Hvad sker der for universiteternes sommerferie?

Jeg tror, de fleste studerende ved Københavns Universitet kender følelsen af at vente og trippe spændt for at komme tilbage til skolebænken efter sommerferien.

Sådan havde jeg det i hvert fald selv i de sidste uger af ferien, hvor sommeren var forduftet, hverdagen og studiejobbet igen havde indtruffet sig, og duften af kridtstøv efterhånden bare var et minde fra juni. Men hvorfor egentlig vente?

I foråret skabte et forslag fra fagforeningen 3F debat i studenterpolitiske kredse, da de ville forkorte de universitetsstuderendes sommerferie fra 10 til seks uger, så de studerende kunne komme fem måneder hurtigere ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Forslaget blev forståeligt hurtigt skudt ned af de studenterpolitiske organisationer, da man hermed ville fratage de studerende den ekstra fritid og fleksibilitet, som der i dag ligger i den lange sommerferie.

LÆS OGSÅ: Tag en måned af min sommerferie og giv mig mere kvalitet til gengæld

Et levn fra sparetider

Men det laver ikke om på, at de nærmest absurd lange sommerferier på landets højere læreanstalter er et fortidsevn fra før SU’en, hvor de studerende brugte sommeren på at spare op til årets udgifter.

I dag har langt de fleste studerende et studiejob ved siden af studiet, som skal passes i alle årets uger og ikke kun i juli og august. Samtidig skal et studie være en fuldtidsbeskæftigelse set over hele året, hvilket hæver intensiteten af mange studier væsentlig over det, vi kalder en normal arbejdsuge.

Fx forventes det, at jeg som fysikstuderende bruger cirka 45 timer om ugen med snuden i bøgerne, i laboratoriet eller i forelæsningssalene. Og tro mig, det kræver det gamle, sure fag såmænd også – i hvert fald for undertegnede. Med et sideløbende studiejob på 10-15 timer ugentligt behøver man ikke at være matematiker for regne ud, at hverdagen kan ende med at være forholdsvis hektisk i årets studieuger.

LÆS OGSÅ: Svar til studerende: Uddannelseskvaliteten skal op, men ikke ved at cutte i sommerferien

Derfor håber jeg, at vi, i en tid hvor vi så ofte taler om pres, stress og travle hverdage for landets unge, vil overveje, om vi ikke i stedet kan starte på landets universiteter i midten af august og veksle ferietiden til fritid. Det er et meget lavpraktisk eksempel på, hvordan vi kan frigive væsentligt mere tid i enormt mange studerendes dagligdag. At gå fra syv til otte undervisningsuger per blok eller have to ekstra uger til at gennemgå pensummet per semester er jo ikke småting.

Hvorfor ikke blive klogere om sommeren?

Jeg har endnu til gode at møde den dybere årsag til den lange sommerferie. De danske universiteter har i forvejen ikke en semesterstruktur, som stemmer særlig godt overens med trimester- og quarterstrukturen i på mange udenlandske universiteter.

En stor del af august og september går med at vente på studiestarten, vennerne og hverdagen.

Jakob Kjær, studerende.

Sommerkurserne kan nemt tilpasses den nye struktur ved enten at lade sommerskolerne ligge i forlængelse af forårs- eller op til efterårssemestret. Og med undervisningen spredt bedre ud over året får forskerne flere timer på hånden.

For de fleste mennesker er det nemmere at planlægge sit liv efter den hverdag, man har 42 uger om året frem for den hverdag, som opstår i dødvandet mellem universiteterne og erhvervslivets sommerferie i slutningen af august.

Jeg tror derfor, at der er mange studerende, som har det som jeg. Hvor en stor del af august og september går med at vente på studiestarten, vennerne og hverdagen. Vi læser jo vores fem år lange uddannelse netop, fordi vi godt kan lide at studere og blive klogere på vores fag. Skal vi ikke også gøre det om sommeren?