Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Forskningsfrihed — 75 år efter Niels Bohrs åbne brev til FN advarer forskere om, at videnskaben igen er havnet i et krydspres mellem samarbejde og sikkerhed. En ny KU-satsning i geopolitik skal hjælpe universitetet med at navigere i en tid, hvor forskning skal være både åben og beskyttet.
Da Københavns Universitet 19. – 21. november samlede forskere og internationale eksperter til en konference om åbenhed i forskningen, var det med afsæt i et historisk dokument, Niels Bohrs åbne brev til verdens ledere fra 1950.
Brevet, der blev skrevet i skyggen af kapløbet om atomvåben, insisterede på én ting: Åbenhed som forudsætning for sikkerhed.
Netop det budskab kunne ifølge en af talerne – uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund – »lige så godt være skrevet i dag«.
I en kronik i Altinget citerer hun Bohr, der i sit brev skrev, at åbenhed er en »hovedforudsætning for civilisationens fremskridt og beskyttelse«, og at vi i dag på ny er i et teknologisk krydspres, hvor viden både kan forbedre og ødelægge verden.
Det var netop denne dualitet, konferencens arrangører ønskede at udfolde.
Theis Lange, institutleder på Folkesundhedsvidenskab på KU og en af hovedkræfterne bag konferencen, fortalte i et interview med Uniavisen inden konferencen, at Bohrs dilemma er aktuelt igen, men i nye teknologiske klæder.
»Det er stadigvæk atomvåben. Men nu er det også klimaforandringer, AI og den slags ting. Men hvad spørgsmålet om åbenhed angår, minder det om hinanden: Nemlig hvem videnskaben arbejder for, hvornår.«
Theis Lange ser en forskningsverden, der står midt i en global dilemmafyldt diskussion mellem åbenhed og beskyttelse. I hans øjne skal vi ikke være naive, men åbenhed bør være rettesnoren.
»Vi kan ikke dele absolut alt hele tiden med alle. Men vi skal starte samtalen fra åbenhedens ståsted, ikke fra frygtens.«
Navnlig samarbejde med Kina er inden for de seneste år blevet et følsomt emne i forskningsverdenen.
Landet rummer flere topuniversiteter og er førende inden for adskillige forskningsfelter. Men samtidig har der også været eksempler på forskningsspionage, samarbejder, der er blevet misbrugt, og forskning, der er blevet anvendt til andet end det oprindelige formål, eksempelvis militært eller til masseovervågning.
Over for Uniavisen har PET tidligere vurderet »at den kinesiske stat er villig til at gå meget langt for at forfølge sine strategiske interesser på det videnskabelige og teknologiske område, og at der er en risiko for ulovlig eller uønsket kinesisk overførsel af viden og teknologi på især de områder, som Kina prioriterer strategisk.«
I januar fik det samlede trusselsbillede regeringen til at stramme rammerne for forskningssamarbejde med Kina på udvalgte områder.
LÆS OGSÅ: Regeringen strammer forskningssamarbejdet med Kina
Forholdet til Kina var også en del af programmet på konferencen. Trods den ændrede samarbejdspraksis fra dansk side advarer Theis Lange mod en tendens, han kalder »overfortolkning«:
»Når jeg taler med forskere rundt om på KU, har nogle fået indtryk af, at vi slet ikke kan samarbejde med Kina. Det passer simpelthen ikke,« siger han.
LÆS OGSÅ: KU skærper værn mod forskningsspionage fra risikolande
Institutlederen peger netop på den nye samarbejdsaftale fra januar, hvor ministeren også understregede, at Kina er en vigtig partner især inden for forskning i den grønne omstilling.
Derfor er det ifølge Theis Lange også et stort problem, hvis automatreaktionen fra forskningsverdenen bliver, at forskere afstår fra projekter med Kina »for en sikkerheds skyld.«
En anden taler på konferencen var professor i international politik på KU, Ole Wæver.
Som Theis Lange frygter også han en situation, hvor forskere er mere optaget af deres omdømme på bekostning af deres faglige dømmekraft.
»Hvis beslutninger ikke bliver præcise nok, ender vi med, at alle for en sikkerheds skyld trækker sig fra samarbejder med kineserne. Og det er dumt.«
Begge forskere peger dermed på det paradoks, Bohr allerede beskrev i sit brev for 75 år siden: For meget hemmeligholdelse kan være lige så farligt som for stor åbenhed.
LÆS OGSÅ: Vicedirektør advarer: Truslen fra udenlandsk forskningsspionage stiger i fremtiden
Mens Kina fylder meget i debatten, er usikkerhed omkring USA i den seneste tid også begyndt at spøge i forskningsverdenen.
I foråret lancerede den amerikanske præsident Donald Trump en politisk kampagne mod flere universiteter i USA, som ifølge flere iagttagere også ramte forskningsfriheden i landet.
Forskning inden for områder som diversitet, køn, ligestilling og klima skulle rettes til efter præsidentens ønske. Ellers risikerede universiteterne at miste føderal støtte.
LÆS OGSÅ: »Der sker en stor mobilisering«: Dansk forsker mærker frihedskampen på universiteter i USA
Vi skal stille hinanden spørgsmål om, hvad åbenhed er, hvor begrænsningerne er, og hvad vi kan lære af historien
Det har også medført, at USA har trukket finansieringen fra en lang række forskningssamarbejder på tværs af landegrænser.
En udvikling, som Ole Wæver kalder »katastrofal«
»Amerikanerne trækker sig ud af internationale databaser og forskningsinfrastruktur, og det underminerer samarbejder, hvor de er helt centrale,« siger han.
LÆS OGSÅ: Rektor er rystet over Trumps angreb på Harvard
Ole Wæver er ikke bekymret for, at vi trækker os fra USA, men snarere for at amerikanerne forsvinder.
I dette prekære landskab har Københavns Universitet lanceret initiativet KU Geopolitik, der skal samle forskere på tværs af universitetets seks fakulteter og levere forskningsbaseret viden om en verden i opbrud.
»Med KU Geopolitik tager vi ansvar for at bringe vores viden i spil dér, hvor den kan gøre en forskel – i den offentlige debat, i medierne og i beslutningsrummene,« sagde rektor David Dreyer Lassen i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af det nye initiativ.
For Theis Lange er den nye satsning et eksempel på, at KU selv vil tage styring.
»Vi prøver at være lidt mere proaktive og sige: Vi har noget, samfundet har brug for. Det er bedre, end at nogen kommer og beder os om noget, der bliver endnu mere tilskåret,« siger han.
På den måde taler initiativet ifølge institutlederen ind i Bohrs oprindelige budskab: Åbenhed skal ikke være en passiv tilstand, men en aktiv strategi.
Theis Lange håber, at konferencen har sat gang i diskussionen om, hvordan forskere og universiteter navigerer i den nye virkelighed.
»Vi skal stille hinanden spørgsmål om, hvad åbenhed er, hvor begrænsningerne er, og hvad vi kan lære af historien,« siger han og understreger, at det ikke bliver let.
For den samtale er – ifølge både Bohr og nutidens forskere – nødvendig.