Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Madklumme: Det forsømte forråd

MAD PÅ SU - Væksthus i vindueskarmen, rabarber klædt ud som kolonihavens svajende dannebrogsvimpel og takeaway-koldskål på patentglas er simple måder, hvorpå den eksamensramte studerende kan bringe den fjerne følelse af forår ind i køkkenet.

»Det er igen det melankolske forår med stærefløjt og læsning. Det bliver grønt og saftigt ude i verden, mens man repeterer og memorerer og putter fingrene i ørerne for ikke at blive forstyrret,« skrev Hans Scherfig i 1940.

Foråret har ikke ændret sig meget siden krigens år. Det spirer stadig i bedene i Botanisk Have, plænerne bliver stadig grønne i Østre Anlæg, og de studerende stikker stadig fingrene i ørerne for ikke at lade eksamenslæsningen forstyrre af fuglekvidder.

Madbudgettet kunne ellers have gavn af en tur i det fri netop nu. Brændenælder, ramsløg og bøgeblade – naturens gratis glæder – skriger efter en tur i salatskålen. Men man skal skrige ret højt for at overdøve biltrafik og metrobyggeri og trænge igennem de vinduesløse, lydisolerede mure på Diamantens Læsesal Vest.

Hvis du alligevel synes, du hører kald fra underskoven i Fælledparken, så lad det være ubesvaret. Bilos og efterladenskaber fra københavnske kæledyr gør det til et dårligt sted at samle forråd.

Dyrk det selv, mand

Det er ikke for sent at fylde muld i potter og indrette væksthus i en vindueskarm.

De fleste supermarkeder sælger udstyr til den beskedne haveentusiast. Du skal have fingre i et par urtepotter, muld og frø efter smag. Du kan sagtens dyrke tomater og agurker i vindueskarmen, men det kræver højt til loftet og omplantning i en stor beholder, når frøet er spiret, hvis planten skal sætte frugt.

Mindre plads – og tålmodighed – forlanger ærteskud. Som navnet antyder, høstes hele planten, når den er 10-15 cm høj, hvilket tager 2-4 uger. Fyld muld i en potte. Undgå at mase jorden for meget sammen. Vand potten med jord godt igennem og lad den dryppe af, inden du med en pegefinger borer små fordybninger, hvori du planter tørrede grønærter. Du kan med fordel dække potten med plast, som holdes fast af en elastik for at undgå at jord og frø tørrer ud. Prik små huller i plastikken og husk at vande en gang imellem. Fjern plastikken, så snart spiren titter op af jorden.

Ærteskud smager, pudsigt nok, som ærter, og de gør sig godt i salater og wokretter eller som tilbehør til frokostbordet. Prøv for eksempel en kartoffelmad med rygeost, forårsløg og ærteskud eller anret en tallerken med røget laks, revet citronskal og ærteskud.

Mos på tænderne er følelsen af forår

Hvis det ikke kun er naturens forråd, du har forsømt, men også dit ry som stamgæst på fredagsbaren, kan du genkalde følelsen af tømmermandsmorgenenes mos på tænderne med en skefuld oxal-sur rabarbergrød. Ligheden er slående. Forskellen er det velbefindende, der i øvrigt følger med at spise rabarber.

Reminiscensen af en forårsdag i mormors kolonihavehus genkaldes bedst, når rabarber koges til grød og får selskab af vaniljecreme i en dannebrogsfarvet samhørighed.

Du skal bruge 3-4 stængler rabarber skåret i mindre stykker, som koges med ½ dl vand, 150 g sukker og kornene fra en halv vaniljestang i et kvarters tid. I tilfælde af rabarberknaphed kan du spæde op med æblestykker. Den færdige rabarbergrød sættes på køl og en vaniljecreme røres sammen.

Opskriften på vaniljecreme er nok mindre ortodoks, end ovennævnte mormor ville tillade, til gengæld er den lettere end den klassiske creme. Vi er ovre i noget, der minder om en (god) fromage.

I en skål piskes æggehvider luftige med sukker. I en anden skål røres tre store spiseskeer græsk yoghurt med revet skal fra en halv citron og korn fra en halv vaniljestang. Vend forsigtigt æggehviderne i yoghurten, og lad gerne cremen trække en time eller to, så vaniljesmagen kan nå at peake.

Bank et par makroner til smulder og server rabarbergrød i et glas med creme og knas på toppen.

Bliv Baywatchbabe med koldskål

Mens stæren fløjter og spætten trommer, er der en anden lille fugl, der synger om en snart forestående strandløvesæson. Hvis du er bulking and cutting-typen, er der eftersigende ikke længe, til der skal cuttes.

Almindelige dødelige, der mavemuskelmæssigt stiller sig tilfreds med en to-tre pack og lader sixpacken være af grønt metal, kan nøjes med at hoppe i komfortabelt spadserefodtøj og tage et glas hjemmelavet koldskål i hånden. Alle ved at flydende proteiner og kapgang er vejen til brystmuskulatur à la Mitch Buchannon.

Fyld indkøbskurven med kærnemælk, tykmælk og æggeblommer. Flæk en vaniljestang, og skrab kornene ud med spidsen af en kniv. Bland vaniljekorn med en teske sukker på skærebrættet. Så undgår du vaniljeklumper, når du pisker pasteuriserede æggeblommer, vanilje og resten af sukkeret til en lys æggesnaps. Vend en halv liter kærnemælk og samme mængde tykmælk i æggesnapsen og tilsæt saften af en appelsin.

Koldskålen smager endnu bedre på andendagen, lad den derfor gerne stå natten over, så du kan erstatte to-go kaffe med koldskål på glas på din færd gennem asfaltjunglen dagen derpå. Patentglasset er absolut det nye papkrus.

Slut dig til dine urbane studievenner, der slikker eftermiddagssol på Dronning Louises bro, og stik dem (endnu) et melankolsk årstidscitat fra gode, gamle Scherfig:

»Foråret er sørgmodigt. Det kunne være så dejligt, hvis man var et dyr eller en vild eller tilhørte en lavere samfundsklasse. Der er mennesker, som kan gå hvorhen de vil. Og der er folk ude på landet og i skovene. For dem må foråret være en rar tid.«

Ak ja, stenbroen er nu engang den unge akademikers habitat.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Annonce

Seneste