Gør det klart for studerende fra udlandet, at Danmark ikke er USA

Uniavisen bragte forleden en historie om en forelæsning, hvor en gruppe studerende udvandrede i protest. Emnet var europæisk kolonialisme, og underviseren havde valgt at integrere nogle flere hundrede år gamle reklamer, som illustrerede slaveri.

LÆS OGSÅ: En gruppe studerende forlod forelæsningen i protest. Kort efter blev studielederen bombarderet med mails

Inden forelæsningen blev det præciseret, at der ville blive vist nogle ubehagelige billeder. Da underviseren nåede til et slide, hvor N-ordet fremgik, valgte underviseren at læse det højt. Det resulterede i, at en gruppe studerende valgte at udvandre i protest.

Vi ser ondskaben i øjnene

Den glimrende artikel interviewer en række personer, der heldigvis alle betoner både, at også ubehagelige temaer skal kunne tages op i undervisningen, og at det gælder om, at det sker på en hensynsfuld måde. Et kursus i, hvordan det bedst kan ske, er under udvikling. Så vidt, så godt.

Formålet med universitetsundervisning er ikke at undgå at chokere nogen

Forløbet illustrerer, at universitetet håndterer problemet betydelig bedre, end det er sket tidligere i ind- og udland. Alligevel kunne jeg godt tænke mig en officiel udmelding fra Københavns Universitet – eller endnu bedre, fra Danske Universiteter i fællesskab – som er endnu mere præcis. Det drejer sig om følgende principielle pointe:

Udenlandske studerende – især amerikanske, som det ifølge artiklen især drejede sig om – skal på en hensynsfuld måde have at vide, at kodeks for, hvad der kan siges og vises ved undervisningen i Danmark, ikke er det samme som i andre lande, for eksempel USA. Jeg mener, at man eksplicit bør sige, at intet er så frastødende, at man ikke kan risikere at blive konfronteret med det som en del af undervisningen.

LÆS OGSÅ: Debatten om N-ordet viser, at der bliver lavere og lavere til loftet på KU

Hvis ikke man kan tåle at sætte sig ind i ondskabens væsen, kan man ikke blive bedre til at gøre op med den. Dette afspejler ånden i Chicago-erklæringen: Formålet med universitetsundervisning er ikke at undgå at chokere nogen.

Kræver klarere regler

Dette strider ikke imod de rosværdige bestræbelser på at skabe rammer, der tager de bedst mulige hensyn til studerende, som oplever dele af undervisningen som personligt stødende.

Det må ikke ende med, at nervøse ledere beder undervisere om for enhver pris at undgå den slags reaktioner

Pointen er bare, at erfaringer – især fra udlandet – viser, at man skal passe på, at denne hensyntagen ikke kammer over. Det må ikke ende med, at nervøse ledere beder undervisere om for enhver pris at undgå den slags reaktioner fra de studerende i fremtiden. Derfor bør følgende eksplicit markeres fra ledelsens side:

Klager kan under ingen omstændigheder motiveres med henvisning til underviserens stofvalg. Klager kan kun motiveres med, at læreren har forsømt at tage de nødvendige forholdsregler over for emner, som kan opleves som personligt stødende. Det vil være regler af samme type, som når TV-avisen advarer imod ’voldsomme billeder’ – hvad læreren jo også gjorde i det aktuelle tilfælde.

LÆS OGSÅ: Krænkelser som sproghandlinger – og ytringsfrihed

I modsætning til flere af de ellers fornuftige indlæg i artiklen mener jeg, at noget kunne tale for at gøre disse regler helt eksplicitte og ufleksible. I modsat fald afhænger det nemlig af en situationsvurdering – og den vil altid se forskellig ud anskuet fra de to sider.

KU kom i sin tid galt afsted med en formulering, der kunne udlægges, som om klageren altid havde ret i, at der forelå en krænkelse. Den situation skal ikke kunne opstå igen. Hvis ikke lærere skal være helt uden retssikkerhed over for nervøse ledere, kræver det klare regler.