Ny undersøgelse: Læsere finder mandlige og kvindelige eksperter lige kompetente

Det startede med, at de skrev en bacheloropgave på Statskundskab. Fire år senere står Katrine Greve-Poulsen og Frederik Kjøller Larsen som medforfattere af en videnskabelig artikel publiceret i det anerkendte tidsskrift The International Journal of Press/Politics.

Konklusionen er den samme som i bachelorprojektet:

Medieforbrugere finder mandlige og kvindelige eksperter lige kompetente, når de udtaler sig til medierne. Om ikke andet på skrift.

Hvor de i bachelorprojektet fandt svarpersonerne via Facebook, har de – sammen med de etablerede forskere Erik Albæk og Rasmus Tue Pedersen – denne gang spurgt et repræsentativt udsnit af den danske vælgerskare via YouGov. Nærmere bestemt 2.000 personer.

Respondenterne læste to artikler om henholdsvis aktiv dødshjælp og iværksætteri, dog med en enkelt variation: halvdelen af artiklerne havde en mand som ekspert, den anden halvdel havde en kvinde som ekspert.

Imens besvarede en kontrolgruppe holdningsspørgsmål om emnerne uden at læse de to artikler.

LÆS OGSÅ: Top-20: Disse forskere fra Københavns Universitet er allermest i medierne

Det viste sig, at ekspertens udsagn ændrede respondenternes holdning til emnet, uanset om eksperten var mand eller kvinde. Og direkte adspurgt vurderede læserne de mandlige og kvindelige eksperter som lige kompetente.

Det er virkelig positivt.

Katrine Greve-Poulsen, medforfatter og dataanalytiker

Det var vel at mærke inden for både det område, hvor der er relativt flest kvindelige eksperter (sundhed) og det område, hvor der er færrest (økonomi).

Det overrasker forskerne bag. Blandt andet fordi undersøgelser tidligere har vist, at kvindelige forskere bliver mødt af større skepsis end deres mandlige kolleger, når deres forskning bliver bedømt.

»Netop fordi der tidligere er fundet bias i for eksempel peer review (fagfællebedømmelser, red.), og fordi der er en generel skævhed i kønsfordelingen blandt eksperter, var vores hypotese, at der også ville være en bias her. Men den hypotese kan vi altså afvise,« siger Katrine Greve-Poulsen, der i dag ikke forsker længere, men fortsat er tilknyttet Københavns Universitet som dataanalytiker.

»Det er virkelig positivt, at mænd og kvinder ikke bliver opfattet forskelligt på skrift, selv om der er en skæv kønsfordeling blandt eksperterne.«

Varsom med at generalisere

Hendes gamle bachelormakker, Frederik Kjøller Larsen, har fortsat ad forskerstien og er aktuelt indskrevet som ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab.

Han peger på en mulig årsag til konklusionen: Når en kilde bliver blåstemplet som ekspert i en artikel, vejer autoriteten muligvis tungere end en eventuel kønsbias.

Det kan også have en betydning, at undersøgelsen er foretaget blandt danske vælgere og ikke for eksempel i USA, hvor mange af de undersøgelser, der lå til grund for hypotesen, stammer fra.

LÆS OGSÅ: Lederen af Københavns Universitets berømteste institut vil fordoble antallet af kvindelige forskere

Frederik Kjøller Larsen understreger dog, at studiet har sine begrænsninger. For eksempel kan det ikke sige noget om, hvorvidt billedet er det samme på radio eller tv, hvor kønnet markeres af mere end blot navne og pronomener:

»Vi kan ikke konkludere, at folk generelt ikke er kønsbiased, når de møder eksperter. Et muligt svar kan være, at de bare ikke er det, når de møder dem på skrift,« siger han.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Så jeg ville være varsom med at generalisere vores resultater til andre typer medier end de skriftlige.«

Det er også muligt, tilføjer han, at emnet kan have en betydning:

»Vi ved ikke, om resultatet ville være anderledes, hvis emnet havde været mere kønsrelateret. For eksempel hvis det havde handlet om den aktuelle debat om kønsforskning,« siger Frederik Kjøller Larsen.

Behov for flere kvindelige eksperter

Forskernes resultater skriver sig ind i en debat om kønsskævheder på universiteterne såvel som i medierne.

Senest har Syddansk Universitet været under beskydning for at offentliggøre ekspertlister med en markant overvægt af mænd.

Frederik Kjøller Larsen og Katrine Greve-Poulsen siger, at deres resultater ikke retfærdiggør den skævhed.

LÆS OGSÅ: Ny prodekan vil fremme ligestilling i forskning ved at påvirke de studerende

»Nok kan vi konstatere, at læserne ikke opfatter mandlige og kvindelige eksperter forskelligt, men det er vigtigt at sige, at der stadigvæk er behov for flere kvindelige eksperter, som folk kan se som rollemodeller,« siger Frederik Kjøller Larsen.

Katrine Greve-Poulsen supplerer:

Vi kan ikke konkludere, at folk generelt ikke er kønsbiased.

Frederik Kjøller Larsen, ph.d.-studerende, Statskundskab

»Man kan også sige det sådan her: Vores undersøgelse viser i hvert fald, at der ikke er nogen grund til at vælge mænd over kvinder, ud fra en betragtning om at medieforbrugerne tror mere på dem. For de bliver opfattet på samme måde.«

Ifølge Hanne Jørndrup, der er lektor i journalistik på RUC og har lavet flere undersøgelser om mediers kildebrug – blandt andet med fokus på køn og etnicitet – kan studiet tilskynde medierne til at udfordre konservative forestillinger om den gode kilde.

»Medierne har en snæver normalitetsforestilling, og de gør sig nogle unødige bekymringer om, hvad læsere kan kapere. Læserne kan jo godt rumme, at en mand ved navn Muhammed er træt af boligskatter, og de kan også godt rumme, at kvinder kan være eksperter,« siger hun.

»De er lidt forblændede af eget skaberværk. De har gennem deres egen kildebrug skabt nogle offentligt kendte eksperter, hvoraf nogle reelt er de største inden for deres felt, men andre er det ikke. De bliver ved med at bruge dem, fordi det gør deres arbejde lettere, og de bilder sig ind, at det vil gå ud over kvaliteten, hvis de gør noget andet. Og det er helt skørt.«

Når kritikere peger på, at mediernes kildevalg er skævt, er automatsvaret ofte, at de bare spejler verden. Men det er ikke tilfældet, siger Hanne Jørndrup:

»Fordelingen af kilder er mere skæv, end den er i virkeligheden, fx når det gælder eksperternes køn.«

Hun tilslutter sig forskernes ide om, at ekspertens autoritet kan trumfe en eventuel bias:

»Måske er det vigtige ikke kønnet, men hvordan man fremstiller eksperten. Altså at man fx skriver: ’Her er Birthe, og hun har forsket i det her i mange år’.«

Om de to tidligere bachelormakkere kommer til at grave yderligere i problematikken er nok tvivlsomt. Katrine Greve-Poulsen arbejder i dag i Københavns Universitets administration, og Frederik Kjøller Larsen beskæftiger sig med helt andre emner som ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab.

Men de har begge været glade for deres første møde med forskningen, siger de.

»Det var ikke lige det, vi forventede, da vi gik op for at få feedback på bacheloropgaven for fire år siden. Det har været en sjov proces,« siger Frederik Kjøller Larsen.