Guide: Sådan starter du på uni, når du ikke kommer fra et akademikerhjem

At begynde på universitetet er nervepirrende for de fleste. Nyt sted. Nye mennesker. Et nyt sprog, man skal lære at forstå. Universitetet er for alle – i hvert fald i princippet. Alligevel starter tusindvis af studerende hvert år med en oplevelse af at være lidt ekstra på udebane, fordi de kommer fra ikke-akademiske hjem. Måske har ingen i familien læst videre. Måske er man den første med studenterhue. Og måske føles det hele en smule fremmed.

LÆS OGSÅ: Uni-lingo: Din ordbog til Københavns Universitet

Tænketanken DEA udgav for nylig en analyse, der viste, at det primært er studerende fra ikke-akademiske hjem, der bliver ramt af sektordimensioneringen – den politiske beslutning, der betyder, at universiteterne skal skære ti procent af optaget.

Regeringens reform risikerer altså at øge den sociale skævhed på universiteterne. Ifølge fagchef i DEA Mads Fjord Jørgensen hænger det blandt andet sammen med, at karaktergennemsnit og socioøkonomisk baggrund ofte følges ad.

Møder langt flere barrierer

Det er veldokumenteret, at det er sværere at starte på universitetet, hvis man er den første i familien, der tager en videregående uddannelse, fortæller Jens-Peter Thomsen, forsker ved VIVE.

»Studerende fra ikke-akademikerhjem møder barrierer både fagligt, socialt og i mødet med undervisningen. De synes, det er svært at afkode, hvad man skal kunne for at være en god studerende.«

LÆS OGSÅ: Siden den første dag jeg satte mine fødder på KU, har jeg følt mig forkert

Især på studier med utydelige succeskriterier, kan det være en udfordring. På andre fagområder er forventningerne mere utvetydigt formuleret. Det handler ikke kun om opgaver og krav – det handler også om sprog og kultur.

»Studerende fra kortuddannede hjem kan have nemmere ved at begå sig på studier, hvor der er mange hold, mange kurser og meget udenadslære, som for eksempel Medicin. På mindre fagmiljøer kan det være en barriere, hvis man ikke er vant til at begå sig i de miljøer,« siger Jens-Peter Thomsen.

LÆS OGSÅ: KU vil fremme den sociale mobilitet med kvote 2, men forsker betvivler prorektors forklaring

Ifølge Jens-Peter Thomsen topper Statskundskab på KU listen over de mest socialt ulige studier:

»Der er en ekstrem overvægt af studerende med akademikerforældre, og det præger studiekulturen. Hvis du er en sjældenhed, bliver det sværere at finde sin plads. Den tilpasning kræver vildt mange kræfter. Det er en helt anden læreproces, der kører parallelt med den faglige.«

Usynlige normer og internt sprog

En af dem, der har mærket det på egen krop, er Nicoline Forsberg Clausen, der læser statskundskab på tredje semester. Hun havde ellers altid forestillet sig en fremtid inden for det kunstneriske, men da hun læste HF, blev hun nysgerrig på det samfundsfaglige.

»Jeg syntes, uni var meget kompliceret, og jeg havde svært ved at greje forskellen på en bachelor og en kandidat. Jeg havde også svært ved at finde rundt i karakterkravene, og jeg havde generelt svært ved at forstå systemet. Jeg er den første i min familie med hue, og uni er bare en stor verden, når man kommer fra noget andet.«

Selvom hendes nye medstuderende var søde og interesserede, kæmpede hun med at finde sig til rette i den første tid på studiet.

LÆS OGSÅ: Sådan læser du akademiske tekster uden at dø

»Der er en referenceramme, som er svær at komme ind i, hvis man ikke er vokset op i et akademisk miljø. Det kan handle om, at man ikke har en STX, eller at ens forældre ikke har de rigtige uddannelser. Jeg havde svært ved at føle, at den måde, jeg var på, var okay.«

Det handlede ikke om uvilje, understreger hun, tværtimod var hendes medstuderende søde og imødekommende. Udfordringerne var mere strukturelle, hun mærkede simpelthen en stor sproglig og kulturel forskel på det, hun selv kom med, og det hendes medstuderende kom med.

»Den måde, jeg taler på, faldt lidt til jorden. Jeg er vant til at være meget direkte, og jeg blev overrasket over, hvor internt sproget på studiet var. Der er en høflighedsjargon, jeg havde svært ved at fange. Undervisere, professorer og studerende talte på samme måde. Det er svært at komme ind i, når man ikke forstår, hvad der bliver sagt.«

LÆS OGSÅ: Rektor til nye studerende: Jeres verdensbillede vil blive udfordret

Nogle står meget alene

Dorte Thomsen er studenterpræst ved Københavns Universitet, og hver dag møder hun studerende, der har brug for nogen at tale med. Præsterne er en del af folkekirken, men samtalerne er for alle og er gratis.

»Langt de fleste samtaler handler om de store spørgsmål: kærestesorg, død, eksamensangst, stress og studielivskriser. Især oplevelsen af at skulle finde sig til rette,« siger hun.

Hun ser ofte studerende, der er alene med et stort ansvar.

»Vi har forskellige forudsætninger for at lykkes med studielivet. Det er ikke alle, der kan tage hjem til forældrene under eksamen. Nogle står helt alene.«

Det gælder især studerende fra hjem uden så meget støtte, hvad end det handler om uddannelsesniveau, sygdom, misbrug eller store geografiske afstande.

»Alle skal finde deres vej ind i studiemiljøet, men det er nemmere, hvis man har noget givet på forhånd.«

LÆS OGSÅ: Du er lige startet på uni. Hvornår skal du begynde at stresse over studiejob?

Spørg om hjælp

I dag er Nicoline Forsberg godt i gang med tredje semester og siger, at hun har fundet sig til rette. Men i starten kæmpede hun – især med den manglende feedback i undervisningen.

»Man får ikke individuel feedback. Og hvis man ikke ved, hvordan man skriver en universitetsopgave, er det så vigtigt at spørge om hjælp.«

Når hun kæmpede med at forstå undervisningen eller opgaverne, rakte hun ud til undervisere og medstuderende. Da hun engang dumpede en opgave, spurgte hun nogle ældre studerende, hun kendte gennem foreningen Hippocampus, en brætspilscafé på CSS, om hjælp. De viste hende nogle af deres gamle opgaver og hjalp hende med at forstå, hvordan man bygger en akademisk opgave op.

»Jeg har skullet lære, at folk vil mig det bedste. Jeg kom også med nogle forudindtagelser – at fordi jeg var anderledes, ville folk behandle mig anderledes. Men du er nødt til at antage, at folk vil dig det godt.«

LÆS OGSÅ: Caspar Eric skrev digte til eksamenssekretæren: »Jeg bliver altid venner med TAP’erne«

Ingen har regnet den ud fra start

Ifølge Jens-Peter Thomsen er studerende fra kortuddannede hjem ofte mere overladt til sig selv. Har man ikke forældre, der kender systemet, er man alene om at finde sin vej.

»De bliver kastet ud på dybt vand, når de starter, og de møder flere strukturelle benspænd end deres studiekammerater fra akademikerhjem.«

En løsning kunne være tydeligere krav og rammer fra universitetets side, siger han – noget, der vil gavne alle.

»Studerende fra arbejderklassen eller kortuddannede hjem tvivler mere på sig selv. Man tror, at alle andre har regnet den ud – men det har de ikke. De er bare bedre til at skjule det.«

Og han slutter med et opråb:

»Klap dig selv på skulderen over, at du er nået så langt. Vi har ikke råd til, at kun unge fra akademikerhjem får en universitetsuddannelse. Vi har brug for bred repræsentation.«

LÆS OGSÅ: Her er de fem mest og mindst overraskende konklusioner i KU’s store inklusionsmåling

»Tro på, at det, du kommer med, er godt nok«

Nicoline Forsberg er glad for, at hun fandt modet til at bede om hjælp. Hun har engageret sig i foreningslivet på KU, men det var først, da hun fandt Hippocampus og Studenterrådet, at hun rigtig fandt sin plads.

Hun mener ikke, det bør være op til den enkelte at bekæmpe sociale skel – det er et kollektivt ansvar. Men alligevel vil hun gerne give et råd videre:

»Du er nødt til at være opsøgende og åben overfor det, du ikke forstår. Tro på, at den, du er, og det, du kommer med, er godt nok.«

Og så peger hun på noget grundlæggende:

»Når man kommer som individ med en anden religion, hvis man er queer, hvis ens forældre er på bistand – uanset hvad – så er man nødt til at gøre en indsats for ikke at antage noget negativt om sine nye studiekammerater. Folk vil gerne rumme dig. De skal bare lige forstå, hvem du er.«

LÆS OGSÅ: Fejr dine fejl – og ni andre ting jeg gerne ville have vidst, da jeg startede på uni