Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Hænger Københavns Universitet på hele regningen for byggeskandalerne? Regeringen er tavs

Flere partiers ordførere vil have regeringen til at håndtere byggeproblemerne på Københavns Universitet. Men ifølge professor er der en god grund til, at ministrene ikke melder klart ud: Det er en »lortesag« uden vindere.

Den ene rækker over Jagtvej med en zigzagmønstret arm. Den anden knejser og skinner som en kontrast til Panum Instituttets 70’er-beton.

Niels Bohr Bygningen og Mærsk Tårnet skulle have været stolte symboler på videnskab i verdensklasse, men bygningerne er også endt som noget andet: Som skamstøtter over offentlig byggesjusk af astronomiske dimensioner.

Og som en økonomisk kindhest, der kan få murbrokkerne til at ryste på hele Københavns Universitet.

Niels Bohr Bygningen står ifølge en ny rapport fra Rigsrevisionen til at blive 2,4 milliarder kroner dyrere end planlagt, mens regningen for Mærsk Tårnet er vokset med 700 millioner kroner.

Københavns Universitet har anlagt voldgiftssager mod statens bygherre, Bygningsstyrelsen, men spørgsmålet er, om de har en chance for at vinde nogen af dem. Universitetet har allerede tabt to voldgiftssager, den ene om en tredje skandaleramt bygning, Pharma Science-bygningen.

Taber man også sagerne om Mærsk Tårnet og Niels Bohr Bygningen, er universitetet på spanden.

LÆS OGSÅ: Tabte byggesager kan koste Københavns Universitet over 400 stillinger

»Alene huslejestigningerne vil næppe koste os under 400 stillinger. Så mange stillinger kan man ikke skære, uden at man også må lukke uddannelser og fag,« sagde universitetsdirektør Jesper Olesen til Uniavisen tidligere på året.

Så både forskning og uddannelse vil lide under det?

»Ja, det kan der simpelthen ikke herske nogen tvivl om. Og det bliver ikke i småtingsafdelingen.«

Senere har man fået en forsmag på de konsekvenser, som byggerodet kan få: Ledelsen har luftet tanken om at rykke 7.000 studerende og hundredvis af ansatte ud af det gamle kommunehospital og mase dem ind på Søndre Campus på Amager. Simpelthen fordi universitetet ikke har råd til at bo på lige så mange kvadratmeter længere.

Ingen kommentarer

Spørgsmålet er, om politikerne på Christiansborg kan leve med følgerne?

Boligminister Kaare Dybvad Bek sagde i en pressemeddelelse i kølvandet på Rigsrevisionens rapport, at det var »stærkt utilfredsstillende«, at Niels Bohr Bygningen var blevet fire år forsinket og over dobbelt så dyr som planlagt.

LÆS OGSÅ: KU overvejer at flytte 7.000 studerende og hundredvis af ansatte til Søndre Campus

Han sagde også, at politikerne skulle lære af sagerne, men han sagde intet om, hvad han vil gøre ved problemet.

»At det politiske ansvar undervejs har vekslet mellem forskellige ministerier, og at de mange dårlige beslutninger er truffet længe før min ministertid, ændrer ikke ved, at vi stadig kan og bør lære af det her forløb. Statens byggerier skal være kendetegnet af den højeste grad af styring, korrekt budgettering og opfølgning,« sagde Kaare Dybvad Bek.

Jeg synes helt åbenlyst, at man bør hjælpe universitetet

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører, Dansk Folkeparti

Uniavisen har efterfølgende forsøgt at få en kommentar fra boligministeren, men han har ikke ønsket at uddybe sine udtalelser i pressemeddelelsen.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.  Uddannelses- og Forskningsministeriet henviser til Transport- og Boligministeriet.

En række ordførere uden for regeringen er anderledes klare i spyttet:

»Vi bliver simpelthen nødt til at finde en holdbar løsning. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at Københavns Universitet står i en situation, hvor man angiveligt er tvunget til at afskedige videnskabeligt personale for at betale en regning, som man ikke selv er skyld i. Det er uanstændigt,« siger Ulla Tørnæs, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre.

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti, er enig.

»Jeg synes helt åbenlyst, at man bør hjælpe universitetet. Man har jo insisteret på, at Københavns Universitet ikke skulle have selveje, hvilket betyder, at de ikke selv har ansvaret for bygningerne. Så må man også sørge for at tage et statsligt ansvar, når systemet laver fejl, i den grad det er foregået,« siger Thulesen Dahl.

»Helt banalt bør deres husleje vurderes, så den er rimelig i forhold til det, man har leveret. Så bør staten selv løfte resten af regningen.«

Også Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, garanterer, at han vil tage emnet op.

Han har ikke et færdigt løsningsforslag, men han lufter tanken om, at universitetet kan overtage ejerskabet over Niels Bohr Bygningen:

»Jeg synes, det er helt urimeligt, at regningen ligger på Københavns Universitet, hvor den vil ramme forskning og undervisning. Det er ikke universitetets skyld, at de er bundet af den her huslejeordning. Derfor er jeg helt indstillet på at kigge på løsninger,« siger Stinus Lindgreen.

Lange næser

Urimeligt er et ord, der går igen hos ordførerne.

De bruger det, fordi Københavns Universitet ikke selv har skabt den regning, de nu hænger på. Bygningsstyrelsen (og senere Vejdirektoratet) har været bygherre, og det er primært deres mangelfulde styring, der har resulteret i fordyrelserne. Det fastlog rapporten fra Rigsrevisionen, der udkom i oktober.

Alligevel er det Københavns Universitet og ikke staten, der må punge ud. Det skyldes, at byggerierne ikke er baseret på en fastprismodel, men en dialogbaseret aftale, hvor huslejen afhænger af den endelige byggesum.

Når summen eksploderer, gør huslejen det samme. Og det er nøjagtig det, der er sket – på ikke én, men flere byggegrunde.

Hvis vi nu sætter os ned og forestiller os, at vi er spindoktorer for en dag, så ville vi sørge for, at vores minister skulle gå ind i de kampe, der er mulige at vinde. I den her sag er der ingen vindere. Det er grundlæggende set en lortesag.
Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab

Allerede længe før skandalerne piblede frem på byggegrundene, klagede Københavns Universitet over at bo til leje i statens bygninger. Universitet har ad flere omgange forsøgt at få selveje, ledelsen har brugt tid og midler på at fremme sagen i de politiske korridorer, men hver gang er forhandlingerne strandet.

Det skete, da Radikale Venstres nuværende partiformand, Sofie Carsten Nielsen, var uddannelses- og forskningsminister i Thorning-regeringen, og det skete igen, da blå blok overtog regeringsmagten i 2015.

Under valgkampen havde den senere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) ellers meldt ud, at Venstre var fortalere for selveje. Da han sad i ministerkontoret på Børsgade havde piben dog fået en anden lyd.

LÆS OGSÅ: Historisk vigtige sager venter Københavns Universitet. Er de tabt på forhånd?

Nu var det en »principiel beslutning« at afvise KU’s ønske om selveje, skrev han i en mail til Uniavisen.

Han henviste til, at en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet Uddannelses- og Forskningsministeriet og Finansministeriet havde vurderet, at ulemperne oversteg fordelene ved selveje, »når man ser på staten som helhed«, som det lød.

Det er da også et faktum, at den nuværende huslejeordning, den såkaldte SEA-ordning, er gunstig for staten. KU og de øvrige universiteter uden selveje (alle på nær DTU og CBS) bruger en god bid af deres bevillinger på at betale husleje til Bygningsstyrelsen, der så sender et udbytte videre til statskassen. Ifølge DR fik staten i alt 568 millioner kroner retur i 2019. Beløbet opgøres ikke desto mindre som en del af de offentlige investeringer i forskning, og derfor er der reelt tale om penge, som Folketinget kan bruge to gange.

Spildte chancer

Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti siger, at han er »dybt forundret« over de forløb, der ikke har givet Københavns Universitet andet end lange næser.

Han vurderer, at det røde lys i sidste ende kom fra Finansministeriet.

»Min oplevelse var, at man fra Finansministeriets side kiggede på muligheden for selveje og kom frem til, at det ikke var nogen god ide. Men det kunne man godt have sagt til Københavns Universitet fra starten, for de brugte mange resurser på det.«

Jeg synes, det er helt urimeligt, at regningen ligger på Københavns Universitet

Stinus Lindgreen, forskningsordfører, Radikale Venstre

Tidligere uddannelses- og forskningsminister for Venstre, Søren Pind, har i et offentligt Facebook-svar til Uniavisens chefredaktør bekræftet, at det magtfulde ministerium afviste selveje.

»Det var klart finansministeren (dengang Claus Hjort Frederiksen, red.) og Finansministeriet, der blokerede for netop det,« skrev han i svaret fra juli 2019.

Stinus Lindgreen sad ikke selv i Folketinget, da hans partifæller Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen bestred posten som uddannelses- og forskningsminister, og derfor kan han ikke sige, hvorfor forhandlingerne strandede, da Radikale Venstre sad i regering.

I dag går partiet ind for selveje, slår han fast. Men når han bringer emnet op, er det ikke, fordi »regeringen haster til kalenderen for at finde tid«.

Jeg så gerne, at vi tog den store diskussion om SEA-ordning og ejerskab, men det er lidt op ad bakke. Det er tydeligt, at det ikke står øverst på regeringens ønskeseddel, for jeg har taget det op mange gange uden held,« siger Stinus Lindgreen.

Ulla Tørnæs var selv uddannelses- og forskningsminister fra februar til november 2016. Spørgsmålet er, om hun fortryder, at hun ikke selv arbejdede for at give Københavns Universitet selveje med tanke på de seneste skandaler?

»Det har jo været en diskussion længe, men om det skulle være sket på min vagt, det ved jeg ikke,« siger hun.

»Men set i lyset af de seneste sager, blandt andet Niels Bohr Bygningen, så synes jeg tiden må være inde til, at vi finder en holdbar løsning.«

En lortesag uden vindere

Man kan mene, at debatten om selveje ikke længere er den mest presserende. Den falmer i slagskyggen fra den mastodontiske regning, der truer kerneydelserne på Københavns Universitet: forskning og uddannelse.

Indtil videre har regeringen altså ikke meldt ud, om den vil afbøde de økonomiske følger for Københavns Universitet. Og tavsheden er ikke så mærkelig, siger professor i statskundskab på KU, Kasper Møller Hansen.

»Hvis vi nu sætter os ned og forestiller os, at vi er spindoktorer for en dag, så ville vi sørge for, at vores minister skulle gå ind i de kampe, der er mulige at vinde. I den her sag er der ingen vindere. Det er grundlæggende set en lortesag,« siger han.

»Alle er jo ærgerlige over processen og styringen, og der er ikke en umiddelbar løsning på problemet. Pengene er brugt. Det er virkelig en skidt sag for alle parter, så det er ikke overraskende, at regeringen ikke bare kaster sig ind i den.«

Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl er politikerne dog nødt til at finde pengesedlerne frem.

»Vi er jo nødt til at forholde os til, hvad der er tilbage til forskning, når man har betalt de faste udgifter,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Er det virkelig realistisk, at man finder de penge, i en tid hvor staten i forvejen bruger store milliardsummer på hjælpepakker?

»Det mener jeg, man er nødt til. Det er også afgørende for den grønne dagsorden. Vi er i den situation, at vi er helt afhængige af, at universitetet kan levere den nødvendige forskning, hvis vi i 2050 skal ramme nul i CO2-udledning.«

Artiklen blev oprindeligt bragt i Uniavisens seneste trykte magasin.

Annonce
Annonce

Seneste