Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Alumnerne

Samira Nawa ville gerne være gået til lidt flere fredagsbarer

Alumnerne — Politikeren balancerede studie, studiejobs og politik, samtidig med at hun blev mor. I dag spørger hun sig selv, om ikke der skulle have været tid til lidt mere afslapning.

”Det lyder da som mig om nogle år. Jeg skal da være statsminister. Hvis det er det, man kan uddanne sig som her, så er det den vej, jeg skal.” Sådan tænkte mit ambitiøse gymnasie-jeg, da jeg var til åbent hus-arrangement på polit., hvor de havde et billede af Anders Fogh Rasmussen med. Han var statsminister på det tidspunkt, og det var lige prikken over i’et, der fik mig til at søge ind.

”Kig jer omkring. Om et halvt til et helt år er det kun halvdelen af jer, der er tilbage.” Det fik vi at vide, da jeg startede på polit. Jeg tror, at det, der gjorde, at jeg blev hængende – ud over min stædighed – var mine studiejobs. Jeg kunne se, det jeg lærte, blive brugt i praksis. Jeg var sakket fuldstændig bagud, hvis ikke jeg hurtigt havde fået den praktiske forståelse. Jeg har været studentermedhjælper i både CEPOS, Socialministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd under min studietid, og jeg var mega glad for det.

Blå bog

Samira Nawa (f. 1988) er folketingsmedlem for Radikale Venstre.

Hun er partiets retsordfører, grundlovsordfører, beskæftigelsesordfører og ligestillingsordfører.

I 2007 startede hun på Københavns Universitet, og i 2014 blev hun uddannet cand.polit.

Hun er opvokset i Roskilde, hvor hun også bor i dag med sin mand og to børn.

Det er min evigt dårlige samvittighed, at jeg bare skred fra mit første studiejob efter ti dage. Jeg nævner det næsten aldrig, men det var på KU. Det var noget med at reparere nogle telefoner for de ansatte på universitetet. Jeg kan huske, at vi en dag fik Lykke Friis’ telefon ind og skulle gøre et eller andet med den. Men jeg nåede aldrig helt at forstå, hvad jeg skulle, for efter ti dage ringede Mads Lundby og spurgte, om ikke jeg ville komme til jobsamtale hos CEPOS, og det var bare mere studierelevant. Men det var altså ti gode dage!

Få måneder inde i første semester tog jeg tre uger, 24 timer i døgnet, ud af min kalender for at føre valgkampagne. Politik fyldte allerede meget i gymnasietiden, og jeg havde egentlig lovet mig selv, at nu startede jeg i en helt ny verden på universitetet, og jeg skulle have tid til at lære, hvad det ville sige at være aktiv i universitetsmiljøet. Men så ringede Martin Lidegaard, fordi der skulle være folketingsvalg, og sagde, at han manglede en kampagneleder. ”Det er maks seks timer om ugen,” sagde han, men sådan endte det jo ikke.

02 i erhvervsøkonomi var en syngende lussing. Det var mit første år på studiet, og jeg havde før universitetet kun fået 11- og 13-taller. Det gjorde rigtig ondt på mig, og jeg skulle virkelig bruge lang tid på at fortælle mig selv, at det var okay ikke at være den bedste til det hele. I dag bruger jeg jo ikke karakteren til noget som helst, men den viste sit grimme ansigt, da jeg skulle søge studiejobs og vedhæfte mit karakterblad. Alligevel, når jeg så var til jobsamtale, var det aldrig det, vi talte om. Vi talte om, hvilke politiske interesser jeg havde, hvad jeg lavede i fritiden, mine tidligere studiejobs, min erfaring. På den måde var karakteren jo ligegyldig.

Jeg nåede at få et barn i løbet af studietiden, og seks dage før min termin stod jeg og forsvarede mit speciale. Jeg havde udskudt et valgfag til efter min barsel, hvilket var meget kalkuleret fra min side. Jeg havde ikke lyst til at være cand.polit., der går på barsel, og så efter barselsperioden forsøge at søge job. Allerede dengang havde jeg en tanke om, at man er dårligere stillet på arbejdsmarkedet, hvis man kommer direkte fra barsel.

Hvorfor havde jeg egentlig så travlt? Hvad var det, jeg skulle nå så hurtigt på den anden side? De spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. Jeg kunne godt også have gjort nogle ting på studiet, bare fordi det var sjovt, og ikke fordi jeg lige præcis skulle bruge dét netværk eller dét fag til noget specielt. Skiture, fredagsbare og alt, hvad der ligesom hører studielivet til, rensede jeg ret meget mit studieliv for, fordi jeg hele tiden var i en konkurrence med mig selv om at blive så hurtig færdig som muligt. Det bør være sjovt, og der skal også være tid til at slappe af i sin studietid. Jeg tror faktisk også, at det ville gøre noget godt for læringen. Jeg burde have været mere loose omkring det, men det var mig selv, der satte nogle stramme regler op. Jeg havde ikke behøvet at have så travlt med alt muligt andet, for uni er en tid, man skal give alt.

Det bør være sjovt, og der skal også være tid til at slappe af i sin studietid. Jeg tror faktisk også, at det ville gøre noget godt for læringen.

Samira Nawa

Jeg kunne godt finde på at læse til eksempelvis ingeniør, hvis jeg skulle vælge forfra. Det vigtigste, jeg har taget med mig fra min tid på KU, er helt sikkert den matematiske grundforståelse, men jeg savnede nogle gange noget mere praktisk. Jeg tror, man kunne få begge dele, hvis man læste til ingeniør. Den der matematiske grundforståelse vil jeg i hvert fald ikke opgive, for den har jeg taget med mig lige siden. Den kan både omsættes til politik og til fornuft, men jeg bruger den også til at forstå alle de beregninger, der ligger bag den politik, vi sidder og laver.

Sidst jeg græd var i går, da jeg så en video med Obama. Jeg har lige haft en helt sindssyg weekend, hvor jeg bare blev så udmattet og træt. Det sidste, jeg lavede i weekenden fra søndag aften til mandag morgen kl. 04, var at sidde og forhandle om at få løftet flere børn ud af fattigdom. Så kommer jeg lidt tilfældigt ind på en video på Instagram, hvor Obama skyper med en lille, afroamerikansk dreng. Det handler om det her med at være en rollemodel, og det rørte mig virkelig. Jeg sad og tudede til den video.

Læs også: Louise Twerk Queen Kjeldsen brugte Københavns Universitet som trumfkort 

Seneste