Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Jeg er blevet sat til salg«

UDLICITERING - Marianne Jakobsen, der har gjort rent på H.C. Ørsted Institutet i 14 år, kan se frem til seks måneders usikkerhed. Fakultetet har besluttet at sende hendes arbejde i offentligt udbud, og hun ved ikke, om hun er købt eller solgt.

»Jeg føler mig som en vare,« siger Marianne Jakobsen og stiller sin rengøringsvogn fra sig i en pause fra dagens dont på H.C. Ørsted Institutet.

Tankerne om fremtiden fylder en del mere i øjeblikket, end de plejer. Hendes arbejdsplads har sendt rengøringen i offentligt udbud, så den lokale rengøringsafdeling på Science nu skal konkurrere om at beholde opgaven med de private virksomheder, der måtte være interesserede. Marianne Jakobsen føler, at hun nu igen skal kæmpe for at beholde sit job. Den proces kan tage et halvt år.

Hun har været igennem det før, men hun vænner sig aldrig til det. Senest i 2008 vandt de kampen på fakultet, mens kollegerne på Humaniora blev udliciteret.

»Det er ubehageligt, fordi det føles, som om du er en vare, der bliver udbudt til salg. Det giver en masse utryghed i hverdagen, fordi det er vores levebrød, det handler om, og vi reelt ikke ved, om vi har et job om et halvt år,« siger Marianne Jakobsen.
Hun tilføjer, at hun godt tør skrive under på, at ikke en eneste af de ansatte ønsker at blive udliciteret.

Nederst på rangstigen

I frokostpausen går snakken blandt rengøringspersonalet om, hvorfor de altid skal holde for.

»Ledelsen vil selvfølgelig sige, at rengøringen er et egnet område, men hvis jeg sætter mig ned og tænker mig om, kunne jeg finde andre områder, der er lige så egnede,« siger Marianne Jakobsen.

Hun mener, at det i virkeligheden handler om, at rengøringsfolkene er en personalegruppe, som universitetet helst var foruden.

»Når man har prøvet andre job, som jeg har, kan man godt mærke, at et universitet er et sted med et tydeligt hierarki, og at vi som rengøringsassistenter er placeret helt i bunden. Vi bliver ikke behandlet direkte uvenligt, men vi bliver heller ikke betragtet som ligeværdige, selv om vi går op og ned af folk og fjerner deres efterladenskaber hver dag. Vi savner bare at blive betragtet som en almindelig medarbejdergruppe, der også yder et bidrag til universitetet,« siger Marianne Jakobsen og tørrer kridtet af en tavle fyldt med matematiske formler i et undervisningslokale.

Bliver udstødt

Hun efterlyser, at der havde været bedre kommunikation fra ledelsens side, for når tingene er uklare og uforståelige, begynder folk at spekulere og spørge sig selv, om der er ting på spil, der holdes skjult for dem.

»Hvis det handler om utilfredshed med rengøringen, eller at vi er for dyre, ville jeg ønske, at vi havde fået det at vide, og så havde vi samarbejdet om at forbedre servicen, for ting kan altid gøres bedre,« siger hun.

Hvis rengøringsafdelingen taber udbudsrunden, vil hun føle det som at blive udstødt af universitetet. Også selv om hun vil blive ansat i firmaet, der måtte overtage opgaven og fortsat have sin daglige gang på H.C. Ørsted Instituttet. Rengøringsassistenterne vil nemlig i så fald miste deres personalegoder, såsom adgang til at være repræsenteret i fakultetets samarbejdsudvalg, og universitetet vil heller ikke længere have ansvaret for rengøringspersonalets arbejdsmiljø. Til gengæld har Marianne Jakobsen hørt fra kollegaer, at arbejdspresset er større i det private, og at der er mere kontrol.

Chancerne for at vinde udbuddet tør hun ikke spå om:
»Først tænkte jeg ’det går nok’, dernæst, at det sikkert er afgjort på forhånd. Det kører frem og tilbage, og jeg føler mig magtesløs, for jeg kan ikke gøre andet end at passe mit arbejde,« siger hun.

clba@adm.ku.dk

Seneste