Ny aftale sikrer universiteterne 500 millioner til fri forskning

Regeringen og Folketingets partier har 1. november indgået en aftale om fordeling af den såkaldte forskningsreserve for 2025.

I alt 5,5 milliarder afsættes til forskning og innovation, som gives til forskningsområder inden for klima, sikkerhed, sundhed og den frie forskning.

Men regeringen og aftalepartierne ønsker også at styrke universiteternes frie forskning, og derfor er der afsat 500 millioner som frie forsknings- og innovationsmidler.

De øvrige milliarder er øremærket særlige forskningsområder: Der prioriteres 2,3 milliarder til grønne forskningsinitiativer, herunder CO2-fangst og grønne brændstoffer. Der gives desuden et beløb på 1,2 milliarder kroner til forskning i kritiske teknologier, mens sundhedsområdet får 800 millioner kroner, hvoraf 150 millioner kroner er øremærket til psykiatriforskning.

Jeg vil gerne kvittere for, at man nu har fundet en politisk løsning

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning, KU

»Vi lever i en tid, hvor der er behov for store forandringer i vores samfund og den måde, vi lever på. Det skyldes klimaforandringerne, den nye geopolitiske situation, et accelererende teknologi-kapløb og en ny demografi,« siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

»Kun med forskning og innovation kan vi gennemføre en grøn omstilling af samfundet, bevare vores sikkerhed og skabe velfærd og vækst i landet. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi afsætter adskillige milliarder til disse vigtige dagsordener. Derudover er jeg særligt glad for, at vi har fundet flere frie midler til universiteterne, der kan føre til det næste store gennembrud, som ingen politikere i dag kan forudse.«

Frie midler er et gennembrud

David Dreyer Lassen er prorektor for forskning på KU. Han kalder det »et gennembrud,« at der i dette års forskningsreserve bliver afsat midler direkte til universiteternes frie forskning.

»Det er noget, der er blevet arbejdet for fra forskelligt hold i mange år, og jeg vil gerne kvittere for, at man nu har fundet en politisk løsning,« siger han.

Tidligere er midler til fri forskning gået gennem Danmarks Fri Forskningsfond, hvilket har krævet, at forskere selv har skullet søge penge til deres specifikke projekter.

LÆS OGSÅ: Forskerbevægelsen efter møde i Folketinget: »Det oplyste demokrati er under pres«

»Det har betydet, at midlerne har været konkurrenceudsatte, og vores forskere har skullet bruge rigtig lang tid på at sidde og skrive ansøgninger. Derfor er det meget positivt, at der nu bliver kanaliseret midler direkte ud til universiteterne,« siger David Dreyer Lassen.

500 millioner er mange penge, mener prorektoren, der dog håber på, at pengene bliver ved med at komme de næste år.

»Lige nu er der tale om en bevilling på et år, men forskning foregår jo typisk over mange år. Så vi er selvfølgelig optaget af, om vi kan regne med de samme midler i fremtiden,« siger han.

Håber på permanent løsning

Brian Arly Jacobsen er lektor på ToRS og forperson for DM Universitet. Tidligere i år kritiserede han i Jyllands-Posten (kræver login) regeringens oprindelige planer om forskningsreserven som fremsat i finanslovforslaget for 2025.

Det er flot, at der er kommet så mange penge til det område, og nu håber vi på, at der kommer en mere permanent løsning

Brian Arly Jacobsen, forperson for DM Universitet

Her lød udspillet, at 4,4 milliarder skulle afsættes til forskningsreserven, men de frie forskningsmidler var ikke nævnt.

»Det er naturligvis positivt, at der overordnet set prioriteres penge til forskning, men perspektivløst, at midlerne bliver bundet til de fagområder, som politikerne ser en værdi i her og nu. For hvem ved, hvad fremtiden bringer?« skrev han i Jyllands-Posten i september 2024.

Derfor glæder det også ham, at der i den endelige plan er landet et beløb på 500 millioner til den frie forskning.

»Vi synes, det er en rigtig god begyndelse, at man har afsat en halv milliard til fri forskning, men det er kun en etårig bevilling, og det løser jo ikke den grundlæggende skævhed mellem bundne midler og fri forskning,« siger han og fortsætter:

»Det er flot, at der er kommet så mange penge til det område, og nu håber vi på, at der kommer en mere permanent løsning.«