter mest af faget i dette tilfælde.

Jura, lær af Jægerkorpset

Fjerde semester på Jura rummer to fag af hver 15 ECTS-point: tings- og kreditorret og forvaltningsret. I foråret 2023 oplyste 38,9 procent af de studerende, at de brugte 16 timer eller mere om ugen på tings- og kreditorret, mens det samme gjaldt for 22 procent i forvaltningsret. Alligevel opnår de studerende i tings- og kreditorret et lavere gennemsnit og en markant højere dumpeprocent.

Derfor melder spørgsmålet sig naturligt: Hvis en studerende bruger 15 timer om ugen på forvaltningsret og består med glans, men dumper tings- og kreditorret med samme tidsforbrug, er problemet så virkelig den studerendes tilgang? Eller er det et af fagene, der trænger til en gevaldig revurdering?

LÆS OGSÅ: Dårlige eksamensforhold giver studerende stress

En konstruktiv løsning kræver erkendelse af, at problemet ikke er isoleret til de studerende. I denne debat er det indtil videre kun Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, som polemisk har talt om at »droppe« faget. Det har jeg aldrig bedt om. Jeg mener bare, at man bør undersøge mulige løsninger, der kan forbedre fagligheden. Ikke ved at sænke niveauet, men ved at øge kvaliteten og strukturen.

Jeg har brugt knapt 12 år som officer i Forsvaret. Når jeg kigger på de dygtigste af de dygtige, Jægerkorpset, ser jeg, hvordan selv eliten har opdaget, at det er bedre at træne folk til at bestå de ekstremt høje krav end at vrage egnede kandidater, fordi man ikke klæder dem ordentligt på. Man slækker ikke på fagligheden – men løfter i stedet sine folk til at møde kravene. Det samme burde man gøre på jura.

Lad os være konstruktive

Dumpeprocenten på tings- og kreditorret og de mere end 1.000 underskrifter fra studerende taler deres eget tydelige sprog. Noget må der gøres.

Om man skal splitte faget op, revidere pensum eller indføre nye undervisnings- og eksamensformer, vil jeg lade være op til folk, der er klogere end mig. For eksempel har lektor Rasmus Grønved Nielsen i sin skitse til en forbedret jurauddannelse foreslået en styrkelse af de formueretlige fag – herunder det benævnte tings- og kreditorret – fra 40 til 62,5 ECTS-point.

De mere end 1.000 underskrifter fra studerende taler deres eget tydelige sprog

Jeg kunne selv forestille mig en anderledes tilgang til de studerende, som dumper. Man kunne stille krav om, at eksaminator ikke bare afleverer et koldt »00«, men giver en skriftlig begrundelse, så den studerende har noget at arbejde videre med. Om ikke andet kunne en generel feedback til årgangen hjælpe med at rette de mest almindelige fejl i besvarelserne.

LÆS OGSÅ: Manglende karakterbegrundelse frustrerer studerende

Det, tror jeg, ville kunne reducere antallet af studerende, der når at bruge samtlige eksamensforsøg. Skulle uheldet alligevel være ude, kunne fakultetet tilbyde automatisk genholdsætning eller måske en skræddersyet workshop, så folk blev tilbudt en genopfriskning inden det sidste eksamensforsøg. Ingen af disse tiltag ville sænke niveauet i faget – men de ville bidrage til at løfte de studerende.

Ja, mulighederne er mange, hvis man evner at erkende problemet. Uanset hvad er der brug for at tænke anderledes og ud af boksen – omend det nok kan lyde skræmmende for jurister. Men lad os sammen fokusere på konkrete løsninger og droppe stråmændene.