Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Studenterkost — Da jeg besluttede mig for at skippe dagens første måltid, var det med et ønske om at få mere ud af min træning – nu, tre år senere, har det fået et langt vigtigere formål.
Intermittent fasting – eller periodisk faste, som den danske oversættelse lyder – er de seneste år blevet populært blandt træningsentusiaster. Det går ganske enkelt ud på, at man hver dag har et spisevindue på et bestemt antal timer i døgnet, det resterende antal timer faster man. Den mest gængse udgave kaldes 16:8, som betyder, at man har et spisevindue på 8 timer, typisk fra kl. 12-20, og de resterende 16 timer fra kl. 20 til kl. 12 næste dag faster man – sort kaffe og andre kaloriefrie drikke er undtaget.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Årsagen til intermittent fastings popularitet blandt netop træningsentusiaster skyldes, at man ved faste lader kroppen generere energi fra fedtdepoterne, og det bliver derfor muligt at mindske sin fedtprocent uden at tabe muskelmasse– i hvert fald tyder forskning på det.
Jeg tror, at mange børn vokser op med, at morgenmad er dagens vigtigste måltid. Sådan er jeg selv opdraget, og derfor var jeg også skeptisk, da jeg hørte om de fordele, det kan have at springe morgenmaden over. Men netop fordelene oplevede jeg hurtigt på egen krop, og den periodiske faste favner faktisk en langt større målgruppe end blot træningsentusiasterne.
Der sker nemlig det, når vi faster, at vores blodsukker falder. Det gør vores celler opmærksomme på, at kroppen er i energiunderskud, og cellerne begynder derfor at optimere deres energiproduktion. Når kroppen er i energiunderskud, starter forbrændingen af fedtdepoterne, og de bliver omdannet til såkaldte ketonstoffer, som er i stand til at bidrage med næsten 60 procent af hjernens energibehov, der ellers normalt benytter glukose som hovedbrændstof.
Personligt oplevede jeg, at min arbejdsdag blev mere overskuelig, fordi min koncentration blev forbedret
Ikke nok med at kroppen forbrænder fedtdepoter, når den er i energiunderskud, så udløses der også adrenalin i kroppen. Adrenalin giver energi og virker appetithæmmende. Personligt oplevede jeg, at min arbejdsdag blev mere overskuelig, fordi min koncentration blev forbedret. Jeg havde mere overskud i mine træningspas, fordi mit energiniveau var steget. Jeg fik et større økonomisk råderum, fordi jeg ikke brugte penge på spontane cravings.
Da jeg startede på første semester af retorikuddannelsen tilbage i september, havde jeg holdt en pause fra fasten i en længere periode, fordi jeg skulle på ferier med familie og venner og ikke ville sidde med som blind passager ved morgenbordet.
LÆS OGSÅ: Her er psykologens seks bedste råd mod eksamensangst
Hele september spiste jeg derfor fortsat morgenmad, og jeg nægter at tro, at det er ren indbildning, når jeg siger, at det påvirkede mit studieliv. Jeg havde svært ved at koncentrere mig i undervisningen. Mit energiniveau var lavt. Jeg blev distraheret af en rumlende mave, der ville have mere mad på trods af, at den var blevet fodret få timer forinden. Jeg brugte (for) mange penge i kantinen, fordi jeg havde overbevist mig selv om aftenen før, at det ikke var nødvendigt at lave en madpakke.
Til sidst genoptog jeg derfor fasten, og der gik ikke mere end et par uger, før jeg oplevede en markant forbedring i både min koncentration, mit energiniveau, mine cravings og min pengepung.
Forbedret koncentration, øget energiniveau, ingen cravings, færre dumme penge. Det er alle fordele ved fasten, som mærkes her og nu. Men faktisk hjælper du muligvis også dit fremtidige jeg, når du faster.
LÆS OGSÅ: Aldringsforskerens bedste råd til dig, der vil være yngre længere
Forbedret koncentration, øget energiniveau, ingen cravings, færre dumme penge
I øjeblikket bliver fasten nemlig brugt som led i forskning inden for sund aldring. Morten Scheibye-Knudsen, der er læge og aldringsforsker, påpeger, at celleoptimeringen, der sker under faste, viser sig gavnlig ved bekæmpelse af sygdom og generelt bare holder kroppen ung i længere tid. Intermittent fasting bliver i skrivende stund succesfuldt testet af mennesker, som er ramt af blandt andet diabetes eller gigt, og international forskning viser, at fasten er en lovende tilgang til forebyggelse af demens.
LÆS OGSÅ: Studerende dropper undervisning i studieteknik – særligt hvis de har brug for den
Så lever du fortsat efter devisen »morgenmad er dagens vigtigste måltid« for at få mest muligt ud af din dag? Ja, så burde du altså måske overveje, om ikke det kunne betale sig at skippe denne morgenmad og i stedet få det bedste ud af hele dit liv. Hvis noget så simpelt er så effektivt, hvorfor så ikke give det et forsøg?