Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Ledelse: KU’s laboratorier må ikke blive et stort museum

REPLIK - Københavns Universitet har ganske vist fået en milliardbevilling til nye bygninger, men de penge kan ikke bruges til at afværge fyringsrunder, skriver ledelsen i dette svar til lektor Bo Buchholt Johansen

LÆS DUPLIK: Rektor og direktøren taler uden om.

Lektor Bo Buchholt Johansen tager i et indlæg tråden op fra en kritik rejst af lektor Claus Emmeche. Den fortjener en kommentar, da Johansen fremfører, at vi viger uden om at svare på et tilbagestående punkt: Anklagen om, at universitetets ledelse går mere op i prestigebyggeri end at fastholde det videnskabelige personale. Vi tror det skyldes en misforståelse vedrørende den måde, hvorpå universiteterne bliver tildelt midler til byggeri.

Det er helt rigtigt, at det kun på grund af blandt andet ganske massivt pres fra KU i 2009 er lykkedes at få midler til bygning af nye laboratorier. Det er imidlertid ikke penge, der var nogen udsigt til ellers at kunne blive frie basismidler. Det var snarere midler, der – set med universitetsøjne – var i overhængende risiko for at havne i statens omstillingsreserver til brug for andre steder i samfundet. På grund af den økonomiske krise var der imidlertid en politisk vilje til at sætte gang i byggeriet – også fordi KU stod klar med byggeplaner og havde et oplagt behov.

LÆS KOMMENTAR: Mursten frem for mennesker.

Statens bidrag på 2,5 milliarder til KU finansieres således: 50 pct. betales af et opbygget overskud hos statens huslejeordning (så at sige for meget husleje betalt over årene, som nu returneres til universiteterne); 50 pct. af reservepuljen i globaliseringsmidlerne. Midler fra disse kilder er øremærkede. Det er således Folketinget – og ikke KU – der har bestemt midlernes anvendelse. KU kan ikke vælge at bruge dem til løn, basismidler eller lignende.

Man kan så fremføre, at der slet ikke er behov for det – at de danske universiteter ikke aktivt skulle have søgt de penge. Men sagen er, at en lang række forskere på særligt de “våde” fakulteter samstemmende peger på, at deres evne til fortsat at bedrive forskning på højeste niveau samt at tiltrække de bedste studerende, kollegaer og nye eksterne bevillinger i høj grad bygger på, at der er egnede fysiske rammer. Og så rygtes den dårlige laboratoriestandard også ude i byen hos fonde, der giver penge.

En uvildig undersøgelse fra 2008-09 (gennemført af UBST og dens rådgivere fra COWI) af de danske universiteters laboratoriebygninger viser, at hovedparten af laboratorierne på KU er utidssvarende – helt eller delvis. Især på Nat og Sund er den gal. Cirka 50 pct. af laboratorie-kapaciteten er i ‘det røde felt’ og lever ikke op til de godkendelseskrav, der gælder i dag. Samme undersøgelse beregner, at der på KU skal bruges 2,5 milliarder kroner til at bringe laboratorielokaler og teknik i bygningerne på relevant egnet standard. Det var penge, vi dårligt havde udsigt til for blot et år siden.

Det står så galt til flere steder (utidssvarende laboratoriestandard, energiøkonomi, arbejdsmiljø, vedligeholdsefterslæb med mere), at det samlet set økonomisk er bedre for KU på sigt at opsige et antal af de nuværende laboratoriebygninger og bygge nyt i stedet. Når KU i de kommende år bygger for eksempel et nyt Niels Bohr Science Center og en ny Panumbygning, opsiger KU flere utidssvarende lejemål andre steder.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste