I, vi eller jeg?

I giver min sjæl væk i stedet for at give den fred
Det er det, som gør mig virkelig vred

To gange på et år har I ved fejl frigivet data om min person
Og med jeres manglende ansvar dømmer jeg jer til kujon

Er det ikke nok at jeg falder over tærsklen på vej ud
Fordi I skubber og møver for at få del i den politiske sutteklud?

»De studerende har også ret til en stemme« –
’Altså her mener vi, at de skal holde den derhjemme’

Jeg bukker og nejer »Goddag højtærede hr.«
»Her er min fremtid – hvor meget er den værd?«

At læse hvad jeg vil?
Nej FØJ! Så ender jeg på gaden som madspild!

Der er større støtte bag maden
End der er for den studerende på gaden

Kan I ikke relatere til mig mer’?
Når det eneste jeg kender til er at tilfredsstille jer?

Jeg har lært at være artig, go, og min egen,
Hvis det altså passer ind i jeres pensions forplejning.

Er det virkelig stigen jeg skal kravle opad
Nu når jeg kan se at vi kan følges fremad?

Er det for svært at bremse op
Foran skiltet der tydeligt siger ’STOP’?
Skal I tage min sjæl såvel som min krop?

Hvorfor insisterer I på at give den væk?
Når den nu står indprentet i min hud med humanismens evige blæk!

uni-avis@adm.ku.dk