Hormonprævention har fået kritik. Men for nogle kvinder kan det stabilisere psyken

Psykiatriske lidelser rammer som regel forskelligt fra person til person. Men der er alligevel nogle typiske, kønnede mønstre, der går igen.

Det fortæller Kristian Reveles Jensen, som er læge, netop har færdiggjort sin ph.d. på Københavns Universitet, og de næste fire år fortsætter sit forskningsprojekt som postdoc.

Forskningsprojektet er et depressionsstudie med cirka 800 deltagere, der undersøger, hvordan depressionssymptomerne tager sig ud hos hver enkelt deltager, og hvilken behandling, der passer bedst.

Som del af projektet undersøger Kristian Reveles Jensen og hans kollegaer også, hvordan de kvindelige deltageres menstruationscyklus spiller ind på symptomerne, og hvilken betydning det har, at de eventuelt tager hormonprævention.

LÆS OGSÅ: Kvinder kæmper for rettigheder i den arabiske verden: »Undertrykkelse skaber modstand«

»For de fleste psykiatriske lidelser gælder det, at en andel af kvinder oplever en cyklisk forværring af symptomer efter ægløsning og op mod menstruationen. Det gælder for både depression, OCD og angst,« siger Kristian Reveles Jensen og fortsætter:

»Selv om der er flest mænd, der dør af selvmord, er der flere kvinder, der prøver eller overvejer det. Og når vi kigger statistisk på selvmordsforsøgene, ligger størstedelen omkring menstruationstidspunktet.«

Mere stabil på p-piller?

Hos kvinder ændres hormonbalancen i løbet af en cyklus, forklarer Kristian Reveles Jensen.

Niveauet af østrogen stiger lige før ægløsning, og derefter falder det igen. Og op mod selve menstruationen kommer så en bølge af progesteron, som forsvinder under selve menstruationen.

Lige nu er det største problem, at der simpelthen ikke er nok oplysning på området

Kristian Reveles Jensen, læge og postdoc

Det, der giver udslaget er, at hormonniveauerne kører op og ned, siger lægen, som påpeger, at selv om hormonprævention de seneste år har været udskældt for netop at påvirke nogle kvinders psykiske helbred negativt, er der også nogle, der oplever at blive mere psykisk stabile af det.

»Nogle kvinder med psykiatriske lidelser vil faktisk blive mere stabile af at tage hormonprævention, fordi niveauerne af hormoner ikke svinger op og ned på samme måde,« siger Kristian Reveles Jensen og fortsætter:

»Selv hos kvinder på p-piller kan man se en lille forværring i deres symptomer i den uge, de stopper på p-piller, fordi de hormoner, de var på, tages væk.«

Dræber-PMS

Kristian Reveles Jensen arbejdede som reservelæge i psykiatrien i to år, før han startede sin ph.d. på Københavns Universitet.

I den forbindelse kom han lidt ved et tilfælde til at beskæftige sig med en helt særlig, psykiatrisk lidelse, der kun rammer kvinder, fordi den er direkte koblet op på deres cyklus:

Præmenstruel dysfori, PMDD eller, som nogle kalder den: dræber-PMS.

Nogle kvinder føler sig affejet med, at de blot har almindelig PMS

Kristian Reveles Jensen, læge og postdoc

En lidelse, hvor kvinder hver måned rammes af depressive symptomer lige efter deres ægløsning, og som forværres frem mod menstruationen, hvorefter det forsvinder igen som dug for solen.

LÆS OGSÅ: Økonomernes 12 råd til kvinder under uddannelse

»Mange beskriver, at de har haft det enormt dårligt i en periode, og så vågner de op en morgen og har det pludselig helt anderledes. Så tjekker de deres trusser og kan se, at der er blod,« siger Kristian Reveles Jensen.

Han begyndte at beskæftige sig med sygdommen, fordi en veninde ringede og spurgte, om han kendte til den. Det gjorde han ikke, og derfor besluttede han at undersøge den nærmere, men konstaterede hurtigt, at der ikke fandtes nogen litteratur på dansk.

»Det er en velkendt lidelse i Sverige, England og Australien, men i Danmark er den gået under radaren. Så da jeg havde læst en masse om sygdommen, skrev jeg en artikel til Ugeskrift for Læger, som blev udgivet i 2017. Det skabte mere opmærksomhed på lidelsen,« siger han.

Sygdom er underbelyst

Spørger man Kristian Reveles Jensen, er det dog stadig de færreste danske læger, der vil tænke på PMDD, hvis en kvinde henvender sig med symptomer på sygdommen.

»Kvinder, der henvender sig med symptomer, oplever ofte, at man først vil undersøge, om de fejler noget andet. Og det er velbegrundet, for hvad der måske ligner PMDD, kan også være depression eller angst, som forværres cyklisk. Men nogle kvinder føler sig affejet med, at de blot har almindelig PMS,« siger han.

Selvom »dræber-PMS« er en udmærket pædagogisk term til at beskrive sygdommen, er PMDD dog ikke at forveksle med almindelig PMS, understreger forskeren. Det er en psykiatrisk lidelse, som rammer cirka 1,6 procent af kvinder i den fertile alder, og det anbefales, at sygdommen behandles med antidepressive præparater i de 14 dage, symptomerne typisk står på.

LÆS OGSÅ: Forsker: Der er – stadig – ulighed i forskningen i kvinders og mænds sygdomme

»Forskning viser, at det er antidepressive præparater, SSRI, der virker bedst. Når man tager antidepressiv medicin for depression, kan det tage uger, før der ses effekt, men med PMDD vil effekten indtræde inden for nogle dage,« siger Kristian Reveles Jensen

Han forklarer, at man derfor kan nøjes med at tage medicin i den ene halvdel af cyklus. Han tilføjer:

»Men der er en historisk modstand mod antidepressiv medicin, fordi symptomerne ikke er anerkendt som en reel psykiatrisk lidelse. Lige nu er det største problem, at der simpelthen ikke er nok oplysning på området.«