Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Hjernepiller virker ikke

PILLE-POPPING - Der er ingen ny, nem genvej med piller med psykoaktive stoffer til bedre eksamens- eller forskerresultater. Kun ét gammelkendt stof har en ønsket virkning, de andre kan virke modsat, konstaterer super-hjerneforsker

Kun koffein dur til hjernedoping. Kun koffein kan beviseligt gøre hjernen mere effektiv, fastslår hjerneforsker Milena Penkowa, professor ved Institut for Neurovidenskab på Panum og dertil modtager af Videnskabsministerens EliteForsk-pris 2009.

Ritalin er et andet og for tiden i medier meget omtalt stof til at dope hjernen med, men Ritalin er slet ikke den problemfri genvej til bedre karakterer eller forskerresultater, som mange måske går og håber på.

»Man skal være klar over, at Ritalin helt overordnet gør én mere årvågen. Du kan holde til mere, især når vi taler om repetitive eller simple opgaver som for eksempel at køre bil, men hvis det er komplekse opgaver, så gør det dig faktisk ikke bedre, i nogle tilfælde tværtimod,« fastslår Milena Penkowa.

Vild inflation i forventninger

Koffein er det eneste stof blandt de afprøvede ’hjerne-boosters’, der virker præstationsfremmende for hjernen, uanset hvor svær en opgave, man skal løse.

»De andre stoffer virker ikke. I bedste fald opkvikker de en anelse eller undgår at skade, i værste fald kan de ødelægge et studium for en studerende, især hvis nogen tror de lige kan booste sig igennem deres sidste, krævende studieår ved at poppe sig med nogle smarte piller, de har hørt fra andre skulle give ekstra energi, hukommelse og intelligens,« siger Milena Penkowa.

Hun mener også, at når det er opfattelsen lige nu, at nye såkaldt psykoaktive stoffer kan sikre ens studier eller forskerkarriere, så skyldes det, at en række artikler på det seneste har givet inflation til forventningerne om, at hjerne-doping kan forbedre intelligensen. Det bunder alene i sensationshunger. Der er lige nu intet nyt stof, der giver raske menneskers hjerner højere intelligens, mener Milena Penkowa.

»Derfor skal man være ret varsom med, hvad man tager, især hvis man skal ud i nogle forskellige kvaliteter af sine evner, så gør stofferne ikke nogen bedre,« siger Milena Penkowa.

Amfetamin gør kun selvfed

Ritalin er principielt en videreudvikling af stoffet amfetamin, som blev udviklet omkring afslutningen af Anden Verdenskrig – blandt andet til at kunne holde piloter vågne i længere tid.

Men man skal overhovedet ikke lytte til dem, der skvaldrer op om, at de har taget amfetamin med en fantastisk effekt.

»Når man tager amfetamin, så oplever man selv, at man er ’fantastisk’, men undersøgelser viser, at mennesker ikke får en bedre evne til at løse komplekse opgaver. Derimod laver mennesker faktisk flere fejl med amfetamin, end uden amfetamin,« siger Milena Penkowa.

»Forskellen er, at efter at have taget amfetamin, tror folk fejlagtigt. at de er blevet bedre. Stoffet giver en blanding af storhedsvanvid og mangel på trit med virkeligheden.«

Og over tid bliver det bare værre og værre.

»Der er lavet undersøgelser, der viser, at fejlfrekvensen bliver højere, jo længere tid man har misbrugt et stof, og det fortæller jo også, at hvis folk forventer at bruge den type stimulanser til det sidste år af deres studium, jamen så ryger kæden jo helt af.«

Kosmetisk neurologi

At drømme om at kunne manipulere med hjernen er at drømme om at kunne lave ’kosmetisk neurologi’.

Ud over Ritalin, Concerta (methylphenidat) og Amfetamin findes der stoffer som Modafinil, der hvad angår deres effekt og virkning minder om Ritalin. Der er også Aricept (Donepezil), Reminyl (Galantamin) og Exelon (Rivastigmin), der alle er udviklet til Alzheimers sygdom. De virker alle ved at hæmme nedbrydningen af et signalstof, der kontrollerer hukommelse og indlæring, så Alzheimer-patienters hukommelse bliver bedre.

Ved Alzheimers sygdom mangler signalstoffet, men det gør det ikke hos studerende med eksamensuro. Stofferne forbedrer altså Alzheimers-patienters hukommelse, men de virker bare ikke på samme måde på raske. Lige præcist dét demonstrerer i en nøddeskal problematikken i at poppe piller til hjernen – og hvorfor stofferne ikke virker, mener Milena Penkowa

»En pille kan gå ind og påvirke hjernen til at arbejde normalt, hvis man er syg og hjernen arbejder under et normalt niveau. Men hos den raske er der ikke den afvigelse. Har man i forvejen et normalt niveau i hjernen, giver pillen ikke den samme, supplerende funktion.«

Milena Penkowa mener, det er naivt at tro, at man kan forstærke hjernens funktioner med præparater beregnet for syge mennesker. Det er også et spørgsmål om at tænke sig om.

»Hvad nytter det, hvis folk i forvejen er dårlige til at være systematiske og planlægge deres tid, så får de måske ved hjælp af stimulanser en time mere i døgnet til at træffe de forkerte beslutninger, de vil stadigvæk sige til ja til de forkerte ting!«

Våde forskerdrømme om hjernedoping

»Det eneste nye er i virkeligheden kun, at man vil dope hjernen. Man drømmer om det, sådan som man har kunnet gøre det på kroppen, og med den opmærksom det har, også blandt forskere, så skal det nok komme, eller der skal blive gjort forsøg på at lave det stof, der kan gøre noget ved raske, måske som depot-drug tilsat koffein, der så frigives langsomt,« fortæller Milena Penkowa.

Det kunne være lidt af en våd drøm for forskere, der drømmer om at tjene penge på hjernestimulanser. Sådanne drømme kan have fået ekstra vind efter undersøgelser udført af de videnskabelige tidsskrifter Science og Nature i 2008, der viser et stort potentiale for hjernedoping.

I undersøgelsen deltog personer fra 60 forskellige lande over internettet. De var både forskere og studerende. Blandt de studerende angav 25 procent, at de tog stoffer fast, typisk ritalin. I USA er det et regulært amfetamin-stof (Adderall), der er det foretrukne. Blandt forskerne var det 20 procent, der angav, at de poppede piller til hjernen.

»Dertil kommer, at i sådan nogle undersøgelser ved man, at de der angiver, at de misbruger piller, ikke altid vil indrømme det, så de tal, som i forvejen er ret høje, skal man gange med en ukendt faktor for at få det reelle tal, og det er stort,« siger Milena Penkowa.

»Med den nuværende opmærksom er der ingen tvivl om, at man i visse forskerkredse arbejder på at fremstille ’pillen’, der giver effekt til normale (raske), så det kan være, den kommer, det er umuligt at sige hvornår, men det kan godt ske,« fortsætter hun.

Milena Penkowa påpeger at lægeløftet indebærer, at man skal hjælpe syge mennesker, ikke raske.

Dopingkontrol til eksamen til grin

Hun har heller ikke meget til overs for de skriverier, der har været om at skulle lave doping-kontrol til eksamen. »Al den snak om dopingkontrol til eksamen er naivt, for der er ikke noget stof at tjekke for lige nu,« siger Milena Penkowa.

Det ville bare have en masse bivirkninger, og hun illustrerer det med, at i sportens verden har mange astma, for er du astmatiker og atlet, må du gerne tage visse stoffer. Selv i den mest astmatiske del af befolkningen er der lavere forekomst af astma end blandt topidrætsfolk, der arbejder helt ude i ekstremerne, og sådan ville det også udvikle sig blandt de studerende, mener hun.

»Hvis der var dopingkontrol til eksamen, så ville mange studerende bare meget hurtigt ’udvikle’ den sygdom, hvortil der er indikation for at få medicinen, så det ville slet ikke fungere efter hensigten,« mener Milena Penkowa.

På med løbeskoene

Så på med løbeskoene, spis sundt og lav hjernegymnastik. Terperi er den bedste doping til hjernen, når man skal til eksamen. At studere er en slags hjernedoping i sig selv. Via livsstilen kan man nemlig på den mest naturlige måde opnå en virkelig og målbar bedring af sine mentale evner, fortæller Milena Penkowa.

Og hvad så med natur-medicin som for eksempel gingko biloba, et ekstrakt fra bladene af et særligt japansk træ, der skulle kunne give bedre hukommelse, spørger Universitetsavisens udsendte?

»Gingko biloba har i test vist sig at have nogle bivirkninger, herunder ufrivillig barnløshed, fordi gingko biloba gør noget ved sædcellers bevægelighed. Det skulle man starte med at skrive på pakkerne, men det gør man ikke. Det er da ikke umuligt, at gingko biloba også har nogle effekter på for eksempel vores evne til at iagttage, opfatte, lære og erkende, men uanset det, så er der også bivirkninger. Naturmedicin … så ville jeg hellere spille russisk roulette,« siger Milena Penkowa.

Så ifølge hende er der ikke så meget nyt under solen, det kan være, det kommer, men reelt er det her ikke endnu. Tingene er, som de har været længe.

»Der drikkes mere kaffe, te og cola i verden end vand, og det er der måske en årsag til,« mener Milena Penkowa.

anfj@adm.ku.dk

Annonce

Seneste