Små fag med stor betydning

Det Humanistiske Fakultet er med sine 12.000 studerende universitetets største. Men det er samtidig det fakultet der rummer de mindste fag.

Hele 20 uddannelser som består af både en bachelor- og en kandidatdel, har under 80 studerende. Heraf hører de 16 under Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Instituttet der i alt huser 25 forskellige fag, har kun eksisteret siden der for to år siden var en stor sammenlægningsrunde på Humaniora.

I den tid der er gået siden, har en af de store opgaver været at få de mange fag til at hænge sammen i en form for enhed, fortæller institutleder Ingolf Thuesen.

»Vi har arbejdet meget med at finde ind til fællesnævnerne, at alle fag primært arbejder med kulturer der ligger uden for den vestlige verden, og at de kombinerer sproglige kompetencer med kulturforståelse, religionsvidenskabelig indsigt og selvfølgelig det historiske perspektiv,« forklarer han.

Ingolf Thuesen er godt klar over at de mange små fag ikke nyder lige stor anseelse alle steder.

»Det vi ofte hører, er at de små fag er dyre og til besvær, og der ikke er nogen grund til at vi har dem,« fortæller han.

Men det er han ikke enig i.
»Hvis vi havde set på det på den måde for femten år siden, kunne vi have nedlagt Arabisk og Kinesisk. Dengang optog vi fem-ti studerende på Arabisk om året. I dag optager vi 25 om året, og vi kunne tage dobbelt så mange hvis vi ville. Lige nu er der indskrevet 92 på Arabisk på Åbent Universitet til efteråret,« fortæller han.

Frugten af profetkrisen
Arabisk og Kinesisk er de små fags solstrålehistorier. I dag kunne ingen drømme om at nedlægge de to fag fordi samfundet har udviklet sig så det i høj grad er nødvendigt for Danmark at forstå den arabiske og kinesiske kultur.

Forårets krise i forbindelse med Jyllands-Postens profettegninger viser det med alt tydelighed, og den har da også sat sine spor på instituttet.

»For fem år siden vidste vi selv at det vi lavede var vigtigt, men samfundet kunne ikke rigtigt se det. Det er anderledes i dag. Lige nu mærker vi ‘frugten’ af profetkrisen. Vi har fået en masse nye venner både i Udenrigsministeriet og i erhvervslivet, og det sætter jeg stor pris på. Her er et helt andet liv i dag end for et år siden. Nu er den sorte jakke kommet frem, for det er jo nødvendigt i de kredse,« smiler Ingolf Thuesen.

Han mener ikke Danmark kunne have klaret sig gennem krisen uden de kompetencer der findes på instituttet.

»Vi skulle hjælpe med at oversætte til mange forskellige sprog så samfundet kunne komme i kontakt med hele den muslimske verden der strækker sig helt fra Indonesien til Balkan. Når vi lægger alle de 25 discipliner vi har på instituttet sammen, kan vi producere den sammenhængende viden der er nødvendig for at forstå hvad det er for nogle spændinger der er mellem kulturerne i dag,« forklarer han.

Fremtidsplaner
Men selv om Ingolf Thuesen generelt er optimist på de små fags vegne, er der selvfølgelig også problemer ved at fagene ikke er større.

For tre år siden indførte Det Humanistiske Fakultet på grund af dårlig økonomi et ansættelsesstop. På flere fag er der derfor i dag kun tilknyttet en enkelt lektor, og ifølge Ingolf Thuesen har det betydet at nogle fag ‘næsten er gået i opløsning’ fordi det ikke er muligt at opretholde den forskningsbaserede undervisning.

»Vi er nået til steder hvor fag står på tomgang, hvor de studerende falder fra, og vi ikke kan opretholde studiemiljøer. Det er meget deprimerende,« forklarer han.

Den eneste løsning på problemet er at omprioritere midlerne, og institutlederen håber det vil ske når den nye dekan tiltræder.

Stort frafald er et generelt problem på de små fag. Ifølge Ingolf Thuesen skyldes det i høj grad de svære sprogfag. Selv om der er afsat et ekstra år i studieordningen, mener han at strukturen spænder ben for mange studerende.

»Hvis du skal lære et sprog, skal du være aktiv hele tiden. Det går ikke at holde en lang pause i januar og slet ikke at lave noget fra maj til september. Hvis det stod til mig, skulle der langt større fleksibilitet ind i uddannelserne,« forklarer institutlederen.

I det hele taget mener han at undervisningsstrukturen er håbløst forældet og reaktionær. I hans idealverden er dynamik og fleksibilitet nøgleord. Og han drømmer om at lave en fælles kandidatuddannelse for hele instituttet, men med 25 forskellige retninger.

Overbygningen må ikke have for stive rammer, men skal have plads til forandring så kandidaterne hurtigt kan tilpasse sig samfundets udvikling.

Lige nu er kandidaterne efterspurgt af virksomheder der gerne vil eksportere fetaost, som Ingolf Thuesen udtrykker det. Men om et år kan det være et andet sted skoen trykker, og derfor finder han at der hellere skal oprettes
flere små fag end nedlægges nogen af de eksisterende.