Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Dommens dag for universitetsloven

UNI-EVALUERING - Den længe ventede evaluering af universitetsloven er landet. Videnskabsminister Helge Sander er tilfreds med resultatet og kalder evalueringen positiv. Men der er noget, der ikke harmonerer. For Sanders kritikere jubler også

Med to store reformer siden systemskiftet i 2001 har VK-regeringen sat et varigt præg på den danske videnskabs- og universitetssektor.

Først med universitetsloven fra 2003, som indførte en ny ledelsesstruktur og gjorde universiteterne selvejende, og senere med universitetssammenlægningerne i 2007, også kendt som ’det nye danmarkskort for universiteterne’, som fusionerede landets 12 universiteter og 13 sektorforskningsinstitutioner til henholdsvis otte og fire.

Specielt universitetsloven har været genstand for bidsk debat internt på universiteterne, og den evaluering, som et internationalt ekspertpanel i løbet af det sidste år har arbejdet på, har derfor været længe ventet.

Glad minister

Torsdag den 3. december blev evalueringsrapporten offentliggjort og mødt med tilfredshed af videnskabsminister Helge Sander (V), der glædede sig over en generelt »positiv evaluering af fusioner og universitetsloven.«

Og de fem personer i evalueringspanelet er rigtigt nok rosende i vurderingen af fusionsprocessen, selv om de påpeger, at det stadig er tidligt at evaluere. Panelet mener også, at den akademiske ytringsfrihed har det fint under universitetsloven, ligesom forskningsmiljøet i Danmark ifølge eksperterne er blandt de bedste i Europa.

Men rapporten retter samtidig en kritik af visse punkter i universitetsloven: Medindflydelse for studerende og ansatte bør sikres bedre, detailstyringen skal mindskes, ledelserne mangler autonomi, forbuddet mod gruppeeksamen bør ophæves, og den såkaldte instruktionsbeføjelse (§ 17, stk. 2) er en potentiel trussel mod forskningsfriheden.

Det lyder mindre rosende, og det er da heller ikke alle, der læser rapporten på samme måde som Helge Sander.

Overfladisk evaluering

»Ministeren laver groft spin, når han siger, at evalueringen er positiv, for det er den bestemt ikke. Det er så dårligt spin, at det snarere er ren magttale,« siger Sune Auken, lektor på Dansk ved Københavns Universitet (KU) og en af universitetslovens mest åbenmundede kritikere.

Og Peter Harder, professor i engelsk sprog ved KU, der som medlem af Det Kongelige Videnskabernes Selskab var medforfatter til en kritisk hvidbog i januar om universitetsloven, er med egne ord »lettere triumfalistisk« over evalueringspanelets konklusioner. Rapporten peger på de samme problemer med forskningsfrihed, som hvidbogen gjorde, siger han.

Når Harder og Auken begge er glade for en rapport, som Helge Sander samtidig bruger til at mele sin kage, så skyldes det i høj grad de forventninger, de havde i forvejen.

Ifølge Sune Auken var evalueringen designet til at give en positiv konklusion, fordi den slet ikke skulle diskutere det mest kontroversielle emne i universitetsloven, nemlig den nye ledelsesstruktur med ansatte frem for valgte ledere, og en bestyrelse med et flertal af eksterne repræsentanter.

Det er med dét punkt, den menige universitetsbefolknings medbestemmelse ifølge kritikere er blevet amputeret.

Rapporten er en potentiel katastrofe

Derfor er det overraskende, at rapporten alligevel påpeger, at der eksisterer et demokratisk problem, og anbefaler en mere formaliseret indflydelse til ansatte og studerende, mener Auken.

»Vilkårene taget i betragtning er det en forbløffende kritisk rapport. Den tydeliggør hinsides enhver tvivl, at vi har en fuldstændig overdrevet ministeriel indblanding, og at de ansatte er sat uden for indflydelse.«

Peter Harder er også overrasket over, at spørgsmålet om medbestemmelse er så fremtrædende.

»Jeg havde frygtet en højbureaukratisk rapport om fusioner, og den del er da i rapporten, men panelet har også
haft øjne og ører med, og har lyttet mere til universitetsdebatten i Danmark, end jeg troede.«

Mange ansatte har ifølge Sune Auken uopfordret svaret meget kritisk på det ikke-eksisterende spørgsmål om ledelsesformen. Og den kritik er afspejlet i rapporten, mener han, og skal tages alvorligt. Hvis de ansatte ikke snart mærker nogle drastiske ændringer i hverdagen, så kan evalueringen vise sig at være en ren katastrofe og have en stærkt demotiverende effekt, mener han.

Sander bag om ryggen om S?

Evalueringsrapporten er blevet til efter interviews, undersøgelser og analyser på landets universiteter. Panelets formand Agneta Bladh fortalte ved rapportens offentliggørelse, at panelet ikke har spurgt til universitetsbefolkningens holdning til den nye enstrengede ledelse, fordi det ikke fremgik af det kommissorium, som et flertal i Folketinget (V, K og S) har givet panelet.

Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl fortæller, at hun gerne ville have ledelsesstrukturen belyst, og at Socialdemokraterne fik fjernet en specifik passage i kommissoriet, som afholdt panelet fra at undersøge netop det aspekt af loven. Partiet fik dog heller ikke indført i kommissoriet, at ledelsesstrukturen skulle undersøges.

»Vi ville gerne have haft en generel evaluering af hele loven, men det ville regeringen ikke. Jeg er bekymret for, at Helge Sander har givet det indtryk til panelet, at de ikke skulle undersøge ledelsesstrukturen,« siger Kirsten Brosbøl, som trods sin tilfredshed med den endelige rapport havde forventet »noget mere konkret om medbestemmelse.«

SF stod i 2003 uden for forliget om universitetsloven, og partiets universitetsordfører Jonas Dahl har derfor den luksus at kunne kritisere loven uden samtidig at kritisere sig selv. Og han mener, at evalueringspanelet forspilder chancen for at tage tyren ved hornene om de emner, der virkelig kunne have betydning for universiteterne.

»Evalueringspanelet svigter ved ikke at udstikke nogle konkrete tiltag, der kan sikre medarbejderdemokrati og forskningsfrihed. I stedet lægger man de emner ud til de enkelte universitetsbestyrelser, og det er ikke godt nok,« siger Jonas Dahl.

Politisk uenighed om valgte ledere

Selv om Kirsten Brosbøl og Socialdemokraterne ønskede en undersøgelse af ledelsesstrukturen, vil de ikke ændre ved de grundlæggende strukturer, der blev indført med universitetsloven i 2003, siger hun.

»Jeg er opmærksom på, at der er en kritik af den nuværende ledelsesstruktur, men vi ønsker ikke at gå tilbage til valgte ledere. Og det er heller ikke mit indtryk, at flertallet på universitetet ønsker det,« siger Kirsten Brosbøl. SF derimod vil gerne arbejde for en lovændring.

»Vi valgte netop at stå uden for forliget i 2003, fordi vi ikke gik ind for den nye ledelsesstruktur,« siger Jonas Dahl.

»Vi skal ikke nødvendigvis have valgte ledere, men vi er nødt til at forholde os til den kritik, der er kommet. Og vi er nødt til at inddrage medarbejderne, når der skal ansættes ledere.«

En lovændring vil sandsynligvis kræve, at Dansk Folkeparti er med. Og partiets forskningsordfører, Jesper Langballe, var for seks år siden voldsom modstander af universitetsloven og strukturen med ansatte ledere.

»Men jeg malede nok lidt fanden på væggen,« siger han i dag.

»Problemet med bestyrelser med eksternt flertal har vist sig ikke at være så slemt. Tværtimod har universitetsbestyrelserne været temmelig usynlige. Når man snakker med universitetsfolk, så brokker de sig godt nok over, at deres ledere ikke er valgte længere, men i virkeligheden er der ingen, der ønsker det kollegiale styre tilbage,« mener han.

Intet værn mod totalitarisme

En fare ved afskaffelsen af ledelsesvalg er, at ansatte og studerende kan have svært ved at slippe af med dårlige ledere. Det så man i foråret, hvor direktøren for DTU Kemi blev anklaget for at køre sine ansatte i sænk og pålægge dem en bestemt forskning, uden at de turde klage over ham. Direktøren er nu gået af, men der er langt fra garanti for, at man ikke også på KU kan finde den slags ledere, mener Sune Auken.

»Vi har i universitetssystemet erfaring med ledere med psykopatisk adfærd. Og vi har ingen magtmidler over for dem, mens de har alle tænkelige midler over for os. På den måde kan lederne styre og skævvride samfundets viden, og det problem er der slet ingen løsning på i evalueringen,« siger Sune Auken.

Den samme kritik retter de studerende mod evalueringen.

»Med universitetsloven har man fjernet ethvert incitament for lederen til at inddrage ansatte og studerende. Det ville man kunne rette op på ved at lade studerende og ansatte sidde i ansættelsesudvalg, og ved at indføre en form for nødbremse over for dårlige ledere. Studerende og ansatte bør have lovsikret medindflydelse,« siger formand for Studenterrådet ved KU, Anne Bie Hansen.

Hun tror desuden, at det er de færreste studerende, der har hørt om evalueringen. Der er tale om et ledelsessystem, der evaluerer sig selv, siger hun.

Autonomi uden detailstyring

For det internationale evalueringspanel er det vigtigt, at regeringens vision om et internationalt konkurrencedygtigt universitet bliver den bærende bjælke i enhver strategi for de danske universiteter.

»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opfylde de overordnede mål om et universitet i verdensklasse,« som panelets Georg Winkler udtrykte det ved rapportens offentliggørelse i Videnskabsministeriet.

Evalueringen konkluderer dog, at universiteterne har fået en højere grad af autonomi med universitetsloven. Men beslutningsdygtighed medfører regler og detailstyring, og den skal mindskes, hedder det i rapporten. Og det, mener Peter Harder, flugter fint med de tidligere anbefalinger fra Videnskabernes Selskab.

»Universitetets reelle muligheder for at disponere under selvstyre, som det var tænkt i loven, er hæmmet, fordi man forsøger at styre før, under og efter eksempelvis akkrediteringsprocesser,« forklarer han og siger, at hvidbogen, ligesom nu også evalueringsrapporten, anbefaler, at man bør holde sig til at evaluere bagefter for at mindske bureaukratiet.

Én trussel mod forskningsfriheden

En anden kritik af universitetsloven har gået på, at forskningsfriheden er blevet indskrænket. Det gælder særligt den såkaldte instruktionsbeføjelse – §17, stk. 2 – som giver institutlederen ret til at pålægge sine ansatte en given forskningsopgave.

Der har ifølge evalueringspanelet kun været ganske få eksempler på, at beføjelsen er blevet brugt, men de anbefaler, at man fjerner den alligevel. Om ikke andet, fordi den sender et negativt, symbolsk signal om, at den grundlæggende forskningsfrihed ikke er urørlig.

Udover den paragraf ser panelet ingen trusler mod forskernes frihed. Men det gør Sune Auken.

»Der er et kæmpe pres på forskere for at publicere meget og skrive ansøgninger til eksterne midler, som kræver en stor del af vores forskningstid. Vi er i en helt grotesk situation, hvor finansieringen afhænger af vores evne til at spytte enheder ud. Den er helt umuligt at overse, med mindre man lukker øjnene, og det gør evalueringspanelet i høj grad,« mener han.

Evalueringspanelet afviser også de kritikere, som føler, at deres akademiske ytringsfrihed er blevet stækket med loven.

»Men hvad fanden kan man forvente?« spørger Peter Harder retorisk, som en mand, der allerede er fint tilfreds.

»Evalueringspanelet behøver ikke gøre det hele. Det afgørende for mig er, at ministeriet med denne rapport ikke kan slippe af sted med bare at lade loven sejle videre uden at revidere den. Og hvidbogens vigtigste pointer bliver bekræftet. Min sjæl, hvad vil du så mere?«

Læs hele evalueringsrapporten her.

Læs evalueringspanelets kommissorium her.

ser@adm.ku.dk

Seneste