Skattereglerne for studerende skåret ud i pap

A-indkomst, B-indkomst, skat, skat ikke?

Er du typen, der får koldsved ved tanken om MitID? Skyr du kontoudtog, og er forskudsopgørelse et fremmedord? Så er du måske også typen, der får skattesmæk. Og typen, der ikke har råd til at gøre noget ved det.

Her kommer guiden til det rædselskabinet, som for mange er skat.dk (men snart ikke længere for dig).

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Skattesmæk behøver ikke gøre (så) ondt

Lad os starte med lidt umiddelbar damage control. Du har fået skattesmæk, og det gør nas på SU-budgettet. Går det væk, hvis du ignorerer det længe nok? Ja, det gør det faktisk –næsten.

Hvis den restskat, du skal betale, er under 24.786 kr. (inklusive renter), behøver du faktisk ikke at betale den nu og her. Har du ikke betalt senest 1. juli 2025, regnes restskatten (inklusive procenttillæg) ind i din skat for 2026. Det betyder, at dit månedlige fradrag bliver mindre, og du betaler lidt mere i skat hen over året. Problem solved-ish, men også kun ish.

LÆS OGSÅ: Den lille SU-guide

For det koster dig nemlig nogle penge. Efter den 1. juli 2025 kan du ikke frivilligt indbetale det, du skylder i skat for 2024, og der lægges et fast procenttillæg på 7,3 procent oven gælden. Skylder du det maksimale beløb på 24.786 kr., svarer det til cirka 1.800 kr. eller 150 kr. om måneden. Det er, som man siger, dyrt at være fattig.

Hvis din restskat derimod er over 24.786 kr. (inklusiv renter), opkræves den i tre rater i august, september og oktober 2025, hvis du ikke selv har betalt den inden 1. juli 2025 – og det kan altså også komme til at gøre rigtig ondt på studiebudgettet.

Hvordan undgår jeg skattesmækket?

SKAT har givet os genvejstasten til en balanceret økonomi. Den hedder ’forskudsopgørelse’ og er SKATs bedste gæt på, hvordan din økonomi for året kommer til at se ud. Men SKAT kan tage fejl, hvis du ikke giver dem de rigtige oplysninger, og det er så her, skattesmækket kan komme ind i billedet.

At tage forskud på sin økonomi er imidlertid et næsten håbløst projekt for studerende, hvis indkomstmønster i bedste fald kan beskrives som uforudsigeligt.

Så lad os lige tage den. Guiden.

Hvis du kun er på SU

Er SU er den første indtægt, du nogensinde har haft, har du det nemt – i hvert fald hvad SKAT angår. SU og SKAT er nemlig gode buddies, der informerer hinanden, når du søger SU eller stopper på din uddannelse. SU sørger for, at SKAT ved, at du får penge, og så skal SKAT nok sørge for at trække det skattepligtige beløb.

Har du imidlertid for eksempel haft et job i dit sabbatår, skal SKAT have at vide, at den indkomst ophører. Ellers tror de bare, at du både får SU (for det har SU fortalt dem) og samtidig har din tidligere indtægt (for det er der ikke nogen, der fortæller dem om – andre end dig). Du kommer altså ikke uden om forskudsopgørelsen, og det gælder i øvrigt hele resten af din tilværelse, så væn dig til det.

Hvad skal jeg tjekke her? Du skal logge ind på din forskudsopgørelse – bid tænderne sammen, tag en dyb indånding og find MitID frem. Og bliv så hængende her på siden samtidig.

Når du har fundet frem til forskudsopgørelsen, kan du se, at den består af en masse felter, som inddeler dine årlige indtægter i kategorier. Der er for eksempel felt nr. 201 ‘lønindkomst’, og måske har du også felt nr. 210, ‘honorarer’, hvis du for eksempel har lavet en eller anden freelanceopgave på et tidspunkt.

Det er nu tid til, at du tjekker, at tallene i de her felter (som er baseret på sidste års indkomst) også er korrekte for i år. Er de ikke det, så skal du rette dem.

Som sagt bør SKAT have gættet, at du begynder at modtage SU, men du kan lige så godt tjekke det, nu du er derinde – det foregår i felt nr. 306, ‘stipendier fra SU’, hvor der altså gerne skal stå det beløb, du modtager i SU på et år.

Studiejob og SU

Skiftende studiejob, varierende timeantal og forskellige afregningssystemer kan få de fleste til at smide håndklædet i ringen. For hvordan skal man lave en forskudsopgørelse, når man ikke engang er sikker på, hvad der skal ske i morgen?

Her er, hvor det oftest går galt: Skattekortet. Og altså ikke det med en stiplet linje, brændte hjørner og en stor guldkiste for enden. I voksenlivet er skattekortet en fællesbetegnelse for frikort, bikort og hovedkort.

LÆS OGSÅ: Kan du leve af en SU? Tjoooeh

Dit hovedkort skal bruges der, hvor du tjener mest. Alle andre skal bruge dit bikort. Men hvis du får SU, kan du som udgangspunkt ikke bruge dit hovedkort til andre indtægter.

Hvad skal jeg tjekke her? Sørg for, at der kun er én udbetaler, der bruger dit hovedkort. Har du forskellige studiejobs, kan du se, om en udbetaler bruger dit hovedkort eller bikort ved at gå ind på skat.dk og logge på TastSelv og herefter søge i ’indkomstoplysninger’. Ønsker du at foretage ændringer i forhold til, om SU’en skal udbetales på hovedkortet eller bikortet, kan du selv rette det. Det gør du ved at gå ind på SU.dk’s forside. Herfra logger du dig på ‘minSU’ og klikker dig ind på ‘Skat’ i menuen ‘Ret din SU’.

SU-tyven kommer (ikke!)

Der er kun én ting, der gør mere nas end at skulle betale penge tilbage til SKAT, og det er at skulle betale SU tilbage. Derfor er der heller ikke så få vandrehistorier om, hvordan den grumme SU-styrelse har sat studerende i bundløs gæld.

En af de mere sejlivede historier lyder, at hvis man dropper ud af sit studie, så skal man betale sin SU tilbage. Al sin SU. Måske har du hørt den? Lad os lige punktere den myte én gang for alle.

Opfylder du kravet om studieaktivitet, er du berettiget til SU til og med den måned, hvor du afbryder din uddannelse – medmindre du afbryder din uddannelse den 1. i måneden, så er du kun berettiget til SU til og med måneden før, og så får du lov at betale den ene måned tilbage (så lad lige være med det, ikke?).

FØLG UNIAVISEN PÅ FACEBOOK 

En anden myte er, at du skal betale din SU tilbage, hvis du ikke er studieaktiv. Den holder heller ikke. Den eneste måde, du kan lide den skæbne at skulle betale din SU tilbage er, hvis du har tjent for meget.

Hvis Uddannelses- og Forskningsstyrelsen erklærer dig for studieinaktiv, vil din SU blive stoppet måneden efter. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der er to slags studieaktivitetsregler: Der er studiets aktivitetsregler og SU’s studieaktivitetsregler. Det er de sidste, du skal overholde for at kunne blive ved med at modtage SU.

LÆS OGSÅ: Her er den eneste guide til boligstøtte, du har brug for

I måneder med SU på videregående uddannelser må du i 2025 tjene op til 19.799 kroner ved siden af. Du kan altid se det fribeløb, der gælder for dig. Det er dit månedsfribeløb. Tjener du mere end dit fribeløb, skal du betale SU tilbage – altså kun det, du har fået for meget (det vil sige forskellen mellem din årsindkomst og dit årlige fribeløb). Du kan læse om månedsfribeløbet i detaljer her.

Dit fribeløb beregnes i gennemsnit per år. Du kan altså godt give den gas og tjene mere end dit fribeløb bestemte måneder, hvis du bare tjener tilsvarende mindre andre måneder. Vælger du din SU fra i en eller flere måneder, bliver dit fribeløb højere. Her har den søde SU-styrelse lavet en lille regnemaskine, du kan bruge til at regne ud, hvad dit fribeløb så bliver. Du finder den her.

Hvad skal jeg tjekke her? Et Excel-ark kan gøre tricket – du skal bare skrive ind, hvor meget du har tjent (før skat) hver måned, og så begynder du først at bekymre dig, når det nærmer sig de 237.588 kroner.

… Hvad med honorarer?

Måske du får et studiejob, som er honorarbetalt, og det vil gå under kategorien B-indkomst. Det skal indtastes manuelt på forskudsopgørelsen, enten i felt 207 eller 210 (afhængig af typen).

Blandt studerende er det typisk freelancegigs, der er en klassisk studietjans. Og en evig kilde til forvirring. For hvordan er det lige med freelanceindtjening og årsopgørelse?

Hvis du arbejder som freelancer – for eksempel journalist, oplægsholder, lektiehjælper, optræder som musiker eller dj, laver konsulentarbejde, driver hobbyvirksomhed eller lignende – bliver du som regel betalt med honorarer.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du en studiebolig i København

Honorarer bliver primært udbetalt som B-indkomst, hvilket vil sige, at der ikke automatisk bliver trukket skat af dine indtægter. Hvis du ikke får betaling i B-indkomst ret ofte, kan du bare betale din B-skat med dankort på SKATs hjemmeside.

B-indkomst kan for den fattige studerende næsten føles som en invitation til ikke at betale skat. Men den mulighed kan absolut ikke anbefales.

FØLG UNIAVISEN PÅ INSTAGRAM

Nogle freelanceydelser er fritaget for moms. Det gælder for eksempel journalistiske ydelser som artikler til aviser, fagblade, magasiner, ugeblade og andre regelmæssige publikationer. Det samme gælder redigering at ovenstående typer af artikler. Bladtegninger og tekstning af film og tv-udsendelser, hvor oversættelsen er mere fri, er også momsfri.

Tjener du mere end 50.000 kroner årligt på dit freelancejob, skal du momsregistreres og have et CVR-nummer.

Skattesmæk til skattepjæk

Er du hoppet med på influencer-bølgen? Så er der risiko for grimme skattesmæk, hvis du ikke har styr på din skattepligt. Vidste du for eksempel, at du skal betale skat af sponsorgaver? Ligeledes skal alt, du tjener på annoncer, affiliate marketing og sponsoreringer, også indberettes.

Indtjening og værdi af sponsorgaver opgives ligesom honorarer som B-indkomst.

Nu skulle vejen imidlertid være banet for enkeltmandsvirksomheder, nye studiejob og glædelige nyheder til næste forår.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER