Skammeligt svar fra dekanen på HUM

Selvom man skulle tro, at en teolog burde kende det ottende bud (du må ikke lyve, red.), lader det ikke til, at vores dekan på HUM har gjort bekendtskabet.

Hvis man, som jeg, utålmodigt og frygtsomt ventede på en reaktion fra universitetsledelsen efter den massive kritik af planen for ’fremtidens Søndre Campus’, blev man nok skuffet, da HUM-dekan Kirsten Busch Nielsens debatsvar udkom. Jeg var personligt både irriteret over dets intetsigenhed og vred over dets manipulative omgang med sandheden.

LÆS OGSÅ: Fremtidens Søndre Campus er en fælles opgave

I sit indlæg disker vores dekan op med tre mere eller mindre misvisende udtalelser, som jeg vil adressere i håb om at høre hende forklare sig bedre.

Har været kendt i mindst fire år

Dekanen skriver for det første, at »beslutningen om at samle de fire fakulteter på Søndre Campus blev truffet i 2022«. Dette er faktuelt korrekt, men alligevel misvisende.

Det er rigtigt nok, at det først var i 2022, at forbehandlingsplanen for flytningen af Center for Sundhed og Samfund, CSS blev godkendt. Dog foregik diskussionen om, hvorvidt det var muligt at flytte CSS, allerede i september 2020. Og bygningsfølgegruppen, der havde til opgave med vold og magt at få CSS til at passe ind på KUA, holdt sit første møde 7. oktober 2020.

Selvom den endelige beslutning ikke kan siges at være truffet der, har der næppe hersket nogen tvivl om, at når KU nedsatte disse grupper, havde man tænkt sig at føre planen ud i livet, koste hvad det ville. Der er med andre ord tale om flere år uden studenterinddragelse – det er ikke så nyt, som dekanen forsøger at få det til at lyde.

LÆS OGSÅ: Ledelsen forstår ikke, hvad den ødelægger

Udnytter vores klimabevidsthed

Det andet udsagn, jeg vil gå lidt i rette med, er dette:

»Baggrunden for beslutningen er, at vi på KU bruger cirka en fjerdedel af vores midler på bygninger. De største udledninger af CO2 kommer også fra bygningerne. Vi har et mål om, at begge dele skal nedbringes.«

En vision om at spare på huslejen og redde klimaet – hvor smukt, genkendeligt og prisværdigt … hvis det altså var retvisende.

En vision om at spare på huslejen og redde klimaet – hvor smukt, genkendeligt og prisværdigt … hvis det altså var retvisende.

Ja, der bruges enorme midler på bygninger på KU. Men mon ikke også, det har en del at gøre med, at den nye Niels Bohr Bygning og Mærsk Tårnet samlet set gik 3,7 milliarder kroner over budget? De prestigefulde byggerier har givet KU voldsomme huslejeforhøjelser – men det er jo ikke de bygninger, KU har tænkt sig at rømme.

Og så er der de pæne ord om klimaet. Det er næsten for åbenlyst, hvordan dekanen forsøger at udnytte min generations klimabevidsthed til at manipulere med vores følelser og vinde sympati for ledelsens sag. Men så vidt, jeg har forstået, bliver der alligevel brug for at bygge nye bygninger ude på Søndre Campus, blandt andet fordi CSS skal bruge et større auditorium, end der allerede findes på KUA. Og så holder klimaargumentet jo slet ikke – medmindre det er meningen, at vi skal pendle frem og tilbage mellem KUA og CSS’ bygning 35?

»Vi lytter, når det er for sent«

Indtil videre er de studerende, som flytningen kommer til at påvirke, blevet inddraget i meget lille omfang. Men det vil ændre sig, bedyrer dekanen:

»I det nye år går vi ind i den fase, hvor de konkrete løsninger skal findes og udvikles. Her bliver alle stemmer, ideer, erfaringer og input vigtige, fordi vi er mange som skal have vores hverdag på Søndre Campus.«

Undskyld min anglicisme, men I call bullshit!

De sociale foreninger må finde os til rette i det kosteskab, vi bliver smidt ind i – og så må det bære eller briste.

Planen for udflytningen er så godt som allerede klappet af, når ledelsen træffer beslutning senere i dag, den 4. december. Det er afgjort, hvilke bygninger, vi skal forvises til, og lokalefordelingen ligger tilsyneladende rimelig fast. Det, dekanen reelt siger, er: »Vi skal nok lytte til jer, så snart det er for sent at gøre noget ved tingene.«

Det er endnu ikke bestemt i mindste detalje, hvilke lokaler der skal rumme hvad. Men at finde og udvikle »de konkrete løsninger« betyder nok snarere, at vi i de sociale foreninger må finde os til rette i det kosteskab, vi bliver smidt ind i – og så må det bære eller briste. Fortæl mig, hvor på 4. og 5. etage i bygning 22 på KUA, der er et lokale med de egenskaber, plads og faciliteter, der har gjort Café Helga (Saxo-Instituttets studentercafé, red.) til den mest succesfulde studiecafé og fredagsbar på KUA, hvis ikke KU. Det findes ikke.

LÆS OGSÅ: Hjertet er på rette sted, så hvorfor skal vi flytte?

Med det, der er til rådighed, vil Helga blive forvist til et gennemgangslokale i halv størrelse. Hvad vil der ske med vores atmosfære? Afstressende omgivelser? Hvordan vil vores hverdag se ud? Og hvad med den bardisk, som der skænkes kaffe over i hverdagen og øl om fredagen, som blev skænket til Helga af Carlsberg- og Tuborgfonden i 2016, og som ikke kan rykkes? Ja, det lyder banalt, men den bardisk er efterhånden en del af vores dna.

Flygtninge eller besættelsesmagt

Det her ligner måske bare et polemisk angreb på vores dekan, men der er noget dybereliggende her. Det var kun en lille halvanden måned før den endelige godkendelse de forskellige institutters placering, at planen blev offentliggjort. Det enormt korte vindue for modtagelse af indvendinger vækker mistanke om en forhåbning hos ledelsen om, at vi ikke ville have tid til at protestere.

Universitetsledelsen er ofte svær at få mere end et uinteresseret, tvetydigt og nedladende svar ud af. I den her sammenhæng er det eneste gennemsigtige i deres beslutningsprocesser, at de ikke gider høre på os.

Det er op til ledelsen, om ’fremtidens Søndre Campus’ bliver et land for venligboere, der tager imod de nye med åbne arme.

Som resultat vil CSS’erne, når de flyttes til KUA, ikke blive modtaget af et velfungerende og energisk socialt miljø, som står klar til at byde velkommen til ’flygtningene’ – der jo også selv er blevet revet op med rode og har brug for hjælp til at finde plads og slå rødder i Amagerjord. Snarere vil de blive modtaget af et socialt miljø i krise, der har egne problemer at se til. Og af en masse studerende, der – uden, at det CSS’ernes skyld – vil komme til at se dem som en ond og usympatisk besættelsesmagt, der er kommet for at tage deres land.

Det er op til ledelsen, om ’fremtidens Søndre Campus’ bliver et land for venligboere, der tager imod de nye med åbne arme, fordi der er plads, og de har været inddraget undervejs – eller om det bliver et land i flygtningekrise. Jeg ser frem til bedre svar fra dekanerne på HUM, JUR, TEO og SAMF.