Parallelsprog i praksis

Københavns Universitet bekender sig til et af tidens store modefænomener inden for videregående uddannelser: parallelsproglighed. Det vil sige at engelsk og dansk skal gå hånd i hånd på universitetet. I de fleste tilfælde udlægges det på den måde at undervisningssproget på kurserne skal hænge sammen med kursernes formål.

Men for lektor på Biologisk Institut Jørgen Gomme har det ikke været et spørgsmål om enten eller. Han praktiserer parallelsproglighed i yderste konsekvens.

Jørgen Gomme underviser i radioaktive isotoper og ioniserende stråling. Et kursus der henvender sig til studerende fra både Nat, Sund og Farma og er obligatorisk for alle der skal arbejde med ioniserende – eller radioaktiv – stråling. Kurset har omkring 100 deltagere årligt. Den ene halvdel modtager undervisningen på engelsk. Den anden halvdel på dansk. Men indholdet er identisk.

Hvorfor har du valgt at udbyde kurset på både dansk og engelsk?

»De sidste par år er der opstået det særlige forhold at på nogle uddannelser skal undervisningen gives på engelsk. Det gælder for eksempel uddannelsen i Humanbiologi der har kurset som en obligatorisk del. Humanbiologi er klassificeret som en eliteuddannelse, og tanken er at den skal være meget internationalt orienteret og kunne tiltrække studerende fra andre lande samtidig med at de danske studerende lærer at begå sig i et engelsktalende miljø fordi det typisk vil blive deres arbejdssprog senere. Men da vi har så mange forskellige deltagergrupper og ikke kun humanbiologer, har jeg valgt også at bibeholde kurset på dansk.«

Hvad er fordelene og ulemperne ved henholdsvis dansk- og engelsksprogede kurser?

»For mange uddannelser er det vigtigt for de studerende at de bliver i stand til at bruge engelsk som arbejdssprog og kunne begå sig i en international sammenhæng. Det er noget de skal igennem på et eller andet tidspunkt. Ulempen er at det kan være en ekstra belastning for dem der ikke har rutinen i at begå sig udelukkende på et fremmedsprog.

En anden problemstilling er i hvilken udstrækning dansk som fagsprog inden for de forskellige fag kommer til at lide under det. Hvis man er dansk, har man efter min mening også et behov for at kunne det danske fagsprog, de danske fagtermer og kunne kommunikere med dansktalende selv om en stor del af ens faglige liv kommer til at foregå på engelsk. Det er lidt af et dilemma. Jeg har forsøgt at imødekomme det ved at lave en ret detaljeret ordliste med 5-600 af de vigtigste fagudtryk defineret på begge sprog så man ligesom har mulighed for at få sit faglige vokabularium på plads.«

Hvordan foregår kurset i praksis?

»Deltagerne er inddelt i en række øvelseshold – den ene halvdel engelsksprogede og den anden halvdel dansksprogede, så øvelsesvejledningen der er på 300 sider, findes på begge sprog. Forelæsningerne er fælles og foregår på engelsk, men kursusmaterialet er dansk for dem der har valgt det. Det vil sige at powerpointpræsentationerne findes på begge sprog, så man kan i og for sig følge de engelsksprogede forelæsninger og parallelt læse teksterne på dansk.«

Det må give en masse ekstraarbejde at materialet skal foreligge på begge sprog?

»Det kræver ret meget tid at få det udviklet. Vi har jo for eksempel forskellige lærebøger. Jeg skrev i sin tid en bog som jeg underviser efter på den danske del. Den kan jo ikke bruges på den engelske del, så der har jeg været ude på markedet og finde andre lærebøger, og så skal jeg jo til hver forelæsning sørge for at der er sidetal der passer i de forskellige bøger. Så det kræver da noget planlægning.«

Er der forskel på hvor deltagende de studerende er på de forskellige hold?

»Det er svært at svare entydigt på fordi der er så mange andre forskelle mellem holdene end sproget. Men jeg har observeret at der på de engelsksprogede hold er studerende for hvem sprogproblemet ikke er særlig stort, og så er der andre der har tydelige problemer med at tilegne sig især lidt kompliceret stof på engelsk. Jeg tror det er meget individuelt. I vores diskussionstimer fornemmer jeg en lidt større interaktion og spørgelyst på de dansksprogede hold, men igen er det vanskeligt at sige hvor meget det sproglige spiller ind. Generelt mener jeg at hvis man har været vant til at blive undervist på dansk, hvad de fleste af vores studerende jo har, så kræver det en ekstra indsats lige pludselig at skulle kommunikere og gennemføre al undervisning og rapportering på engelsk.«

De fleste kursusdeltagere har dansk baggrund. Hvad gør I for at fastholde at det er et engelsksproget kursus?

»Vi prøver at være ret konsekvente med at det jeg og min medunderviser siger, er på engelsk. Hvis en gruppe er sammensat af udlændinge og danskere, så foregår det jo naturligt på engelsk, og så er der ikke så meget at diskutere. Men der kan godt være en tendens til at der bliver talt dansk indbyrdes i rent dansksprogede grupper. Det er jo så som det er. Men øvelsesvejledning, kursusmaterialet og de rapporter de skal aflevere, er på engelsk.«

Tror du man vil kunne drage nytte af modellen med at køre et parallelt forløb på de to sprog andre steder?

»Hvis man har et mere begrænset antal kursusdeltagere end vi har her, vil det nok være svært, og man vil i stedet skulle udbyde nogle kurser på det ene sprog og nogle på det andet. En anden ting er om lærerkræfterne vil være indstillede på at kaste sig ud i det. Jeg hører fra mange undervisere at selvom de er vant til at kommunikere fagligt på engelsk, føler de sig mere trygge i undervisningssituationer hvis det foregår på dansk.«

Hvordan har du det selv i forhold til det?

»Jeg føler ikke jeg er hæmmet af det i væsentlig grad. Men hvordan det virker for de studerende, må de jo svare på.«

Jørgen Gommes undervisning indgår i et forskningsprojekt på Center for Internationalisering og Parallelsprog på Københavns Universitet hvor man undersøger hvad der sker når universitetsundervisningen bliver gennemført på engelsk i forhold til når den gennemføres på dansk.

tmjo@adm.ku.dk