Redaktørens leder: Reformen er et øksehug i administrationen

Denne leder blev første gang bragt i papirudgaven af Uniavisen, der udkom 9. februar.

På Uniavisen har vi netop haft en ledig journaliststilling slået op til besættelse 1. april. Den dag har vi jo tradition for at slå gækken løs, men det føltes alligevel som en virkelig uvelkommen spøg, da vi på redaktionen erfarede, at der af HR-afdelingen var blevet tilføjet et kryptisk afsnit i bunden af vores løfterige stillingsopslag, inden det blev offentliggjort.

Afsnittet handlede om den kommende administrationsreform. Der stod, blandt andet, at »KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som (…) vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Gry Bartroff Gaihede for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.«

Med andre ord: Her er et spændende job på en attraktiv arbejdsplads – som muligvis skal spares væk i den nærmeste fremtid.

Selvom Uniavisen er et ledelsesuafhængigt medie, er det Københavns Universitet, der betaler for driften og journalisternes løn. Det betyder, at hele redaktionen teknisk set er administrativt ansatte og derfor i båd med alle andre, der er omfattet af den planlagte reform.

Debatterne i Uniavisen

Det er som bekendt bestyrelsen, der har besluttet, at Københavns Universitet skal spare 300 millioner kroner om året på administration. Vi er stadig i »designfasen« af den reform, der skal give forskere og studerende en bedre administration, mens man sparer tyve procent af udgifterne. Det er besluttet, at tre-fire store »servicecentre« i fremtiden skal håndtere forskeres og studerendes forskellige behov. I debatspalterne på uniavisen.dk har stribevis af ansatte spurgt ledelsen, hvordan videnskabeligt og administrativt personale skal kunne samarbejde om forskning og uddannelser i verdensklasse, når administratorerne flyttes til kæmpecentre, der er løsrevet fra forskningen og undervisningen.

Det er ledelsens håb, at mange vil gå frivilligt, og mon ikke, at det også bliver tilfældet

LÆS OGSÅ: VIP’er: Drop bizar idé om administrative campuscentre

Svaret er … udeblevet.

Jeg håber, læserne vil tilgive mig for at tage udgangspunkt i mediets egen navle, men eksemplet skulle gerne illustrere, at alle medarbejdere og studerende vil mærke konsekvenserne af reformen. De studerende frygter, at studieadministrationen bliver centraliseret, så de medarbejdere, der skal hjælpe dem, rykker længere væk. Det videnskabelige personale frygter, at de kompetente administratorer, de i dag deler gang og kaffemaskine med, forsvinder, og at de selv kommer til at sidde tilbage med halvdelen af de opgaver, deres administrative kollegaer plejede at løse.

LÆS OGSÅ: TAP’er: Det er fagligheden, der driver værket – også for vores funktion

Ansættelsesstop og frivillige fratrædelser

Mens vi venter på det store øksehug, »implementeringsfasen«, har universitetsdirektøren varslet forskellige »afværgeforanstaltninger« for at begrænse antallet af fyringer. Fyringer er der selvfølgelig ikke nogen, der kalder det længere. Det er ledelsens håb, at mange vil gå frivilligt, og mon ikke, at det også bliver tilfældet, udviklingen taget i betragtning?

I første uge af februar indførte rektor et »kvalificeret ansættelsesstop« på tekniske og administrative stillinger i resten af 2024. Det betyder, at ledige stillinger ikke vil blive opslået, medmindre der er en topleder, der vurderer, at stillingen er kritisk infrastruktur.

Jeg tør ikke gætte på, hvad andre chefer tænker om ansættelsesstoppet, men jeg håber – og det er en flov følelse – at der ikke er nogen af mine unge dygtige medarbejdere, der bliver gravide, ønsker orlov eller simpelthen kører sur i arbejdet på det, der i nedskæringstider føles mere som en synkende skude end den stolte, kulturbærende institution, vi valgte at arbejde på.

Forbundet, forpligtet, for forskningen

I denne måned har vi interviewet den administrative medarbejder Anna Razeto Richter. Hun er projektleder på Center for Geo-genetik, hun har en ph.d. i arkæologi og har haft en lang række ledende administrative stillinger på Københavns Universitet. Hun e-l-s-k-e-r forskningsadministration, fordi hun spiller en vigtig rolle for den videnskab, der hele tiden skubber grænserne for det, vi ved. Anna Razeto Richter siger, at hun sikkert kan tjene mere på en firedages arbejdsuge uden for universitetet, men at det ikke kan opveje den ære, hun sætter i at arbejde med viden.

LÆS OGSÅ: »Jeg ser mig selv som Eske Willerslevs sneplov«

Hendes arbejdsglæde afhænger af, at administrationen er vævet tæt sammen med forskningen, for hvis hun ikke føler sig som en del af Globe Institutes internationale succes, kan det være lige meget. Anna Razeto Richter er, med sine egne ord, ikke en »papirskubber«.

Der er næppe nogen af de hundredvis af andre administratorer, reformen rammer, der ser sig selv som papirskubbere, som med et knips kan omplaceres i en silo af et servicecenter. Majoriteten af os har valgt Københavns Universitet, fordi vi vil arbejde med uddannelse, viden og formidling. Med en lettere omskrivning af et aktuelt valgsprog, kunne det gjalde fra alle os, der arbejder med administration på KU: Forbundet, forpligtet, for forskningen!

LÆS OGSÅ: Ledelsen: Administrationsreformen handler om at bruge kræfterne rigtigt