Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
RETSKRAV - I dag er de studerende kun sikret en plads på kandidatuddannelsen durk efter bestået bachelor. Nu går regeringen imod Kvalitetsudvalgets anbefalinger og vil tillade to års pause til andre aktiviteter end studier. Arbejde fx
De seneste år har regeringens uddannelsespolitik lydt som halvfemserbandet 4 Non Blondes, der hittede med Bigger, Better, Faster, More!
Ikke mindst Fremdriftsreformen skal drive studenterne kvikt fra gymnasiet til universitetet og sikre, at de studerende består deres eksaminer inden for tidsrammen. Men i Politiken torsdag den 9. april lyder der nu nye toner fra den radikale uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen.
»De studerende skal kunne forlade studiet, arbejde i nogle år, og så vende tilbage og tage kandidatuddannelsen senere, hvis det er det, de vil,« siger hun nu.
I dag er de studerende kun garanteret adgang til kandidatstudiet, hvis de fortsætter i umiddelbar forlængelse af den treårige bachelor. Men regeringens nye forslag vil give dem mulighed for at holde pause fra studierne og udskyde deres kandidatuddannelse i op til to år.
Regeringens eget Kvalitetsudvalg har ellers anbefalet en total afskaffelse af de studerendes såkaldte retskrav, hvor de automatisk har lov at fortsætte på kandidaten efter endt bachelor.
Formanden for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, er da også ‘skuffet’ over regeringens udspil.
Hvorfor denne kovending?
»Det er en ny måde at se uddannelse på, hvor vi mere blander uddannelser og arbejdsliv, så man ikke først gennemfører en lang uddannelse i én stor klump og bagefter arbejder indtil pensionen. Jeg tror, vi kan få mere motiverede kandidatstuderende ved at gøre det på den måde,« siger ministeren.
Studenterrådet på Københavns Universitet hilser forslaget velkomment:
»En udvidelse af retten til en kandidat til to år er en glimrende idé. Vi får som studerende en lovsikret ret til fleksibilitet efter bacheloren, så vores faglige evner eller interesser kan bruges på andet end den slagne gang fra introuge til speciale,« siger Alexander Thorvaldsen, formand for Studenterrådet, til Uniavisen.
»Vi fremførte selv forslaget sidste forår. Dengang ville ministerens Kvalitetsudvalg helt fjerne retskravet for med vold at fremprovokere et bachelorarbejdsmarked, som ikke findes i dag. En udvidelse giver studerende muligheder, og vi slipper for at være usikre på kandidatpladsen,« siger han.
Alexander Thorvaldsen tilføjer dog, at de godt kan få armene ned i Studenterrådet:
»Det er lidt mærkværdigt at ministeren er endt på to år, når nu både studerende, universiteter og erhvervsliv har plæderet for flere end de to.«
Men hvis regeringens forslag skal få ben at gå på, kræver det opbakning fra forligspartierne Venstre og Konservative.
»Det kan ministeren godt glemme. Det kommer ikke til at ske,« siger uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V).
Opdatering 13. april
Ifølge prorektor for uddannelse på KU Lykke Friis er det gode toner fra regeringen:
»Vi synes, at der må være bedre måder at styrke de studerendes erhvervsparathed end at dimensionere. Derfor foreslog vi oprindeligt en udvidelse af retskravet til mellem tre og fem år i stedet for to. En anden mulighed er deltidsuddannelser,« siger hun til Uniavisen.
Lykke Friis mener, at det er et eksperiment, at sende bachelorer ud på arbejdsmarkedet:
»Vi skal jo først til at teste, om der er et bachelorarbejdsmarked. Vi skal kunne tilbyde et sikkerhedsnet i form af at studerende skal kunne komme tilbage til universitetet. Det er lidt som at bede de studerende springe faldskærm.«
Selv om Lykke Friis bifalder, at regeringen vil udvide retskravet, tilføjer hun, at reformerne har mange negative konsekvenser:
»På Københavns Universitet holder vi skarpt øje med reformernes konsekvenser for fx udlandsophold, reeksamen og alle aktiviteterne omkring studiemiljø. Lakmustesten kommer, når vi rammer den 1. september, hvor samtlige studerende vil blive omfattet.«
»Det er ikke tilstrækkeligt bare at lappe på reformerne. Tiden er inde til et større serviceeftersyn af fremdriftsreformens negative følgevirkninger, ikke mindst den ringe fleksibilitet.«
gbg@adm.ku.dk