Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
mellem forskerne ved Københavns Universitet og eksterne parter, som fx erhvervsvirksomheder
Studerende med handicap har generelt gode fysiske forhold på KUA, men studievejen er belagt med fordomme, mangel på ligestilling og udsigten til arbejdsløshed
Historie har udklækket de første kandidater efter indførslen af specialekontrakter, og deres erfaringer lyder ens: seks måneder er alt rigeligt til at skrive et speciale, men vejlederne forsinker skriveprocessen
De ti personalepolitiske grundprincipper mødte hån og latter da de blev præsenteret for de ansatte i januar. Nu skal principperne på dagsordenen igen, og Hovedsamarbejdsudvalget håber at det denne gang vil lykkes at skabe en mere nuanceret debat. Medarbejderne er fortsat skeptiske
Universitetsavisens hoftegner og selvudnævnte madanmelder har sneget sig ind i Landbohøjskolens (LIFE) kantine for tjekke hvad fødevareindustriens frontløbere byder sig selv til daglig. Nu står han tilbage med en lidt dårlig mavefornemmelse
Unge underviste unge da Institut for Idræt for første gang medvirkede i Dansens Dag
Den stærkt stigende efterspørgsel på fødevarer og bioenergi gør planteforskning højaktuel. Nye løsninger skal til hvis verdens fødevare- og oliekrise skal løses. Med Birger Lindberg Møller i spidsen skal et nyt center på LIFE forske i udviklingen af fremtidens planter som svar på problemerne
Danskernes mentalitet hænger sammen med samfundets dominerende institutioner som to-indkomst-familien, enhedsskolen og foreningslivet - men mentaliteten er også præget af geografi, klima og natur. På baggrund af 36 interviews har Hans Raun Iversen, Margit Warburg og Peter Gundelach skrevet en bog om danskernes mentalitet
Luften føg med skarpskåret satire da de bedste sketchs fra årets universitetsrevyer tørnede sammen på Datalogisk Institut. Universitetsavisen var med på en griner og så fysikerne snuppe pokalen fra de forsvarende mestre fra statskundskab med en kneben sejr
Tresserne var en periode hvor meget ændrede sig, og hvor parolen var at hvis man var utilfreds med noget, kunne man da bare lave det om. Meget af det opbrud der i dag bundtes under betegnelsen '68', foregribes allerede fra midttresserne af de eksperimenterende kunstnere og fusionerer med den store bølge af ungdomskultur. De politiske frontlinier og kampe der også forbindes med '68', dannedes derimod først for alvor i 1970'erne