Øresundsakvariet rider på en bølge af succes – på ryggen af en kæmpetun

Forholdene er helt rigtige.

Der er cirka 20 grader varmt, let overskyet, og havstrømmen i Øresund får efter sigende det helt rigtige skub af vinden lige præcis i dag.

Dagens sejltur tæller ni deltagende, som bliver linet op i en lille RIB båd, der tilhører Øresundsakavariet i Helsingør, og som om lidt skal sejle os ud på vandet for at spejde efter naturområdets helt store tilløbsstykke:

Kæmpemæssige, springende tunfisk.

Kort efter flyver båden afsted over vandet. Ikke noget med at holde på hat og briller, man må i stedet klamre sig til bådens reb og greb for ikke selv at flyve af. En lille pige skriger, de fleste andre griner.

Det første lange stykke tid ser vi ingen tun. Men mens vi spejder på livet løs, fortæller naturformidler Catharina Marcussen, hvorfor tunene er tilbage i Øresund, efter at have været væk i mere end 60 år.

»Overfiskeri resulterede op gennem 1900-tallet i, at man fangede alle de store tun. Omkring årtusindeskiftet blev der derfor lavet store restriktioner for tunfiskeri på verdensplan, og for få år siden begyndte de store tun at vise sig igen,« siger naturformidleren.

Heldige tunspottere – og mig

Catharina Marcussen fortæller, at tunen blandt andet gyder i Middelhavet, særligt omkring Gibraltar ved Spanien, men om sommeren migrerer de store fisk op langs Europa efter store stimer af sild, makrel og hornfisk.

»I mange år har tunene ikke været store nok til at klare turen hele vejen til Øresund, men det er de nu. De største kan veje omkring 400-500 kg,« siger hun, og bådens gæster gisper simultant ved tanken om at møde en rovfisk på den størrelse.

»De er store, men de er ikke farlige,« forsikrer naturvejlederen, som fortæller, at man dog godt kan blive forskrækket, første gang man møder sådan en kleppert.

»For nyligt måtte vi hjælpe en mand i kajak ind til havnen, da han pludselig blev omringet af kæmpemæssige springende tun. De gjorde jo ikke noget, det var bare lidt voldsomt at sidde i en kajak midt ude på vandet, mens tunfiskene fløj om ørerne på ham,« griner hun.

Vi bliver instrueret i at kigge efter måger over vandet, da de typisk opholder sig de samme steder som tunfiskene, og store hvide plask. Ser man en tunfisk, skal man råbe et klokkeslæt, så de andre gæster kan vende hovedet og kigge den rigtige vej.

Det sker omkring tre gange, at en af de andre råber »TUN!« efterfulgt af et klokkeslæt, mens denne journalist selvfølgelig står og kigger i den helt forkerte retning. Alle griner og taler begejstret om de store dyr med hinanden.

Det her år har været det travleste nogensinde i akvariets historie, vi er fuldstændig lagt ned

Jens Peder Jeppesen, akvariechef, Øresundsakvariet

Én har set »en halv hale«, en anden så hele dyret med en hornfisk i munden, og en tredje konstaterer blot, at »wow, den var stor.«

Jeg aner fortsat ikke, hvad de taler om.

Flere gange spotter en gæst de hvide plask, og bådens fører sætter i fuld fart mod plasket. Alle griber i bådens reb, og afsted går det. På vejen møder vi også en enkelt sæl, og det lykkes mig at forevige mødet på et billede.

Anderledes står det til første gang jeg endelig har hovedet i den rigtige retning, da en kæmpemæssig tunfisk springer lige op i luften og lander med et tilsvarende kæmpeplask i vandet.

Jeg fik det ikke på kamera, men jeg lover: Jeg så den.

Og bekræfter: Den var virkelig stor.

Øresundsakvariet – fra fiasko til succes

Uniavisen skulle egentlig have været med på tunsafari allerede sidste år, men det var ikke nemt at få en aftale i hus med Øresundsakvariet, der sidste år blev lagt ned af henvendelser fra stort set alle danske medier, udenlandske naturmagasiner og private virksomheder, der alle ville op og se de springende tun.

Derfor føles det også det også lidt som et held, da jeg et par dage efter min tur på Øresund, fanger akvariechef Jens Peder Jeppesen over telefonen til et opfølgende interview.

»Åh, godt du ringer! Jeg havde glemt, vi havde en aftale,« siger han og skynder sig at beklage:

»Det her år har været det travleste nogensinde i akvariets historie, vi er fuldstændig lagt ned,« siger han.

Jeg foreslår, at vi starter interviewet der: Hvad er der lige sket for Øresundsakvariet, der tilbage i 2017 måtte kæmpe for sin overlevelse, men som nu i stedet kæmper for at følge med den overvældende interesse?

LÆS OGSÅ: Øresundsakvariet er truet af lukning

»Det er jo mest af alt vores tunsafarier i Øresund, der har løftet kendskabet til akvariet helt enormt. Det gik helt amok sidste år, da vi fik et indslag på ti minutter i TV Avisen på DR. Alt spillede, den aften de var med ude, tunene sprang helt vildt. Der kom nogle fantastiske billeder,« siger Jens Peder Jeppesen og tilføjer:

»Dagen efter var alle vores tunsafariture udsolgt.«

Foruden springende tun er der også blevet set flere større rovdyr i Øresund i år. Blandt andet en spækhugger og en pukkelhval, der ligesom tunene følger de store stimer af sild og makrel.

»Jeg tror, vi vil se langt flere af de her store rovdyr i Øresund. Men det afhænger selvfølgelig af, om vi kan lade være med at fange alle de sild og makreller, som trækker dem hertil. Hvis der ikke er byttedyr, så har rovdyrene heller ingen interesse i at komme,« siger Jens Peder Jeppesen.

Tunene begyndte at dukke op i 2017. Allerede dengang foreslog akvariechefen, at Øresundsakvariet begyndte at lave tunsafarier, men hans kollegaer og chef grinede ad ham.

Skulle man fragte folk ud i en båd på Øresund i flere timer for at se… ingenting?

»Vi endte alligevel med at lave fire tunsafarier i 2017. Ingen andre gad tage dem, så jeg måtte selv sejle ud med gæsterne,« griner Jens Peder Jeppesen og fortsætter:

»Men vi endte med at se tun på to ud af fire ture. Og derfra steg frekvensen, i takt med at tunene blev flere og flere. I år har vi haft rekordmange ture – 420 styks,« siger han og fortæller, at nogle sejladser dog ender med at blive aflyst på grund af vejret.

»Tunsafarierne har givet os næsten to millioner i indtægt.«

Turbo på planteplankton

Men hvad er det, der gør, at de kæmpemæssige tun vælger lige netop det smalle sund mellem Danmark og Sverige at boltre sig i?

Det er der en række meget tilfældige og meget heldige forklaringer på, siger Jens Peder Jeppesen:

For det første har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund siden 1932. Forbuddet kom på grund af skibstrafikken i området og ikke som et tiltag for at beskytte naturområdet, men det har betydet, at det marine liv har blomstret her sammenlignet med lignende havområder i Danmark.

Jeg tror, vi vil se langt flere af de her store rovdyr i Øresund. Men det afhænger selvfølgelig af, om vi kan lade være med at fange alle de sild og makreller, som trækker dem hertil

Jens Peder Jeppesen, akvariechef, Øresundsakvariet

For det andet har strømmene i Øresund en helt særlig karakter. I øverste lag af vandet løber et brakvandslag fra Østersøen fra syd til nord, mens der i bunden og mod syd løber en strøm af meget saltholdigt vand fra Nordsøen og Kattegat. I midten af de to strømme skabes en »fantastisk dynamik«, der ifølge Jens Peder Jeppesen giver »turbo på planteplankton«, som de fleste byttedyrsfisk lever af.

LÆS OGSÅ: Chefdyrepasseren: En blæksprutte med hajtatoveringer

Og for det tredje ligger Øresund tilfældigvis på sildens gydevandringsrute, der går fra Kattegat gennem Øresund og ned til Østersøen, og som trækker stimer af større fisk efter sig.

»Det hele hænger sammen: Sildene havde ikke været der, hvis der blev fisket med bundtrawl, og tunene var ikke kommet, hvis ikke det var for sildene. Så det hele skyldes i bund og grund, at området i mange år har været uberørt,« siger Jens Peder Jeppesen.

»Havet er ude af øje, ude af sind«

Øresundsakvariet hører under Biologisk Institut på KU og samarbejder tæt med instituttets marine forskningsenhed, der også er placeret i Helsingør.

I størstedelen af sin levetid har Øresundsakvariet skullet være næsten selvfinansieret, men i 2018 kom det dengang lukningstruede akvarium på Finansloven og fik i årene 2018-21 to millioner årligt. I årene 2022-25 er det beløb hævet til tre millioner.

Det skete efter en række år, hvor akvariet havde blødt penge og stod til at lukke, hvis ikke der akut blev lavet en redningsplan. Så sammen med sin institutleder fik Jens Peder Jeppesen stablet et redningsteam på benene, der fik aktiveret pressen og en række politikere, som gennem et år talte for akvariets overlevelse.

LÆS OGSÅ: Redningskrans til Øresundsakvariet

»Uden det finanslovstilskud havde vi ikke overlevet. Og nu hvor vi det seneste år ovenikøbet har oplevet det her rush og kæmpe interesse for Øresund, har vi fået en helt anden økonomi,« siger Jens Peder Jeppesen, der selv har været ansat på Øresundsakvariet i 26 år og ser museets eksistens som helt essentiel for danskernes viden om – og forståelse for – havet.

Øresund er et lysende eksempel på, hvordan vi bør behandle andre havområder, der bør tjene til inspiration ikke blot i Danmark, men i hele verden

Jens Peder Jeppesen, akvariechef, Øresundsakvariet

»Havet er ude af øje, ude af sind. Men det er sindssygt vigtigt at lære befolkningen om, hvad der foregår dernede, og hvordan vi passer på det,« siger han og fortæller, at Øresundsakvariet foruden selve akvariet og safariturene på Øresund også er en del af Skoletjenesten og hvert år står for undervisning af op til 10.000 skolebørn.

Jens Peder Jeppesen drømmer om, at fortællingen om Øresund med sit blomstrende marine liv bredes ud til hele verden som eksempel på, hvad der sker, når man med enkelte greb lader naturen passe sig selv.

I 2022 blev det besluttet, at Øresund sammen med Lillebælt skal omdannes til Danmarks første marine nationalpark – og det skete ifølge Jens Peder Jeppesen på grund af et stort oplysningsprojekt fra netop Øresundsakvariet.

»Øresund er et lysende eksempel på, hvordan vi bør behandle andre havområder, der bør tjene til inspiration ikke blot i Danmark, men i hele verden,« siger akvariechefen.

Tilbage på vandet er der efterhånden gået to timer. Undervejs har vi drukket varm kakao afbrudt af lejlighedsvise tunmeldinger og hurtig sejlads over vandet.

En enkelt gang mistede en gæst balancen, men det kunne ikke ødelægge hans gode humør: »Det er lige meget, alt er fint!« råbte han og opfordrede bådens skipper til at stikke afsted i højest muligt gear mod de springende fisk.

Da båden sejlede i havn, havde vi tilsammen spottet omkring 20 tun fra forskellige distancer. Gæsterne er enige om, at de ikke har været på deres sidste tunsafari.

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel stod, at der løber meget saltholdigt vand ind i Øresund fra Østersøen. Det er rettet i denne udgave.