Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

På Københavns Universitet kan studerende tjene ECTS-point i egen virksomhed

Innovation — En ny kampagne skal få flere studerende til at kaste sig ud i iværksætteri som et led i deres uddannelse. Målet er at gøre de studerende parate til arbejdsmarkedet og overbevise fagmiljøerne om, at innovation er mere end en tidsrøver for universitetsstuderende.

Seks studerende sidder i et trangt lokale med hver deres headset over ørerne. De mumler lidt til hinanden, men har øjnene stift rettet mod skærmene.

Da jeg spørger, om de har tid til at fortælle, hvad de laver, tøver de først. Så vender en af dem sig mod mig:

»Hvis det er i fem minutter?«

Manden, der tager fem minutters pause fra arbejdsraseriet, hedder Jeppe Johansen og er en af fire økonomistuderende, der har startet firmaet Sense Analytics. Det er en webplatform, der tilbyder statistiske analyser til vandværker, så de kan spore læk i rørene og opnå en bedre drift.

»Det startede faktisk med, at vi tænkte, at det ville være et interessant skoleprojekt,« siger Jeppe Johansen. »Men på et tidspunkt indså vi: Hvorfor laver vi ikke bare et firma?«

Det var den tanke, der bragte dem til SCIENCE Innovation Hub, hvor vi befinder os – på 2. sal i en bygning, der kysser udkanten af Universitetsparken.

Her har Jeppe Johansen og hans medstuderende udviklet deres produkt, mens de har draget fordel af de tilbud, som hubben har: undervisning i forretningsmodeller, pitchtræning, mentorordninger, hjælp til at søge fonde – foruden kontorpladser.

Det er her, studerende fra Københavns Universitet kan dukke op, hvis de vil have hjælp til at starte deres egen virksomhed. Og det har flere og flere gjort i de seneste år: fra 106 i 2017 til 130 alene i de første måneder af 2019.

Jeppe Johansen er klar i spyttet, da han forklarer, hvorfor han selv har kastet sig over iværksætteriet:

»Man kan enten være et lille tandhjul i en stor maskine eller et stort tandhjul i en lille maskine. Jeg synes, det er sjovest at være et stort tandhjul i en lille maskine,« siger han.

Ude i fælleskøkkenet rumsterer Mathias Sand Brander, der sammen med tre andre har startet firmaet Coagmento. Brander og to af hans kolleger studerer Statskundskab, og de laver digitale undervisningsmidler til samfundsfag i folkeskolen, herunder en interaktiv platform, rettet mod elever i ottende og niende klasse.

Det, vi hører fra dem, der er heroppe, er, at de får erfaringer, de kan bruge, når de er færdige

Lisa Svane, kommunikationsmedarbejder, SCIENCE Innovation Hub

Han er enig med Jeppe Johansen:

»Selvstændigheden er en vigtig grund til, at jeg godt kan lide tilværelsen som iværksætter. Jeg er rigtig glad for ikke at have en chef,« siger han.

»Når du er ude at sælge, sælger du ikke noget, som du har fået at vide, hvordan du skal sælge, og som et andet firma har produceret. Du sælger dit eget produkt – og det er sjovt.«

Svært at kommunikere

Hvis det står til folkene bag SCIENCE Innovation Hub, skal flere gøre som Jeppe Johansen og Mathias Sand Brander. De skal kaste sig ud i innovationsprojekter, mens de studerer. Faktisk ønsker de, at arbejdet med egne idéer og startups i højere grad bliver en del af studiet.

24. april lancerede de en kampagne for forløbet Project in Practice, hvor studerende på SCIENCE kan tjene femten ECTS-point ved at lave et virksomhedsprojekt i deres egen idé.

Det er en slags praktik i egen virksomhed, der er delt mellem iværksætteri og akademisk læring. Man sparrer med en vejleder, en underviser fra sit eget fag, og så følger man et kursus på fem uger i SCIENCE Innovation Hub, hvor man lærer de anerkendte forretningsmodeller.

Det handler om at tiltrække flere studerende til innovationshubben. Men det handler også om at overbevise uddannelserne om, at det, der foregår i lokalerne, faktisk har en værdi.

»Da jeg startede her for to og et halvt år siden, opdagede jeg, at det er rigtig svært at kommunikere, hvad der foregår her. Til uddannelser, til de studerende og til underviserne,« siger Dorthe Lynnerup, der er daglig leder af SCIENCE Innovation Hub.

»Så det er en måde at få uddannelserne til at forstå, hvad det handler om. Og hvad de studerende får ud af at være her.«

Det handler ikke kun om virksomheden

Og hvad er så det?

Hvis man påstod, at de virksomheder, som hubben huser, var målet i sig selv, kunne man foranlediges til at hæve brynene. For startups er svære at få op at flyve og endnu sværere at holde i luften. Det gælder uden for universitetets rammer, og det gælder på universitetet, også selv om virksomhederne fra hubben omsatte for næsten to millioner sidste år.

På et tidspunkt indså vi: Hvorfor laver vi ikke bare et firma?

Jeppe Johansen, studerende, Økonomi

Ifølge Jeppe Johansen bør de spinkle odds for succes ikke skræmme universitetsstuderende væk fra iværksætteriet. Der er mere at hente end kroner og øre, mener han.

»Jeg vil sige, at jeg er blevet rigtig god til at arbejde effektivt med ting. Som universitetsstuderende bliver du god til at definere et problem og de enkelte små step, der skal til for at løse det.«

»Sådan noget som management og projektstyring er jo ikke noget, vi har som økonomer, selv om man egentlig godt kunne mene, at vi burde have det. De ting lærer man bedst ved at kaste sig ud i det, og det er det, vi gør her.«

Hvis jeres startup ender med ikke at lykkes, vil du så stadig føle, at du har rykket dig som studerende ved at være herinde?

»Ja, helt sikkert. Og på rigtig mange måder. Du bliver på en eller anden måde generalist, og det synes jeg er meget spændende,« siger han og nævner, at han aldrig før havde lavet en webplatform – det har han så nu.

Lisa Svane, der er kommunikationsmedarbejder i SCIENCE Innovation Hub, siger, at det er en oplevelse, hun ofte støder på blandt de akademiske iværksættere:

»Det, vi hører fra dem, der er heroppe, er, at de får erfaringer, de kan bruge, når de er færdige,« siger hun.

»Man skal jo have styr på alt muligt, når man starter sin egen virksomhed. Så uanset om de skaber en blomstrende virksomhed eller ej, så får de studerende rigtig mange gode kompetencer. I alt fra kommunikation til virksomhedsopstart til regnskab og konceptudvikling.«

Fra uni til arbejdsmarked

Det er ikke noget, de skjuler i hubben: Iværksætteriet handler i høj grad om at gøre de studerende klar til arbejdsmarkedet.

Den tænkning, de introducerer i SCIENCE Innovation Hub, er den tækning, der hersker i de virksomheder, der venter på den anden side af specialet.

Dorthe Lynnerup siger det ret klart: »Det, vi klæder de studerende på til, er, at de skal komme ud og arbejde.«

Man kan forestille sig, at ikke alle vil bakke op om den tankegang på universitetet, hvor produktion af viden gerne betragtes som formålet i sig selv. Men ifølge Dorthe Lynnerup flugter innovationen fint med det, der foregår på uddannelserne. Selvfølgelig særligt, hvis man henter ECTS-point i sin egen virksomhed.

Mine studier har været relativt underprioriterede, i den forstand at jeg ikke har været der særligt meget.

Mathias Sand Brander, studerende, Statskundskab

»Jeg tænker, at to tredjedele af det, man lærer på universitetet, er specifikke kompetencer. Men den sidste tredjedel er generalistkompetencer. Det er at organisere, at opsøge viden, at analysere og bruge sin sunde fornuft. Og det er det, de studerende træner, ved at udvikle deres ideer. De skøjter på tværs af den viden, de har opbygget på universitetet, og så giver vi dem værktøjer til at styre det,« siger hun.

Kan man sige, at det er et led i den markedsorienterede tankegang, der er blevet mere dominerende i de seneste år på universitet?

»Ja, det spiller da enormt meget ind i den tankegang.«

Og den udvikling mener du er positiv?

»Der er da ikke noget, der kan ligge mit hjerte mere nært, end at vi kan producere nogle studerende, der forstår det sprog, der bliver talt i virksomhederne. Det er så vigtigt. Det er jo kun en tiendedel af de kandidater, vi producerer på SCIENCE, der skal være forskere. Resten skal ud på det eksisterende arbejdsmarked.«

En tidsrøver?

Bag Dorthe Lynnerup kan man knap se, hvilken farve væggene er i SCIENCE Innovation Hub. Den er tilplastret med et væld af plakater, en for hver af de startups, som hubben huser.

Hvis man lader øjnene glide over dem, vil man konstatere, at de falder i to kategorier. Der er dem, der tager afsæt i de studerendes faglighed, herunder virksomheden, der sælger økologiske blomster til restauranter og er drevet af en studerende fra Plantevidenskab.

Du skal arbejde sindssygt hurtigt som iværksætter ... Det er super stressende. Men det er også vanedannende.
Jeppe Johansen, studerende, Økonomi

Og så er der dem, der virker mere tilfældige. Som strategispillet om vikinger, der er skabt af en datalog. Eller kitesurfingproduktet, som en medicinstuderende står bag.

Dorthe Lynnerup siger, at alle typer af projekter er velkomne, men ambitionen er at få flyttet så mange af fritidsprojekterne som muligt ind i studierne.

Det er derfor, at hubben har igangsat kampagnen om undervisningsforløbet Project in Practice, der skal sikre, at mindst 30 studerende i år henter ECTS-point, mens de udvikler deres innovationsideer. Sidste år gjaldt det kun otte.

Idéen er dels at få de studerende til at omsætte teori fra forelæsningslokalet til praksis i hubben. Men det kan også ses som et modsvar på en kritik, nemlig den, at innovationsprojekterne stjæler de studerende fra deres uddannelser.

»Det er faktisk en ret kilden ting. Det må vi jo ikke. Hvis man spørger nogle med mange stjerner på skuldrene, så skal de studerende slet ikke gå rundt og lave det her. De skal passe deres studier og producere nogle ECTS-point,« siger Dorthe Lynnerup.

Hvordan arbejder I så med at sikre, at I ikke stjæler de studerende?

»Det gør vi jo ved at udnytte de strukturer, der allerede er i studieordningerne. Derfor laver vi kampagnen nu,« fortsætter hun.

Der er da ikke noget, der kan ligge mit hjerte mere nært, end at vi kan producere nogle studerende, der forstår det sprog, der bliver talt i virksomhederne.

Dorthe Lynnerup, daglig leder, SCIENCE Innovation Hub

»Det er en del af SCIENCEs mål og handleplan, at Project in Practice skal gå fra at være en næsten hemmelig ordning til en, alle kender. Vi skal have inviteret de studerende til at få de her entreprenørskabskompetencer, mens de også får ECTS-point, sådan så man ikke kun skal lave det i sin fritid.«

Ifølge Jeppe Johansen kan man ikke komme uden om, at hans arbejde i hubben er lidt af en tidsrøver.

»Man skal vide, at hvis man vælger at gøre det her og satse på det, så kommer det til at tage meget af ens tid. Så det universitetsmæssige har jeg måske nedprioriteret.«

Mathias Sand Brander supplerer:

»Mine studier har været relativt underprioriterede, i den forstand at jeg ikke har været der særligt meget. I eksamensperioder har jeg så stemplet ud af firmaet i en måneds tid, hvor jeg bare har læst alt op. Det er gået fint nok. Så det er ikke sådan, at det har haft en negativ effekt.«

Ifølge Lisa Svane skader arbejdet i hubben ikke de studerendes indsats på deres uddannelser. Tværtimod argumenterer hun for, at det kan have den modsatte effekt:

»Jeg tror faktisk, vi er med til at fastholde de studerende på universitetet. På nogle studier foregår der ikke ret meget socialt, men heroppe får du et netværk. Når du lige pludselig begynder at hænge ud her efter undervisningen, bliver man på en måde tættere knyttet til universitetet, end man ellers ville,« siger Lisa Svane.

Stressende, vanedannende

Imens hun taler småsludrer nogle studerende i fælleskøkkenet, og Dorthe Lynnerup drøfter et og andet med et par medarbejdere i mødelokalet ved siden af.

Ellers er der relativt stille i SCIENCE Innovation Hub denne tirsdag eftermiddag, og både Jeppe Johansen og Mathias Sand Brander er forsvundet bag lukkede døre for at udvikle deres projekter.

Inden han kravler under høretelefonerne igen, forklarer Jeppe Johansen dog, hvorfor han ikke havde mere end fem minutter til interviewet:

»Du skal arbejde sindssygt hurtigt som iværksætter. Det kan minde om et gammeldags computerspil, hvor der er noget tid, der løber ud, fordi dine penge slipper op på et tidspunkt. Det betyder, at man skal være kreativ hele tiden og tænke over, hvordan vi hurtigst kommer frem. Det er super stressende. Men det er også vanedannende.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste