Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Politik
SPAREKRAV - Københavns Universitet er utilfreds med, at Videnskabsministeriet har dikteret, at man skal spare 80,9 millioner kroner på ledelse og administration og kræver omfattende dokumentation for, at det ikke går ud over uddannelse og forskning.
Spar 80,9 millioner kroner på ledelse og administration i 2013 i forhold til 2009 og dokumenter, at det hverken går ud over forskningen eller undervisningen.
Sådan lyder kravet fra regeringen til Københavns Universitet (KU), der inden den 1. september skal indsende en handlingsplan, der dokumenterer, hvilke initiativer man har foretaget eller planlægger at sætte i gang.
Ifølge universitetsdirektør Jørgen Honoré har KU allerede sparet, hvad der svarer til 100 fuldtidsstillinger i 2010 og 2011, men yderligere 50 stillinger skal nedlægges i 2012 for at leve op til ministeriets sparekrav.
Direktøren er utilfreds med, at regeringen på den måde detailstyrer universitetet.
»Det er helt klart i modstrid med tanken om det selvejende universitet. Det havde været bedre, hvis ministeriet havde meldt et beløb ud vi skulle spare, og havde overladt det til bestyrelsen og den daglige ledelse at finde ud af, hvor det gør mindst mulig skade på forskning og uddannelse at skære,« siger Jørgen Honoré, der håber, at en eventuel ny regering uanset farve ikke binder besparelserne til administrationen.
LÆS MERE: »Det er åbenbart os, der er på julemenuen«
Også Socialdemokraterne (S) vil have universiteterne til at bruge færre midler på administration, så pengene kan bruges på forskning og uddannelse i stedet. Men ifølge partiets videnskabsordfører Rasmus Prehn vil S sikre, at det sker ved at få det indføjet som mål i udviklingskontrakterne og ikke ved at stille detaljerede sparekrav til universiteterne.
Rasmus Prehn understreger, at udgangspunktet for en S-ledet regering vil være, at universiteterne ikke skal have færre penge end i dag, men han vil dog ikke garantere, at hver eneste krone regeringen har sparet, føres tilbage til sektoren.
Jørgen Honoré tilføjer, at et andet problem er, at det er vanskeligt og tidskrævende at dokumentere, at der kun er blevet sparet på administration, og de ressourcer, der bruges til formålet, kunne være anvendt bedre.
»Problemet er, at vi aldrig kan garantere, at besparelserne ikke har en indirekte indflydelse på forskningen og undervisningen. Hvis vi for eksempel sparede på administrationen af forskningsprojekter, ville vi jo risikere, at forskerne hentede færre midler hjem, fordi de måtte klare mere papirarbejde selv,« forklarer universitetsdirektøren.
Ministeriets sparekrav kommer tilmed midt i, at KU er i gang med et stort effektiviseringsprojekt. Blandt andet skal økonomistyringssystemet Navision Stat indføres på hele KU, hvilket vil koste 30 millioner kroner over tre år.
Han forstår derfor godt, hvis medarbejderne er frustrerede.
»Vi står allerede midt i en forandringsproces, der på mange måder går rigtig godt. Det ville være bedre, hvis vi selv kunne få lov til at styre den til ende i stedet for at blive pålagt hovsa-besparelser udefra,« siger Jørgen Honoré.
Han forventer ikke, at ministeriets sparekrav vil medføre, hvad han beskriver som en stor central fyringsrunde, men at tilpasningerne kan ske lokalt i forbindelse med de effektiviseringer, der allerede er i gang.
clba@adm.ku.dk