Leder: Gode intentioner rækker ikke. Bekæmp mistrivslen

Da Ane Halsboe-Jørgensen (S) tiltrådte som uddannelses- og forskningsminister i 2019, sagde hun, at hun ville huskes som den politiker, der bekæmpede de studerendes mistrivsel.

Hun tog også tilløb til det: nedsatte et trivselskontor, annoncerede et opgør med optagelsessystemet, lavede et ’trivselstopmøde’, der udmundede i et idekatalog. Og i en af sine sidste handlinger som minister fik hun sat penge bag intentionerne: 100 millioner til genstart af det gode studieliv og 22,5 millioner til studenterforeninger.

Men efter hun har forladt uddannelsesområdet for at blive kulturminister, må man konstatere, at missionen slog fejl. De færreste vil huske Ane Halsboe-Jørgensen som ministeren, der gjorde op med mistrivslen.

Undskyldningen er åbenlys: Universiteterne lukkede, da corona brød ud, og de studerende blev efterladt på kollegieværelser og i studieboliger, hvor de skulle svinge sig op til at følge forelæsninger på Zoom. Væk var fredagsbarer, sociale arrangementer, læsegruppemøder, det hele.

Undersøgelserne talte et klart sprog: Andelen af studerende, der følte sig meget ensomme, steg voldsomt – fra otte til 27 procent ifølge Danmarks Evalueringsinstitut – mens den faglige motivation styrtdykkede i pandemiens bobler.

Force majeure, ja men både politikerne og universiteterne forsømte at gøre ret meget for at komme de studerende til undsætning, da det stod værst til. Regeringen negligerede de videregående uddannelser i genåbningen og lod værtshuse åbne før læsesale, og mens Ane Halsboe-Jørgensen besøgte de isolerede studerende på deres kollegier, var hun for loyal over for regeringstoppen til for alvor at tale deres sag.

Da hun endelig gav grønt lys til universiteterne, nølede i hvert fald Københavns Universitet med at sluse de studerende tilbage i undervisningslokalerne.

Prioriter årgang 2020

Nu er restriktionerne groft sagt borte – og det er på høje tid at tage de studerendes kvaler seriøst.

Nok skal man ikke sygeliggøre en hel generation. Mange studerende har helt sikkert formået at holde den sociale gryde i kog under corona, og andre vil automatisk finde den studieglæde, de tabte under nedlukningen, når campus åbner igen.

Men man kan ikke blindt gå ud fra, at de studerende, der har haft ondt i livet, efterlader karantænens trængsler i kølvandet. Det er ikke helt ligetil at møve sig ind i et fællesskab, der allerede er solidt i soklerne, særligt ikke efter halvandet år med social tørke.

Hvis man er i tvivl om, hvor meget de hårdest ramte vakler, kan man blot læse de over 500 vidnesbyrd, som Studenterrådet indsamlede under nedlukningen.

Hvis man er i tvivl om, hvor meget de hårdest ramte vakler, kan man blot læse de over 500 vidnesbyrd, som Studenterrådet indsamlede under nedlukningen.

LÆS OGSÅ: Studenterrådet om mistrivslen: »Man kan ikke bare satse på, at alt bliver som før«

Indsatsen bør særligt rette sig mod årgang 2020, de studerende, der fik amputeret den studiestart, som ifølge undersøgelser er en katalysator for gode uddannelsesforløb.

De skal have de samme tilbud som de helt nye studerende: introduktioner til læsesale og fredagsbarer, præsentationer af studenterforeninger, sociale arrangementer, hvor de kan møde studerende fra andre årgange, gæsteforelæsninger, der kan (gen)antænde gnisten for deres fag, og nye studiegrupper skal dannes for dem, der mangler.

Og de skal have en rustur som erstatning for den, de gik glip af sidste år, akkurat som tilfældet bliver på teologiuddannelsen.

LÆS OGSÅ: »Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen, når vi har pause mellem forelæsningerne« 

Københavns Universitet har lykkeligvis af Christiansborg fået 12,6 millioner kroner til at genstarte et godt studieliv. Og mange gode initiativer er allerede under opsejling på fakulteterne og i foreningerne.

Men det er bekymrende, at universitetet ikke fra centralt hold har meldt ud, at en særlig indsats bør rette sig mod netop årgang 2020. For hvis de studerende, der fik en kaotisk start på studielivet, aldrig finder fodfæste på campus, kan prisen blive højere frafald.

Lad ikke krisen gå til spilde

Det er dog ikke nok at sy de sår, der er tilstødt under nedlukningen. Krisen bør også få både politikere og universiteter til at indlede et mere grundlæggende opgør med den mistrivsel, der allerede var i omløb blandt studerende, dengang corona var en øl.

Nok er der tale om et komplekst problem, der ikke kan fikses på Christiansborg eller på uddannelsesinstitutionerne alene, men som handler om en hel tidsånd, en kultur af grænseløse forventninger på unge menneskers vegne.

Men nedlukningen har vist, hvad der i hvert fald er skadeligt: dårlig undervisning. Og manglende kontakt mellem studerende og undervisere.

Hvis den nye minister, Jesper Petersen (S), skal gøre, hvad hans forgænger aldrig kom i mål med, nemlig at højne trivslen på de videregående uddannelser, er det en forudsætning, at han investerer i kvaliteten på uddannelserne og for eksempel sørger for, at den feedback og vejledning, der er blevet forringet over de senere år, får et løft.

Samme fokus bør være på universiteterne, hvor man skal prioritere kontakten mellem undervisere og studerende og for alt i verden undgå at lade onlineundervisning erstatte det fysiske fremmøde.

Lykkes det, vil det være lettere at tilgive, at hverken universiteter eller politikere havde de studerendes ryg, da pandemien rasede.

LÆS OGSÅ: Sløj genåbning