Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Overblik: Et studenteroprør ulmer

Et oprør ulmer på landets videregående uddannelsesinstitutioner. Med ungdomsoprøret i 1968 i baghovedet har en gruppe studerende fra hele landet taget initiativ til bevægelsen Studenteroprøret ’22. Bevægelsen er motiveret af Folketingets plan om at flytte hele eller dele af studier ud af de store byer, men den har større ambitioner: De studerende vil både have en ny universitetslov, bekæmpe mistrivslen og komme nedskæringerne til livs.

Uniavisen introducerer dig her til vor tids studenteroprør.

Hvad sker der?

Studerende på tværs af landets uddannelser opfordrer netop nu deres medstuderende til kamp. De kalder sig Studenteroprøret ’22 med reference til ungdomsoprøret i 1968.

Kaldet til oprør er udløst af den plan for fordeling af uddannelsestilbud mellem land og by, som regeringen fremlagde i maj. Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark hedder planen, der siden blev vedtaget med flertal fra Dansk Folkeparti, Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne.

LÆS OGSÅ: Studerende på tværs af universiteter kalder til studenteroprør 

Planen gav landets store universiteter valget mellem at flytte uddannelsespladser til provinsen eller at lukke dem. Mange steder valgte universitetsledelserne primært det sidste. På Københavns Universitet vil planen betyde, at der skal skæres 1.590 studiepladser, men universitetets ledelse håber at få sænket det tal.

Og Studenteroprøret ’22 vil mere end bare bremse planerne om flytning af uddannelser.

Hvad vil de?

Studenteroprøret ’22 stiller sig nemlig ikke bare tilfreds med at få politikerne til at skrotte planen om udflytning. De vil revolutionere hele den måde, det danske universitetssystem er bygget op på.

Bevægelsen har formuleret fem konkrete mål i manifestet Nye præmisser for uddannelse:

I. Vi kræver en ny Universitetslov

II. Refinansiering af uddannelse

III. Nedlæg den politiske aftale om ‘Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’

IV. Drop lær-og-appliker logikken i vores uddannelsessystem

V. Øg dimittendsatsen.

Siden universitetsloven i 2003 har fokus i alt for høj grad været på at skabe målbare, gode kandidater til arbejdsmarkedet, skriver de studerende i manifestet. Men det stresser både studerende og ansatte og modarbejder det vidensarbejde, som burde være universiteternes fremmeste opgave, mener de.

Hvem er de?

Studenteroprøret ’22 startede på Copenhagen Business School, men rækker i dag ud over universiteternes, fakulteternes og institutternes grænser. Både studerende fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School, Arkitektskolen Aarhus, CPH Business Academy og Roskilde Universitet har skrevet under på manifestet.

Flere af de samme studerende er aktive i bevægelserne Vrede Studerende og Vrede Humanister, der kæmper mod udflytningen.

På Københavns Universitet kommer de studerende, der er aktive i Studenteroprøret ’22, indtil videre fra både Det Teologiske, Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Vi har mødt fem af dem her.

LÆS OGSÅ: Studenteroprør: »Det er et oprør for alle, der føler sig håbløse. Og det starter med os« 

Hvad sker der nu?

Den 12. januar skal de videregående uddannelsesinstitutioner i landets store byer aflevere deres planer for nedskæring eller udflytning af studiepladser. Derfor er oprørsgruppen lige nu ved at planlægge forskellige indsatser og aktioner på tværs af landets universiteter.

Samtidig arbejder gruppen for at få så mange studerende som muligt med i bevægelsen. I skrivende stund har bevægelsens Facebookside Studenteroprøret ’22 knap 1.500 medlemmer. Man kan følge gruppen der eller på Instagramprofilen af samme navn.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) mener ikke, at nedlukning eller udflytning af hele eller dele af fag bør give anledning til oprør. Det siger han til Politiken.

»Jeg har stor respekt for engagerede unge, der står op for deres synspunkter. Men jeg mener ikke, at de har ret i kritikken af aftalen. Hvis ikke vi fra politisk hånd insisterede på at ville påvirke, hvor optaget sker, og give bedre økonomi uden for de største byer, ville vi se en række uddannelser i mellemstore byer lukke, og det ville i værste fald betyde færre dimittender og mangel på arbejdskraft.«

»Regeringen skærer ikke på uddannelse, tværtimod,« siger han.

Seneste