Mikkel Vedby Rasmussen: Derfor stopper jeg som dekan

»Det er det sjoveste job, jeg har haft. Og det mest udfordrende«

Mikkel Vedby Rasmussen meddelte for nyligt, at han fra foråret 2024 stopper i sin stilling som dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

I dag har han takket ja til at begrunde sin beslutning og fortælle om sine fire år som leder af fakultetet, der om noget har været præget af konflikter. Medarbejderflugt. Studerende i protestdemonstration med »Fyr Mikkel Vedby«-bannere. Beretninger om en SAMF-dekan, der var »gået amok.«

»Velkommen! Er lige på telefon,« skriver han på sms, da jeg kommer frem til CSS og forsøger at finde frem til dekanens kontor på det gamle kommunehospital.

Vi mødes under uret, hvor Mikkel Vedby Rasmussen har kontor i Center for Militære Studier.

LÆS OGSÅ: Mikkel Vedby Rasmussen stopper som dekan på Samfundsvidenskab

Dekanen er iført en lyseblå skjorte og lyser op i et stort smil, da får øje på hinanden. Han har travlt i dag og må slukke en ringende telefon flere gange undervejs i løbet af den halve time, vores samtale varer.

Mikkel Vedby Rasmussen, du trækker dig fra din stilling i stedet for at gøre brug af din mulighed for tre års kontraktforlængelse. Hvorfor?

»Det gør jeg, fordi rektor og jeg grundlæggende er uenige om nogle af de udfordringer, som fakultetet står over for de næste år. Vi skal flytte, vi skal implementere en kæmpestor uddannelsesreform, og vi skal gennemføre en administrationsreform,« siger Mikkel Vedby Rasmussen og holder en kort tænkepause.

»Der er mange ting, rektor og jeg ikke ser ens på. Og når man ikke kan løse uenigheder af en sådan karakter, så må personen med færrest stjerner på skuldrene i sidste ende pakke sine ting og gå.«

Hvad er I konkret uenige om, du og rektor?

»Jeg forstår, at der er behov for, at jeg forklarer, hvorfor jeg går. Men jeg synes, der er en grænse for, hvor meget jeg skal gå i detaljer omkring de uenigheder, der har været mellem mig og rektor. Så det vil jeg ikke kommentere yderligere på.«

»Det var fandme ikke en god beslutning«

Hvad har været det bedste ved dit job som dekan de sidste fire år?

»Årh, der har været mange gode ting.«

Dekanen er stille et øjeblik, mens han kigger ud ad vinduet.

»Mange tror, at universitetet er sådan en gammel, konservativ institution, der ikke rigtig kan ændre sig. Men som dekan har jeg erfaret, at det slet ikke er rigtigt. For det er lykkedes os at skabe masser af forandring de sidste fire år,« siger han.

Der er mange ting, rektor og jeg ikke ser ens på. Og når man ikke kan løse uenigheder af en sådan karakter, så må personen med færrest stjerner på skuldrene i sidste ende pakke sine ting og gå.

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan, SAMF

»For eksempel har vi kigget på vores hjemtag af forskningsmidler. Da jeg trådte til, stod mange til at få færre forskningsmidler, fordi det meste røg til forskning i grøn omstilling og den slags. Men institutlederne og jeg satte os ned og sagde Fandme nej! Vi skal også have forskningsmidler hjem. Siden har vi øget vores hjemtag af forskningsmidler med 20 procent. Det er jeg stolt af.«

Mikkel Vedby Rasmussens tid som leder af fakultetet har været præget af konflikter og dårligt arbejdsmiljø. I en arbejdspladsvurdering (APV) i 2022 svarede hele 41 procent af fakultetets ansatte, at de ikke havde tillid til dekanens ledelse.

I efteråret 2022 valgte Mikkel Vedby Rasmussen at indsætte sig selv som institutleder på Antropologi, hvilket resulterede i store protester fra både studerende og medarbejdere – blandt andet skrev lektor og formand for studienævnet på Antropologi et debatindlæg under overskriften »SAMF-dekan er gået amok«, hvori han kaldte Mikkel Vedby Rasmussens beslutning om at indsætte sig selv som institutleder for »en åbenlys mistillidserklæring til institutledelsen og hele instituttets VIP-gruppe.«

Og da Mikkel Vedby Rasmussen i november 2022 mødte op til KU’s traditionsrige årsfest, blev han mødt af en stor gruppe studerende, der demonstrerede direkte mod hans lederskab. På deres bannere stod: »Fyr Mikkel Vedby«, »Genindfør demokratiet,« og »Stop Mikkels tyranni, sæt CSS fri.«

LÆS OGSÅ: Demonstration ved årsfest: »Fyr Mikkel Vedby«

I et debatindlæg til Politiken (kræver login) kunne de studerende tillige berette om undervisere, der løb stresset rundt, hviskede skræmt i hjørnerne i frygt for deres chef og endegyldigt begyndte at forlade fakultetet.

Er der noget, du fortryder?

»Ja, det er der sgu nok,« griner Mikkel Vedby Rasmussen.

»Kunne man spille filmen forfra, ville jeg da nok skrive nogle lidt anderledes replikker. Jeg har tænkt en del over, at jeg for eksempel gerne ville have arbejdet mere på at gøre studenterdemokratiet mere levende.«

Hvad med dengang, du indsatte dig selv som institutleder for Antropologi?

Mikkel Vedby Rasmussen slår en latter op igen.

»Ja, det var fandme heller ikke en god beslutning.«

Han ryster kort på hovedet.

»Det er nok en af de dårligste beslutninger, jeg har truffet nogensinde, men det er også en af dem, jeg har været mest glad for. Resultatet blev jo, at VIP’erne på Antropologi mobiliserede sig og skabte et board, hvor medarbejderne sammen med en institutleder kunne køre instituttet. Og det har de gjort enormt godt.«

Din beslutning provokerede VIP’erne på Antropologi til at finde en anden løsning?

»Nej, sådan kan man ikke sige det. Jeg oplevede det mere som om, de virkelig tog ansvar for deres institut. Det gjorde mig virkelig stolt af dem.«

»Der er ting, man ikke kan tage for givet«

Hvad har været din oplevelse af arbejdsmiljøet på SAMF i din tid som dekan?

»Jeg har været her i 20 år, men jeg har lært enormt meget om fakultetet i den tid, jeg har været leder. Stedet er jo særligt præget af, at vi ofte får nye professorer ind udefra, og det har krævet en særlig arbejdsmiljøindsats – især efter, vi måtte erkende, at vi havde et alvorligt problem med arbejdsmiljøet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen og tilføjer:

Jeg synes andre må afgøre, hvilken type leder, jeg er. Jeg er fokuseret på at skabe resultater. Det har jeg gjort, og det er jeg egentlig ret stolt af.

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan, SAMF

»Det har været hårdt, men det har været en god oplevelse at se, hvordan vi har flyttet arbejdsmiljøet til det bedre.«

Din oplevelse er, at du har flyttet arbejdsmiljøet til det bedre?

»Ja, det synes jeg. Vi er slet ikke færdige, det er jeg meget bevidst om. Men jeg håber og tror, at mine efterfølgere vil kunne se på en god APV.«

Du kommenterede ikke så meget på fakultetets enormt dårlige APV, der landede i 2022. Hvad vil du sige om den nu?

»Det synes jeg nu egentlig, at jeg gjorde, men det er da aldrig fedt som leder at få en APV, der er så dårlig. Det gav mig virkelig noget at reflektere over. Det er jo både enormt spændende og hårdt ved at være leder, at man selv er så meget i spil. At være leder kræver, at man arbejder med sig selv, og det har jeg og det øvrige ledelsesteam så absolut gjort. Jeg fandt for eksempel ud af, at der er ting, man ikke kan tage for givet.«

Hvilke ting?

»For eksempel hvordan man balancerer kritik i en faglig diskussion uden at gøre folk kede af det eller give dem en følelse af, at deres køn, stilling eller andet pludselig også er i spil. Der troede jeg, at balancen lå et lidt andet sted, men jeg er blevet klogere. Og tidligere på året fik vi jo en grøn smiley fra arbejdstilsynet.«

Undervisere der bævrer af skræk

Der har været en ret voldsom personlig kritik af dig som leder. Hvordan har du oplevet den?

»Folk må jo mene, hvad de har lyst til, og på et universitet er vi jo ikke bange for at bruge store ord om hinanden. Det kan jeg godt være i.«

Vil du beskrive dig selv som en god leder?

»Jeg synes andre må afgøre, hvilken type leder, jeg er. Jeg er fokuseret på at skabe resultater. Det har jeg gjort, og det er jeg egentlig ret stolt af. Men jeg har også arbejdet meget med værdier – blandt andet arbejdsmiljøet og studieinteraktioner. Vi er ikke i mål, men jeg synes, vi er kommet tættere på at være et fakultet, hvor folk faktisk kan være sig selv.«

I et debatindlæg til Politiken beskrev en gruppe studerende din ledelsesstil sådan her: »Magtfuldkommenhed, vanvittige beslutninger, elendig ledelse og undervisere, der nærmest bævrer af skræk for deres chef.« Hvordan lander de ord i dig?

»Jeg havde faktisk en god snak med nogle af de studerende, der demonstrerede mod mig dengang. Men det er da selvfølgelig ikke sjovt at møde op til en fest, hvor studerende står og synger smædesange mod dig. En af de studerende sagde til mig, at jeg jo ikke skulle tage det personligt – og det er da lidt svært ikke at gøre. Men folk må jo mene, hvad de vil. Jeg vil lade de resultater, jeg har opnået, tale for sig selv.«

Det næste kapitel

Hvilket fakultet efterlader du?

»SAMF er et fantastisk sted. Vi har lige fået forskningsevalueringer tilbage, der viser, at vi er en af Europas førende samfundsvidenskabelige forskningsinstitutioner. Og så uddanner vi studerende til centrale job i det danske samfund, som virkelig går ud og gør en forskel. Hvis der er én ting, som bekymrer mig, er det, at vi som universitet risikerer at lukke os om os selv,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Det er vigtigt, at vi bliver ved med at være et sted, som afspejler og præger det omkringliggende samfund.«

Selvfølgelig vil der være en periode, hvor jeg lige skal vænne mig fra at have en holdning til, hvordan vi gør tingene her.

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan, SAMF

Hvad skal du nu?

»Jeg skal bare forske, og det glæder jeg mig enormt meget til. Du kan se den stak af bøger, jeg har fundet frem i dag, som jeg skal læse senere på måneden,« siger dekanen og peger i retning af en bogstabel med titler som ’I Danmarks tjeneste’ af Kristian Jensen, ’Viljen til at lede’ af Anders Fogh Rasmussen, ’Udenrigsminister’ af Jacob Kvist og Jon Bloch Skipper.

Hvor er du om to år?

»Jeg har endnu aldrig kunnet forudset, hvad jeg laver om to år, så det tror jeg heller ikke, jeg kan nu.«

Hvordan bliver det at have din daglige gang på CSS som professor og ikke dekan?

»Jeg tror egentlig ikke, det bliver så meget anderledes. Selvfølgelig vil der være en periode, hvor jeg lige skal vænne mig fra at have en holdning til, hvordan vi gør tingene her,« griner Mikkel Vedby Rasmussen og tilføjer:

»Men jeg kan godt love mine efterfølgere, at jeg nok skal lade være med at blande mig.«