Ordførere om opråb fra forskere: Ministeren skal på banen

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen skal på banen.

Sådan lyder det fra to forskningsordføreres respons på den underskriftsindsamling, som cirka 1.200 forskere på tværs af landet har deltaget i. Forskerne mener, at forskningsfriheden og deres arbejdsvilkår er under massivt pres.

Fredag den 3. juni udkom forskerne med en fælles kronik i Politiken, som har direkte appel til de danske politikere. De kræver, at politikerne nedsætter en kommission til at kulegrave forskningsfriheden og afsætter flere penge til fri forskning.

Forskningsordfører for Venstre og fhv. uddannelses-og forskningsminister Ulla Tørnæs siger, at hun er både overrasket og bekymret over opråbet fra forskerne. Hun opfordrer uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) til at handle på kritikken og kigge nærmere på, om der er behov for en lovændring:

»Jeg vil stærkt opfordre uddannelses- og forskningsministeren til at komme på banen og gå i dialog med forskerne. Han må handle på det, så vi kan få en afdækning af og en stillingtagen til den kritik, der rejses af forskerne,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskere vil have nedsat kommission til at kulegrave forskningsfriheden.

Kommission kan blive en syltekrukke

Hos Radikale Venstre er de enige i, at bolden ligger hos ministeren. Stinus Lindgreen er forskningsordfører for Radikale Venstre og som tidligere forsker og ph.d. i bioinformatik fra Københavns Universitet vækker kritikken genklang i ham:

»Jeg kan genkende rigtig meget af kritikken fra min egen tid på uni. Det kommer ikke bag på mig. Tværtimod har jeg hørt både fra mange forskere og tidligere kolleger på universitet, at der er blevet værre hen over årene,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk forskning er som en kedelig omgang onsdagssex.

Men hverken Ulla Tørnæs eller Stinus Lindgreen vil endnu svare på, hvorvidt de vil bakke op om forskernes krav til en undersøgelseskommission.

Stinus Lindgreen vil først drøfte med ministeren, om det er nødvendigt med en tidskrævende kommission, eller om man fra politisk hold kan handle hurtigere på forskernes alvorlige beretning om forringede arbejdsvilkår, stress og forskningstyveri:

»Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at nedsætte en kommission. Jeg er enig i hensigten, men jeg er bekymret for, om det kan komme til at forsinke noget. Det skal bare ikke blive en syltekrukke,« siger Stinus Lindgreen.

Radikale: Hæv forskningsmidler til 1,5 procent af BNP

Ud over en kommission vil forskerne også have afsat flere penge til fri forskning og flere fastansættelser. Men her er i de to forskningsordførere uenige.

Radikale Venstre har længe været fortalere for, at man hæver den statslige finansiering af forskning fra 1 procent til 1,5 procent af BNP. De penge skal ifølge Stinus Lindgreen på Finansloven, og de skal gå til at øge basismidlerne. Han siger også, at der er sket en skævvridning i balancen mellem de frie og bundne forskningsmidler, så alt for meget forskning er styret af eksterne interesser.

»Lige nu går en meget meget stor del af basismidlerne til at medfinansiere eksterne bevillinger, og så er der ikke mange penge tilbage til fri forskning eller fastansættelser af professorer, der skal gøre andet end bare at søge nye midler til projekter. Pengene er bundet i nogle ting, der gør det utroligt svært at være forsker i dag. Det skal vi tage meget alvorligt.«

For Ulla Tørnæs handler forskernes krav om to vidt forskellige ting:

»Det er ikke så overraskende at forskere gerne vil have flere penge til forskning. Det, det handler om her, er jo at afdække arbejdsvilkårene. Selve budgettet eller hvor meget vi bruger på forskning, det er en anden sag,« siger hun.

Hun henviser i stedet til, at Venstre har foreslået at afsætte flere forskningsmidler til en række konkrete områder såsom forsvar, cybersikkerhed og bæredygtighed. Det skal ifølge Ulla Tørnæs sikre, at borgernes skattekroner bruges på at finde løsninger inden for vigtige samfundsmæssige områder.

Men det er vel ikke fri forskning, hvis den er styret af politiske hensyn?

»Jeg ved ikke, hvordan man tilrettelægger forskning inden for eksempelvis cybersikkerhed, og hvor meget af det, der er frit og tilgængeligt gennem fondene. Hvordan det så lige konkret tilrettelægges, har jeg ikke indblik i,« siger hun.

Uniavisen har uden held forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets ordfører på området.