Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny prognose: Fakulteterne mister en halv milliard i 2022

KU's penge — En prognose for Københavns Universitets økonomi de næste fire år er dyster læsning. Færre indtægter og stigende omkostninger til bygninger betyder, at pengene bliver færre. Universitetsdirektør Jesper Olesen siger, at der er foretaget de nødvendige tilpasninger.

490 millioner kroner mindre får fakulteterne på Københavns Universitet at forskere og undervise for i 2022 i forhold til i 2018.

Det viser en ny økonomiprognose, som universitetets bestyrelse er blevet præsenteret for.

Det er primært regeringens omprioriteringsbidrag, der høvler to procent af uddannelsesbevillingen årligt og beskæringen (‘dimensioneringen’) af uddannelser med høj ledighed, der rammer KU’s indtægter.

Samtidig forventer KU-ledelsen, at bygningsomkostningerne stiger med minimum 100 millioner kroner til samlet 1,9 milliarder i 2022.

Oveni kan komme huslejeforøgelser på op til 126 millioner kroner i 2022 blandt andet som følge af den forsinkede og stærkt fordyrerede Niels Bohr Bygning. Det er ikke regnet ind i budgetterne, står der i notatet.

Ingen grund til panik

Universitetsdirektør Jesper Olesen siger, at prognosen er en fremskrivning af konsekvenserne af de fortsatte to procentbesparelser på uddannelse.

»Grønthøsteren bliver ved og ved med at køre, og jo længere tid der går, jo værre bliver resultatet,« siger han.

Han tilføjer, at tallene ikke får ledelsen til at ændre kurs, da den allerede tog højde for de faldende indtægter ved at gennemføre en stor sparerunde i 2016.

Grønthøsteren bliver ved og ved med at køre, og jo længere tid der går, jo værre bliver resultatet

Jesper Olesen, universitetsdirektør, KU

»Det svarer dybest set til det vi har vidst og har taget bestik af siden 2016, så vi skal ikke gå ud og gøre medarbejderne forskrækkede,« siger han.

Jesper Olesen vil dog ikke garantere, at der ikke kan ske afskedigelser lokalt på KU, da der kan være særlige forhold lokalt på institutter, der nødvendiggør en tilpasning af økonomien.

Universitetsdirektøren tilføjer, at den gode nyhed er, at der de kommende år bliver flere eksterne midler, som forskerne kan søge om at få del i fra EU-kilder og fra private fonde. Dermed er det muligt at opveje, at der kommer færre penge ind fra staten.

Fyringsrunder flere steder

Thomas Vils Pedersen, lektor og fællestillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på KU, siger, at de fortsatte to procentbesparelserne nu har kørt så længe, at det kan mærkes.

»Det skaber en ekstrem sårbarhed over for andre udsving, så flere institutter har haft eller skal nu i gang med fyringsrunder,« siger han.

Thomas Vils Pedersen tilføjer, at det er meget forskelligt, hvor gode mulighederne er for at søge eksterne penge inden for de enkelte forskningsområder, og at det langt fra er omkostningsfrit.

De private fonde betaler nemlig enten slet ikke eller kun i begrænset omfang for de følgeomkostninger, der er forbundet med at drive forskningsprojekter til ting som instrumenter, drift, administration, husleje, el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger.

De ting må universitetet selv betale for, og det dræner kassen.

PLEN skal afskedige

Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) er i gang med en stor afskedigelsesrunde, der vil koste 10 procent af de fastansatte jobbet.

Der skal nedlægges 13 videnskabelige og 4 tekniske stillinger, og de berørte medarbejdere får besked den 12. november.

På PLEN kan flere eksterne midler ikke redde de 17 ansatte fra at miste jobbet. En af de væsentligste grunde til sparerunden er tværtimod ifølge institutleder Svend Christensen, at forskerne har været dygtige til at skaffe fondsmidler.

Rammebetingelserne for universitetets økonomi er ikke sat klart op, og det er dybt frustrerende
Anja Andersen, professor ved NBI og medlem af KU's bestyrelse

Omsætningen er på cirka 300 millioner kroner, hvoraf mellem 60 og 65 procent kommer fra eksterne kilder, hvilket dræner instituttets ressourcer.

»Vi er meget tæt på helt at måtte sige nej til flere eksterne midler, og jeg er allerede begyndt at stoppe forskere, der søger om penge uden at få overhead med. Det er jeg nødt til, da vi ikke kan medfinansiere mere,« siger Svend Christensen.

Sårbare på NBI

Niels Bohr Institutet (NBI) stod de i en lignende situation i juni i år, hvor syv medarbejdere blev afskediget.

75 procent af NBI’s budget på 360 mio. kr. kommer fra eksterne midler, og da et forskningscenter skulle indlejres, var der ikke andre udveje end at skære 5 millioner kroner af lønbudgettet.

Ifølge Anja Andersen, professor ved NBI og medlem af KU’s bestyrelse valgt af de videnskabelige medarbejdere, kunne indlejringen have været klaret, hvis det ikke var for to procents besparelserne på uddannelse, der gør instituttets økonomi meget sårbar.

Klare rammer, tak

Hun fortæller, at usikkerheden om økonomien fylder enormt meget hos de ansatte, men hun siger, at ledelsen gør det bedste den kan for at lave prognoser for udviklingen.

»Problemet er, at betingelserne ændrer sig hele tiden, så ingen ved, om prognoserne er rigtige. Rammebetingelserne for universitetets økonomi er ikke sat klart op, og det er dybt frustrerende,« siger Anja Andersen.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste