Ny kandidatuddannelse vil studere islam »uden safe spaces og trigger warnings«

En ny kandidatuddannelse har set dagens lys.

I murbrokkerne af kandidatuddannelsen i Islamiske Studier, som blev nedlagt som led i dimensioneringen af såkaldte småfag, opstår nu en kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier (IRIS).

Det lyder da næsten som præcis det samme, tænker du måske. Og du tager ikke helt fejl.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER 

Thomas Hoffmann, der er professor og idémanden bag den nye kandidatuddannelse, fortæller hvordan uddannelsen adskiller sig fra sin hedengangne inspirationskilde og om, hvorfor det giver mening at undervise i islam samme sted, som vi uddanner vores teologer.

Og om, hvorfor han vil undgå safe spaces og trigger warnings i auditoriet.

Islam på kristen grund

Thomas Hoffmann toner frem på skærmen.

Det er ikke tilfældigt, at det er lige ham, der står i spidsen for den nye kandidatuddannelse. Han er uddannet i religionsvidenskab på Københavns Universitet, og specialiserede sig i islam- og koranforskning – og så har han nogle klare idéer om, hvad uddannelsen i islam har manglet hidtil.

»Religioner – og menneskelige liv i det hele taget – er jo relationelle. Vi eksisterer og defineres i forhold til hinanden, så man kan ikke studere islam som en isoleret størrelse, der findes i Mellemøsten og den såkaldte islamiske verden. Vi vil studere islams forhold til sig selv og til andre religioner, især jødedommen og kristendommen,« siger han.

Det er der inter i Interreligiøse Islamstudier kommer ind i billedet, siger han.

Kan du forstå, hvis man studser over, at man skal studere islam på højeste niveau på Teologi? Det er jo det fakultet, hvor man har kristendommen som sit største fokus.

»Det kan jeg sådan set godt, men når man så har studset, så håber jeg, at man vil gå ind og læse nærmere om uddannelsen og om det, vi laver på Teologi. Så vil man se, at vi har haft studier i islam siden nullerne, og at Teologi vil være en ramme for uddannelsen, men at vi vil trække på undervisningskraft fra hele universitetet.«

Religion eller kultur

Før lå kandidatuddannelsen i Islamiske Studier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, hvor de øvrige studier i Mellemøsten har hjemme.

Men da ledelsen på Det Humanistiske Fakultet gav kandidatuddannelsen dødsstødet, tilbød de deres kollegaer på Det Teologiske Fakultet at overtage boet og skabe en ny uddannelse.

»Vi kom til den konklusion, at det var en slags borgerligt ombud. Det går simpelthen ikke, at KU ikke har islamstudier på højt niveau,« siger Thomas Hoffmann.

LÆS OGSÅ: Jakob Skovgaard-Petersen troede, han skulle være romanforfatter, men så forelskede han sig i den muslimske verden

I vil gerne blandt andet studere de konflikter, der kan opstå, når mennesker mødes. Hvorfor vil I det med udgangspunkt i religion og ikke for eksempel i kultur, som man gjorde på den gamle kandidatuddannelse?

»Kultur og religion hænger selvfølgelig sammen. Danmark er et enormt sekulariseret land, så for en gennemsnitlig dansker kan det måske virke mærkværdigt, men alt andet lige er halvdelen af jordens befolkning enten muslimer eller kristne. Jeg er stærk fortaler for, at vi ikke smider religionen ud med badevandet, men tager fænomenet superalvorligt og betragter den som noget, der kan mobilisere folk på en måde, som vi måske har tendens til at glemme herhjemme.«

Konflikt og sameksistens

Fagene på kandidatuddannelsen vil være bygget op om en akse mellem konflikt og sameksistens.

»Vi har den præmis, at mennesker og samfund, herunder selvfølgelig også religioner, uvægerligt er præget af konflikter,« siger Thomas Hoffmann.

Det kan lyde noget nedslående, men konflikter kan faktisk også være en god ting, siger professoren.

Det er jo virkelig kontroversielt stof.

Thomas Hoffmann

»Konflikter er med til at skærpe gruppers identitet. Grunden til at der er så meget konflikt mellem islam, jødedom og kristendom, er selvfølgelig alle mulige politiske omstændigheder, men det skyldes også, at de har så meget til fælles. Netop derfor har de brug for skille sig ud fra hinanden og være sig selv og deres egne. Det gøres hele tiden ved hjælp af diskurser og polemikker og af og til også territorialt og væbnet,« siger han.

Forsiden af den medalje er selvfølgelig alle de tilfælde, hvor kristne, jøder og muslimer lever gode, fredelige og respektfulde liv side om side. Evnen til konsensus og samarbejde må man ikke undervurdere, siger Thomas Hoffmann.

»Det er lige præcis de her tre religioner nogle enormt spændende eksempler på,« siger han med en forskers entusiasme i stemmen.

Korstog og omskæring

Der er nok konfliktstof at gribe fat i.

»Korstogene ville være et klassisk diskussionsemne, hvis man skal gå lidt tilbage i tiden. I moderne tid er der utallige eksempler på konflikter med udgangspunkt i islam – bare i den danske debat. Det kan være om islam og køn, kvinders stilling, seksualitet, eller omskæring. Det er jo virkelig kontroversielt stof,« siger Thomas Hoffmann.

De studerende vil lære, hvordan man diskuterer kontroversielle emner på en nuanceret og analytisk måde.

»Jeg mener, det er vigtigt, at det ikke kun er en debat, der foregår i det offentlige rum. Der må den gerne foregå med brask og bram, men hvis vi kan uddanne nogle folk, der er klædt godt på til at sætte sig ud over partsindlæggene og kan gennemskue mønstrene, så er vi nået langt.«

Vil trykke på de ømme punkter

Når man diskuterer og studerer kontroversielle emner, er det vigtigt, at man kan tale frit, mener Thomas Hoffmann.

Derfor vil han skabe et læringsrum, hvor der ikke er nogen hypotese eller problemstilling, man ikke kan sige, fordi man er bange for at træde nogen over tæerne.

Der vil ikke være nogen trigger warnings eller safe spaces på det her studie.

Thomas Hoffmann

Han vil faktisk allerhelst derhen, hvor man kan trykke på selv de ømmeste punkter.

»Med en omformulering af Georg Brandes vil jeg sige, at en levende forskning kendes på, at den sætter problemer under debat.«

Selv har Thomas Hoffmann skrevet mange kronikker og klummer om islam og sameksistens – blandt andet om voldens rolle i islam.

»Islam, muslimer og studiet af det er ekstremt politiseret og behæftet med voldsomme, ideologiske indsatser. Der er det vigtigt, at vi prøver at sige, at vi har det her studie af konflikter og konsensus, og nu går vi ind i det her rum og studerer dem køligt og kritisk, men selvfølgelig også passioneret, og på intellektuel, akademisk vis,« siger han og tilføjer:

»Der vil ikke være nogen trigger warnings eller safe spaces på det her studie.«

Sætter skabet

Netop de to begreber, som Thomas Hoffmann nævner her, har været en del af de sidste par års debat om identitetspolitik på universiteterne.

De er importeret fra USA, og dækker over  en – for kritikerne af identitetspolitik overdreven – hensyntagen med og berøringsangst over forskellige emner. Ofte handler det om religion, race, kultur eller køn, altså de ting, som er med til at skabe menneskers identitet.

Du siger, at du vil kunne diskutere alting i dit auditorium. Har du oplevet studerende eller kolleger, som gik uden om nogle kontroversielle emner for ikke at støde nogen?

»Konkret synes jeg egentlig ikke, jeg har oplevet det lige så voldsomt i undervisningslokalerne, som man nogle gange får indtryk af, når man følger med i medierne. Men jeg tror, det er noget, der spiller en rolle i de her år og nok ikke kommer til at fylde mindre, så derfor er det godt at sætte skabet så grundigt som muligt fra starten,« siger Thomas Hoffmann og tilføjer, at identitetspolitik måske mere er oppe til diskussion på humanistiske fag end på Teologi.

LÆS OGSÅ: Værdikrigeren Henrik Dahl blæser til angreb på »nonsensfag« og »krænkelsessyge«

Thomas Hoffmann håber, at en bred og forskelligartet skare af studerende vil melde sig til uddannelsen. Så kan de få nogle gode diskussioner med mange input, satser han på.

»Vi tager netop identitet og folks erfaringer alvorligt. Vi er dog først og fremmest et universitet, og vi skal gå til det analytisk. Hvis vi samtidig har en mangeartet studenterpopulation, så kan folk også sidde og være forskellige i auditoriet, og derved bliver forskningen og studiet nærmest performet i auditoriet. Det er i hvert fald mit håb.«