Evaluering af Universitetsloven på vej

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at det er Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), der i løbet af det kommende år vil give et bud på, hvor universiteterne står og er på vej hen 20 år efter, at Universitetsloven blev ændret. Artiklen er opdateret, så det er helt tydeligt, hvem der står bag. 25/8/2022 kl.12.49

Universitetsloven fra 2003 bliver netop nu set efter i sømmene af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), som i løbet af det kommende år vil give et bud på, hvor universiteterne står og er på vej hen 20 år efter, at Universitetsloven blev ændret. Derudover er der planlagt en undersøgelse, som skal kortlægge omfanget af forskningstyveri på universiteterne. Det fortæller Maria Toft, som mandag formiddag var til møde med forsknings- og undervisningsminister Jesper Petersen.

Hun er en af forskerne bag kampagnen #sætforskningenfri, der i juni indhentede 2.252 underskrifter. I frihedsbrevet til de danske politikere skriver gruppen, at den frie forskning på universiteterne er under et pres, og at det kræver store politiske beslutninger at løfte forskningen og forandre kulturen.

»Indtil videre er jeg optimistisk, fordi der faktisk kom en dialog. Nu har vi lykkedes med at skabe en bevægelse blandt forskerne, og det kan vi gøre igen, hvis der ikke sker noget. Vi lod ham vide, at vi vil blive ved med at brokke os, hvis vi ikke ser nogen fremdrift.«

Lydhøre politikere

Til mødet blev der blandt andet diskuteret arbejdskultur, forskningstyveri og bureaukratiet omkring basismidler til forskning. Men det er ikke kun mødet med ministeren, som gør forskeren optimistisk.

»Der har været en tendens til at forskere, der har brokket sig, er blevet kaldt forkælede. Men det handler ikke om forkælede forskere. Det handler om, at forskningsfriheden er truet, og det handler oprigtigt ikke om os, men om samfundet.«

De fire forskere blev mødt af det Maria Toft kalder en lydhør og forstående forsknings- og uddannelsesminister. Både når det gjaldt fordeling af basismidler, det øgede antal af korte projektansættelser og det, de kalder, akademisk frihed til at stille spørgsmål.

»Det er mit klare indtryk, at den her aktion har gjort at partierne og forskningsordførerne generelt har rykket sig og ønsker en revision af universitetsloven,« siger hun.

Initiativtagerne bag #sætforskningenfri har allerede aftalt møder med forskningsordfører Astrid Carøe fra SF, Venstres Ulla Tørnes og Ida Auken fra Socialdemokratiet i den nærmeste fremtid.

LÆS OGSÅ: »Endelig har vi fået politikerne i tale«

Frygt- og tavshedskultur

I sidste uge beskrev Maria Toft i et indlæg til Uniavisen, de konkrete udfordringer hun ville have ministeren til at gøre op med. Heriblandt hendes holdning om, at der hersker en tavsheds- og frygtkultur, som følge af en centraliseret ledelse.

LÆS OGSÅ: Kære Jesper Petersen. Lad os starte forfra på samarbejdet om forskningens vilkår med ydmygheden som anker

»Mange forskere tør ikke ytre sig eller kritisere ledelsen. Man retter ind, fordi hierarkierne er er blevet så centraliserede og magtfulde,« siger Maria Toft.

Maria Toft er ikke ny ud i forskningsaktivisme. I marts tidligere i år satte hun fokus forskningstyveri, dengang under titlen #Pleasedontstealmywork. Her kæmpede hun mod, at seniorforskere plagierer unge, hårdtarbejdende forskeres resultater. For Maria Toft er frihedsbrevets bøn til politikerne om at tage affære en forlængelse hendes tidligere kampagne.

»Det hele spiller sammen. Så kan man spørge: ’hvorfor er det ikke kommet frem før?’ Det er netop på grund af den her frygt- og tavshedskultur, som kan resultere i en fyreseddel. Jeg har selv fået fire direkte eller indirekte fyringstrusler fra fire forskellige ledere, siden jeg startede det her,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Lad være med at stjæle med arbejde

Kampagnen fortsætter

Selv om der ikke kom lovning på andre konkrete tiltag, der kan ændre forskernes arbejdsvilkår i den nærmeste fremtid, forholder Maria Toft sig forventningsfuld og afventende.

»Jeg ved godt, at der ikke kommer nogle konkrete tiltag op til et folketingsvalg, men i første omgang handler det om dialogen, og at vi menige forskere bliver lyttet til. Jeg takkede ministeren for at sætte en undersøgelse i gang om forskningstyveri, men jeg gjorde det også klart, at det er symptombehandling. Det handler om en kultur, hvor det her kan lade sig gøre,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskere vil have nedsat kommission til at kulegrave forskningsfriheden

Hun kalder det imponerende, at frihedsbrevet kunne samle mere end 2.000 underskrifter på en uge. Det vidner, ifølge hende, om et strukturelt problem, hvor forskere oftere er på korte, udsatte projektansættelser og den frie forskning begrænses af specifikke parametre for succes.

»Det var et stort skridt og et demokratisk gennembrud, at ministeren ikke bare taler med rektorerne og ledelserne, men faktisk lytter til de menige forskere,« siger Maria Toft.