Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Næsten 200 på Biologisk Institut har underskrevet kritisk brev til bestyrelsen

Kuldsejlet fusion — De ansatte på Biologisk Institut har i snart mange måneder tordnet mod en nu aflyst fusionsproces, der skulle smelte instituttet sammen med Statens Naturhistoriske Museum. Nu har de sendt et fælles brev til bestyrelsen, hvor de kritiserer KU’s ledelse for at forbigå de ansatte – og denne gang kræver de klare svar.

En smertefuld strid fandt sit punktum, da de fem forskningscentre på Statens Naturhistoriske Museum (SNM) fandt et nyt hjem på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. De fik, hvad de ville have: En fælles løsning for alle centrene på et helt nyt institut, det såkaldte Globe Institute, og flere midler til at bedrive deres forskning for. Samtidig holdt Københavns Universitet fast i en håndfuld af sine mest citerede profiler.

I den efterfølgende pressemeddelelse fra Københavns Universitet udtalte én af forskerne, dna-professor Eske Willerslev, at han håbede, at han og kollegerne kunne finde »ro og stabilitet« på det nye institut efter »en kaotisk tid«.

LÆS OGSÅ: Ministerium afviser utidig indblanding i sag om topforskere.

Det kunne ligne en ny start. Men for de ansatte på Biologisk Institut, der ifølge de oprindelige fusionsplaner skulle have huset de fem forskere, er det sidste ord ikke sagt i konflikten.

Efter flere gange at have kritiseret fusionen, som de mener har suget al fremdrift ud af Biologisk Institut i det seneste halve år, og ikke mindst ledelsens sparsomme inddragelse af medarbejderne har de ansatte nu sendt et brev til bestyrelsen på Københavns Universitet, udstyret med 193 underskrifter.

LÆS OGSÅ: Brevet fra de 193 ansatte i fuld tekst.

Et brev, der munder ud i fire kritiske spørgsmål. Ét af dem lyder: »Mener bestyrelsen at BIO-SNM fusionsprocessen har inddraget medarbejderne tilstrækkeligt?«

Der er ingen tvivl om, hvad de ansatte selv mener:

»Det er vores klare opfattelse, at hele denne ulykkelige situation kunne have været undgået, hvis ledelsen havde inddraget medarbejderne i processen omkring fusionen, inden man havde truffet beslutningen. I stedet har man gennem en række uigennemtænkte og uklare ledelsesbeslutninger gang på gang forsømt muligheden for medarbejderinddragelse,« skriver de i brevet.

Dumt og unødvendigt

De ansatte længe har forsøgt at få ledelsen til at forholde sig til deres bekymringer, men hver gang er det mislykkedes, og derfor, forklarer flere af de ansatte, henvender de sig nu til bestyrelsen for hele universitetet.

Der er sket akkurat det, vi havde advaret om

Lars Ellgaard, professor, BIO

Det har de også gjort før, nærmere bestemt i december 2018. Forskellen er, at de denne gang kræver klare svar, hvor de sidste gang blev mødt af stilhed.

Timingen er heller ikke tilfældig, siger Lars Ellgaard, der er professor på Biologisk Institut og står som medafsender på brevet. Det kommer som en direkte reaktion på nyheden om Globe Instiute, en løsning, der ifølge de ansatte bekræfter den frygt, de har haft, siden de først hørte om fusionsplanerne den 1. november 2018.

Fusionen er nu lagt helt i graven: Statens Naturhistoriske Museum bliver efter planen udskilt fra Biologisk Institut igen, når Globe Institute er endeligt etableret.

»Det sætter prikken over i’et og demonstrerer den mærkelige situation, der er kommet ud af hele forløbet. Der er sket akkurat det, vi havde advaret om,« siger Lars Ellgaard.

SCIENCE-fakultetet, som Biologisk Institut er en del af, mister dermed en række af deres mest prominente forskere og de massive eksterne bevillinger, der følger med dem – for ikke at tale om prestigetabet: Eske Willerslev var onsdag i Aftenshowet for at fortælle om endnu en banebrydende opdagelse, han står bag, nemlig fundet af et nyt folk ud fra 31.000 år gamle tænder, Minik Rosing blev verdenskendt for år tilbage, da han påviste, at jorden opstod 300 millioner før end hidtil antaget, og også Carsten Rahbek, Martin Bizarro og Tom Gilbert hører til universitetets mest citerede forskere.

Det nye Globe Institute får desuden et såkaldt rammeløft på 20,7 millioner kroner årligt, hvoraf 15,2 millioner kommer direkte fra Københavns Universitets generelle midler. Det viser en aktindsigt, som Uniavisen har fået. Og over for Politiken bekræfter Københavns Universitet, at det nye institut netop er 15 millioner kroner dyrere end løsningen med Biologisk Institut.

Det er svært at tage systemet seriøst, når man siger et og gør noget andet

Caspar Elo Christensen, akademisk medarbejder, BIO

Den ekstra udgift skal ses i lyset af, at fusionen var tænkt som en spareøvelse, der skulle rette op på Statens Naturhistoriske Museums økonomiske problemer.

I brevet skriver de ansatte på Biologisk Institut, at ledelsen har forsøgt »at reparere en dårlig beslutning (BIO-­SNM fusionen) med en løsning der helt savner faglig logik (overflytning til SUND).«

»Man har lavet en masse krumspring, som alle ansatte synes er ubegrundede og dumme, og nu forsvinder den økonomiske fordel også. Tværtimod ender det i en udgift i stedet. Så det er en dum beslutning, der også har været unødvendig,« siger Olaf Nielsen, der er professor på Biologisk Institut og medunderskriver af brevet til bestyrelsen for Københavns Universitet.

Men de ansattes brev handler ikke så meget om resultatet, som om den proces der gik forud. Det handler først og sidst om medarbejderinddragelse – eller manglen på samme.

I brevet spørger medarbejderne, om bestyrelsen mener, at ledelsen har overholdt universitetsloven. Nærmere bestemt paragraf 10, stk. 6, der lyder: »Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.«

»Helt grundlæggende kan vi ikke forstå, at man ikke gør mere for at overholde loven. Det er jo en god lov, som sikrer at beslutningerne træffes på det bedst mulige grundlag,« siger Caspar Elo Christensen, akademisk medarbejder på Biologisk Institut og ligeledes blandt afsenderne af brevet.

»Der kan ikke være nogen tvivl om, at loven er overtrådt her. Der er bare ikke nogen, der gør noget ved det.«

Undersøgelse afdækker, at tilliden er væk

Han nævner, at ledelsen burde have drøftet løsningsforslagene med sektionslederne og Akademisk Råd frem for blot at orientere de ansatte om »en beslutning, der allerede var taget«.

Det er ikke bare et teknisk spørgsmål om love, der ikke er blevet overholdt, processen har også i vidt omfang skadet tilliden til ledelsen på Biologisk Institut. Det fremgår i høj grad af den arbejdsmiljøundersøgelse, den såkaldte APV, der blev foretaget på instituttet for nylig.

I undersøgelsen, som Uniavisen er i besiddelse af, svarer kun 14 procent af de ansatte, at de er enige eller helt enige i udsagnet »jeg har tillid til dekanatets måde at lede fakultetet på«. Over halvdelen svarer, at de er uenige eller helt uenige.

Man har lavet en masse krumspring, som alle ansatte synes er ubegrundede og dumme, og nu forsvinder den økonomiske fordel også

Olaf Nielsen, professor

Det omsættes til en score på 2,3 ud af fem, den laveste i undersøgelsen og samtidig et fald på 0,4 i forhold til sidste års APV. Alt under tre udløser en rød farve i skemaet.

Også rektoratet scorer lavt: Her er over hver tredje medarbejder uenig eller helt uenig i det tilsvarende udsagn. Det giver en score på blot 2,7 ud af fem, 0,7 point lavere end den gennemsnitlige score på Københavns Universitet.

»Det er noget, man kan mærke. Det er noget, vi taler meget om. Hele den her sag har givet dyb mistillid til ledelsen, så vi ikke rigtig har nogen tro på, at vi bliver taget med på råd i det, vi opfatter som væsentlige beslutninger,« siger Lars Ellgaard.

»Folk har fuldstændig mistet tilliden til deres ledelse,« siger Olaf Nielsen.

»Det er svært at tage systemet seriøst, når man siger ét og gør noget andet,« tilføjer Caspar Elo Christensen.

Kan man ikke mene, at de fem forskere har et medansvar? De har jo i høj grad stået i vejen for, at fusionen kunne gennemføres som planlagt?

»Jeg tror stadig, man havde fået et alt for stort institut. Biologisk Institut var i forvejen et af de største institutter, og sammenhængskraften var udfordret i forvejen. Hvis man også havde lagt museet og de fem forskningsgrupper ind på instituttet, var det blevet uhåndterligt. At forskningsgrupperne ikke ville gå med til det, er helt forståeligt,« siger Caspar Elo Christensen.

Lars Ellgaard mener også, at de røde pile peger mod ledelsen.

»De fem forskningsgruppeledere har vist sig at være enormt dygtige til at få det, de ville have. Det er ingen kritik af dem. Rektor og dekanen har bare undervurderet, hvad konsekvenserne af fusionen ville være.«

Tilliden bliver svær at genoprette, siger Ellgaard. Men han siger, at han håber, at instituttet kan få en frisk start, når den nuværende dekan på SCIENCE John Renner Hansen lader sig afløse ved årsskiftet – fem måneder før tid.

Jeg skal være den første til at erkende, at forløbet langt fra har været optimalt

Rektor, KU, Henrik C. Wegener

»Og så håber vi, at bestyrelsen giver nogle klare svar, der slår fast, at man fremover vil lytte til medarbejderne,« siger Lars Ellgaard.

Olaf Nielsen istemmer:

»Vi savner noget efterrationalisering af hele forløbet fra rektor og bestyrelsen. At nogen med indflydelse siger: ’Vi kan godt se, at det har var en fejl, det vil ikke ske igen’. Det er for at nå til det punkt, at vi har skrevet brevet.«

Bestyrelsen har fusionsprocessen på dagsordenen, når de holder møde mandag den 17. juni.

Svar fra rektor

Uniavisen har foreholdt kritikken for rektor Henrik C. Wegener. Her følger hans fulde mailsvar:

Om medinddragelse:

»Jeg skal være den første til at erkende, at forløbet langt fra har været optimalt. Og det har bl.a. stået i vejen for fremdrift for andre initiativer på Biologi. Det er historien om en fusion, vi nu har valgt ikke at gennemføre. I foråret 2018 drøftede de lokale samarbejdsudvalg på Biologi og IGN en model, hvor de fem forskergrupper blev overført til institutterne. Men den endelige beslutning om fusionen mellem BIO og SNM blev taget i efteråret 2018 efter en lang proces, der blandt andet inkluderede et 12-mandsudvalg nedsat af dekanen, hvor der blev arbejdet med forskellige løsningsscenarier. Den valgte løsning skyldtes primært medarbejderønsker fra SNM-forskningsgrupperne om at alle grupperne skulle forblive samlet, og at museum og forskningsgrupper skulle høre under den samme forskningskyndige institutleder. En fusion med BIO var den fagligt og økonomisk bedste løsning.«

Om vision/begrundelse:

»Jeg er ikke enig i, at der ikke var en god begrundelse for fusionen. Man skal huske på, at mange af SNM-grupperne kommer fra Biologi for blot få år siden. Ideen var, at forskningscentrene fra museet ville blive forankret på et eller flere institutter med en ledelse og en administration, der udelukkende er fokuseret på institutdrift og udvikling af forskning og undervisning. Dette kunne have samlet og styrket det biologiske og geologiske felt, og påvirket den fremtidige forskningsfinansiering positivt. Det kunne også have styrket den forskningsbaserede undervisning. Dertil kom at man kunne håndtere noget af indlejringen af centrene efter ophør af grundforskningscenterbevillinger. Ledelsen af SNM kunne som sidegevinst fokusere sin opmærksomhed på udviklingen af museet, herunder at realisere det krævende og komplicerede museumsbyggeri og forberede udnyttelsen af de nye fantastiske rammer for samlinger og udstillinger.«

Hvorfor SUND?

»Jeg medgiver, at det udefra kan det se mystisk ud, at det nye Globe Institute skal være på SUND. Men flere af grupperne vil nu dreje noget af deres forskning i retning af sundhedsvidenskab og bidrage til en bedre forståelse af, hvordan sygdomme opstår og udvikler sig. De fem forskergrupper har tidligere i forløbet afvist at danne et selvstændigt center på SCIENCE med reference til dekanatet, og de har selv peget på SUND som en god løsning. Det har fået tilslutning fra direktionen og bestyrelsen.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste