Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen vil snuppe Danmarks Frie Forskningsfonds penge til at betale klimasatsning

Finanslov — Støttepartier kritiserer regeringens plan for at finde en ekstra milliard til grøn forskning: »Man fodrer hunden med dens egen hale,« siger Radikales ordfører.

Hvis Danmark skal begrænse udslippet af drivhusgasser med 70 procent, kræver det forskning.

Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen, da hun i forbindelse med Socialdemokratiets partikongres bebudede, at partiet vil finde én milliard til mere grøn forskning. Det skriver Politiken.

Mange af pengene er nye: 630 millioner skal komme fra en udvidelse af forskningsreserven, og det betyder, at de samlede investeringer i forskning stiger.

Men statsministeren afslørede også, at dele af finansieringen skal hentes andre steder i forskningsmiljøet: knap 200 millioner skal findes ved at standse statens støtte til Nobel-centrene, og så skal 200 millioner hentes hos Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden.

Så finder man jo ikke en ny milliard, så fodrer man hunden med dens egen hale.

Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikal Venstre

Særligt indhugget i Danmarks Frie Forskningsfonds pengetank vækker kritik fra Socialdemokratiets støttepartier.

»Jeg synes, det er rigtig problematisk, og det er i hvert fald ikke groet i vores baghave. Det er en fond, der har været beskåret meget hårdt i rigtig mange år,« siger Mai Villadsen, forskningsordfører for Enhedslisten.

Hun roser regeringens signal om, at der er brug for mere grøn forskning, men siger, at det er afgørende, at tiltaget ikke skader den frie forskning.

Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, siger, at det er »rigtigt set« at prioritere den grønne forskning, men ligesom Villadsen kritiserer han Socialdemokratiets oplæg til finansiering.

»Jeg begynder at blive skeptisk, når man snakker om at tage pengene hos Danmarks Frie Forskningsfond for at finansiere noget af det her. Så finder man jo ikke en ny milliard, så fodrer man hunden med dens egen hale. Jeg synes ikke, vi skal skære mere i den frie forskning,« siger Stinus Lindgreen.

Allerede svært at få frie forskningsmidler

David Dreyer Lassen, formand for Danmarks Frie Forskningsfond og økonomiprofessor på Københavns Universitet, ved endnu ikke, om regeringen har i sinde at flytte midler fra den frie forskning til en ny grøn pulje.

Fonden støtter primært den fri forskning, men uddeler også hvert år midler til politisk bestemte områder, såkaldt tematisk forskning. Sidste år var beløbet på 130 millioner, og de gik til forskning i ’mennesker og samfund’ og ’digital teknologi’.

Formanden afventer derfor et endeligt udspil fra politikerne, men han advarer imod at skære yderligere i de frie midler.

Jeg synes, det er rigtig problematisk, og det er i hvert fald ikke groet i vores baghave.

Mai Villadsen, forskningsordfører, Enhedslisten

»Den frie forskning er presset, så det er noget, vi ser på med meget stor alvor. Vi ligger i forvejen med meget lavere succesrater på de frie midler. I dag er det kun omkring hvert syvende projekt, der søger hos os, der får penge, og enhver krone taget ud af det vil bare gøre det endnu værre,« siger David Dreyer Lassen.

Danmarks Frie Forskningsfond har i den seneste årrække været hårdt ramt af nedskæringer, værst fra 2015 til 2016, da den daværende Venstre-regering sparede næsten 300 millioner på fondens budget.

Det betyder ifølge David Dreyer Lassen, at det er tid til at værne om den frie forskning, også selv om han siger, det er fornuftigt at investere i grøn forskning.

»Der er ting, der vil blive et problem om ti år, hvor forskerne kan være på forkant. For eksempel ville det nok være for sent, hvis vi først havde prioriteret penge til det grønne område nu. Der er mange, der har forsket i det allerede, og det har de blandt andet gjort for frie midler,« siger David Dreyer Lassen.

»Forskernes nysgerrighed og behov for at løse verdens problemer gør måske, at de ser nogle ting lidt hurtigere, end det tager at komme igennem hele den politiske proces.«

Han tilføjer, at cirka hver syvende krone, Danmarks Frie Forskningsfond uddeler i dag, allerede går til grøn forskning.

Vil undgå detailstyring

Kritikken kiler sig ind i en større debat om fri og strategisk forskning, en balance, der har forskubbet sig i retning af det strategiske i de seneste år.

Ifølge Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre er det ikke bare væsentligt, at milliarden til grøn forskning findes andre steder end i de frie midler, han siger også, at politikerne bør definere puljerne bredt, så de ikke blander sig for meget i forskernes arbejde.

»Med nogle af de formuleringer, der er kommet frem, kunne man godt få den tanke, at Socialdemokratiet har lyst til at lave en meget målrettet indsats. Og det er jeg ikke nødvendigvis enig med dem i. Jeg synes ikke, at man skal detailstyre for meget,« siger han.

Mai Villadsen er enig. Hun siger, det er vigtigt både at styrke den frie og strategiske forskning uden at stille alt for specifikke krav.

»Jeg mener ikke, at vi skal detailstyre, om vi skal forske i electrofuels, brint eller lagring. Det er jeg sikker på, der er mange ude på universiteterne og i forskningsmiljøerne, der har gode ideer til.«

S: Undervurderer ikke fri forskning

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men i en pressemeddelelse skriver hun:

»Pengene kan f.eks bruges til at forske i, hvordan vi får mere bæredygtig byggeri og transport, hvordan vi bedre kan lagre CO<sub>2</sub> og får en mere bæredygtig produktion af fødevarer. Men det er også vigtigt, at vi tænker den grønne forskning bredt, så vi også forsker grønt, når det f.eks gælder design og arkitektur.«

Socialdemokratiets forskningsordfører Kasper Sand Kjær siger, at den grønne milliard er et nødvendigt skridt på vejen mod at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser med 70 procent.

Hvis vi skal op på det niveau, som vi har brug for til grøn forskning, så må vi også se på, hvad der ligger i forvejen

Kasper Sand Kjær, forskningsordfører, Socialdemokratiet

»Det her handler jo om at sige, at vi står over for en verdensomspændende klimakrise, og vi vil være den mest ambitiøse grønne regering i verden. Skal vi være det og nå de mål, vi har sat i fællesskab med blandt andet Enhedslisten og Radikale, så kræver det også, at forskningen leverer noget af vejen derhen.«

Men er det ikke muligt at finde finansieringen et andet sted end den frie forskning, der allerede er under pres?

»Der er jo nye penge i det her, så det gør vi også. Men vi er nødt til at sige, at hvis vi skal op på det niveau, som vi har brug for til grøn forskning, så må vi også se på, hvad der ligger i forvejen.«

Danmarks Frie Forskningsfond støtter allerede meget grøn forskning. Undervurderer I ikke, hvad den frie forskning kan udrette?

»Det undervurderer vi på ingen måde, og vi ved godt, at der er masser af den fri forskning, der bidrager til den grønne omstilling og er absolut lige så nyttig som den strategiske forskning.«

Han tilføjer, at Socialdemokratiet er »meget optaget af« at finde den rigtige balance mellem fri og strategisk forskning. Den grønne milliard er blot et første udspil før de forhandlinger om finanslov og forskningsreserve, der venter i efteråret.

Partiet vil endnu ikke melde ud, om de nye midler til grøn forskning skal indgå i brede puljer, eller om de skal være målrettet mere specifik forskning.

»Det er noget af det, vi må snakke med de andre partier om, ligesom vi skal have en dialog med forskningsverdenen. Vi skal finde ud af, hvordan vi får det her indrettet, så det bidrager mest muligt til den grønne omstilling,« siger Kasper Sand Kjær.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste