Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Sprogdebat på Arabisk: Sæt mærkat på vores undervisningstekster, ligesom Disney har gjort på de film, tiden er løbet fra

En gruppe arabiskstuderende rejser kritik af sprogmaterialet på deres studie. Det er utidssvarende og burde beskrive flere forskellige typer liv i Mellemøsten, siger de, og foreslår, at man tilføjer en påmindelse i sprogkompendierne om, at de er skrevet i en anden tid.

I denne uge satte et opslag gang i den interne facebookgruppe for mellemøststuderende på Københavns Universitet.

Det tekstmateriale, studerende møder som det første, når de skal lære arabisk, er problematisk, lyder det. Når propædeutik-teksterne blandt andet handler om krig, bestyrker de nogle fordomme, man kan have om Mellemøsten, i stedet for at afkræfte dem.

»Det betyder noget, hvad man læser som det første på studiet. Vi har lært krigsbegreber, før vi overhovedet har lært, hvordan man siger, hvor gammel man er, eller hvad ens hobbyer er, på arabisk. Da jeg lærte fransk, var det første, jeg lærte at sige, hvad jeg godt kunne lide at lave, hvad jeg hed, og hvor gammel jeg var,« siger Solaf Masoud.

Hun studerer arabisk på andet semester og er en af dem, der har rejst diskussionen.

Vi har lært krigsbegreber, før vi overhovedet har lært, hvordan man siger, hvor gammel man er, eller hvad ens hobbyer er, på arabisk.

Solaf Masoud, studerende

Onsdag holdt de studerende et møde med de lektorer, der i sin tid udviklede materialet.

Debatten på Facebook-tråden blev beskrevet i et debatindlæg i Uniavisen.

»Nogle få førsteårs-arabiskstuderende mener, at det er problematisk, at gloser som ’terror’, ’fattigdom’ og ’husmor’ indgår på de grundlæggende introduktionskurser i arabisk,« skriver studerende i Mellemøststudier Karoline Thomsen i debatindlægget.

Senere bragte B.T. en artikel om sagen under overskriften Sprogstuderende kritiserer, at ordet ‘terror’ indgår i arabisk-pensum.

Men det er ikke helt korrekt, siger de studerende – for selv om det var netop de gloser, den virtuelle debat kom til at handle om, er deres ærinde ikke at rydde ud i enkelte ord.

»Vi er bevidste om, at det er virkeligheder, der eksisterer i Mellemøsten. Det er ikke vores hensigt at slette gloser, men vi vil bare gerne se flere virkeligheder repræsenteret i materialet,« siger Margherita Aroli, der også læser arabisk på andet semester.

LÆS OGSÅ: Til mine identitetspolitiske medstuderende: Nogle gange er ord bare ord

De studerende er selvfølgelig klar over, at der findes husmødre, krig og terror i Mellemøsten, siger hun. Alligevel ville hun ønske, at det fyldte lidt mindre i teksterne.

»Det er ærgerligt, at det vi læser om, og de ord vi lærer meget tidligt i forløbet, ofte taler ind i det billede, som de danske medier fodrer os med. Hvorfor får vi ikke nogle andre ting på bordet, der viser, hvad Mellemøsten også kan byde på. Det er ærgerligt, hvis folk får det indtryk, at det her er de eneste virkeligheder der findes,« siger Margherita Aroli.

Savner klima og feminisme

Onsdag den 24. marts mødtes et par og tyve studerende virtuelt med de to lektorer, der har stået for at udvikle materialet for 18 år siden, June Dahy og Ulla Prien. Uniavisen fik lov at overvære mødet.

Her nævnte flere studerende eksempler på tekster, de opfatter som bedagede set med 2021-briller på.

… vi vil bare gerne se flere virkeligheder repræsenteret i materialet.

Margherita Aroli

En studerende nævner en tekst om kvinder i Golflandene, der får at vide, at hvis de keder sig, kan de tage ud og shoppe. En anden nævner en tekst om en egyptisk pige, der bliver hjemme fra en udflugt, fordi hendes far siger, at hun skal. En tredje fremhæver en tekst, der nævner, at nogle muslimer ikke vil med til bryllupper, hvor der bliver spillet musik.

»Vi savner emner, vi kan spejle os i,« siger Solaf Masoud efter mødet. Hun synes ikke, at de temaer repræsenterer alt det gode ved Mellemøsten, og hun har svært ved at se, hvorfor hun skal læse om lige det, siger hun.

»Klima, feminisme eller Det Arabiske Forår for eksempel. Det skal ikke handle om, at man møder den anden som en kontrast, men at man kan spejle sig i de andre.«

Inspireret af Aladdin-håndtering

På mødet onsdag blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan tekstmaterialet kan opdateres og udbygges. Men det kræver både tid og penge at ændre i et tekstmateriale, og det er de studerende, der rejser kritikken, klar over.

Men de har et alternativt forslag til, hvad man kan gøre ved teksterne i mellemtiden.

»Vi blev inspirerede, da vi så Aladdin på et tidspunkt. I starten af filmen skriver Disney, at filmen indeholder stereotyper og negative beskrivelser af mennesker og kulturer. I stedet for at fjerne filmen, vil Disney gerne erkende det indhold, så vi kan tale om det og lære af det,« siger Margherita Aroli.

En lignende tekst – en såkaldt disclaimer – forestiller de sig, at der kan stå i propædeutik-kompendierne.

»Det er ikke fordi, deres (Disneys, red.) intentioner har været dårlige dengang, men det er for at sige, at filmen er lavet i en anden tid. Ligesom at intentionerne bag vores tekster ikke har været dårlige, men de hører til i en anden tid og ikke 2021.«

Autentisk og vigtigt

Der er dog også flere af de arabiskstuderende, som giver udtryk for, at de ikke kan se, hvad der skulle være problematisk i teksterne.

Teksten om musik til bryllupper er »stadig meget aktuel og autentisk,« siger Fatema Juriah. Hun bor i Irak og læser arabisk på bachelorniveau som fjernstuderende. Hun har været igennem propædeutikfagene.

Hvis jeg skal til bryllup, og der er musik, så kan jeg godt finde på at tage derover og hilse og lykønske, men så gå igen.

Fatema Juriah, studerende

»Der er mange kredse, hvor de siger nej tak til at deltage, hvis der er musik. Jeg er en af dem. Jeg ser mig selv som troende, praktiserende muslim. Hvis jeg skal til bryllup, og der er musik, så kan jeg godt finde på at tage derover og hilse og lykønske, men så gå igen.«

»Det er rart for mig at kunne identificere sig med teksterne,« siger hun.

Heller ikke Magnus Arvid Boes Lorenzen, der læser assyriologi og arabisk, mener, at der er noget galt med temaerne i teksterne, siger han.

»På en videnskabelig institution er det vigtigt at kunne finde fred med, at vi bliver nødt til at tale om ting, der findes i virkeligheden, selv om de kan være svære at tale om.«

»Det er vigtigt at huske på sig selv, sit eget blik og sin egen position. Om man selv tillægger teksterne betydning, de ikke har i sig selv. Når man går på universitetet, er det meget vigtigt at være opmærksom på, hvilken følelsesmæssig respons man har på noget så basalt som ord,« siger Magnus Arvid Boes Lorenzen.

Ikke en sociologibog

Med diskussionen på Arabiskstudiet melder de studerende sig ind i en tendens, hvor studerende kaster kritiske blikke på deres pensum.

Senest har psykologistuderende kritiseret deres pensum for at være for ensporet og empiri-fokuseret.

LÆS OGSÅ: Psykologistuderende frygter ensretning af deres fag

De to studielektorer, der står bag kompendierne og fortsat underviser i arabisk propædeutik, byder diskussionen og de studerendes input velkommen.

»Vi vil gerne kigge fremad og se på, hvad der kunne trænge til opdatering. Det vil vi meget gerne samarbejde om, og det vil være meget givende med input og sparring fra de studerende, der jo også har nedsat et udvalg. Vi har allerede taget nogle skridt sidste år i forbindelse med at undersøge de praktiske aspekter af forskellige typer af opdateringer,« siger Ulla Prien.

Vi vil gerne kigge fremad og se på, hvad der kunne trænge til opdatering.

Ulla Prien, lektor

Da de to studielektorer skrev teksterne for 18 år siden, tænkte de mere over det sproglige indhold end over temaerne; det handlede om at få lært de studerende nogle ord og noget grammatik, siger June Dahy.

»Mange af vores overvejelser, da vi lavede materialet, gik på sprogindlæringen.«

Parallelt med propædeutikken og fremover på studiet har de studerende andre fag, som skal lære dem om mellemøstlig kultur, historie og samfund.

»Vi har jo ikke tænkt på det som en lærebog i sociologi, og vores materiale står jo ikke alene. Teksterne skal give de studerende input, der støtter, at de kan udvikle et sprog og arbejde med grammatik,« siger Ulla Prien.

Meget holder stadig

Der er nogle steder i teksterne, hvor det er let at ændre tonen en smule.

»Et af de eksempler, de studerende nævner, er, at der i en af teksterne bliver sagt, at kvinder jo bare kan gå ud og shoppe i stedet for at kede sig. Det er en gengivelse af autentiske samtaler, men så kunne man i stedet overveje, om hun skulle til kampsport eller en anden sportsgren,« siger June Dahy.

Det være sagt, så er der mange af de situationer og samtaler, der bliver beskrevet, der stadig finder sted i dag.

Vi påstår ikke, at teksterne viser, at ’sådan er araberne’.

Ulla Prien, lektor

»Der er meget, der stadig er gyldigt. Det er rigtigt, at der er nye udviklinger, som ikke er skildret. Men de situationer, der er skildret i materialet, er jo ikke situationer, man ikke oplever mere. Du kan stadig møde en far, der siger, at han ikke synes, hans datter skal tage på udflugt, men læse til eksamen. Jeg køber ikke, at folk tror, at arabere er sådan nogle grimme nogen på grund af det eksempel,« siger Ulla Prien.

»Vi påstår ikke, at teksterne viser, at ’sådan er araberne’. Hvis vi gjorde det, var der grund til at råbe vagt i gevær,« fortsætter hun og pointerer at i den pågældende tekst, tager resten af vennegruppen af sted uden forældres indblanding.

Øjebliksbilleder

Den arabiske verden er stor. Med 22 forskellige lande med forskellige traditioner og kutymer kan teksterne ikke undgå at være nedslag i tid og sted, siger June Dahy.

»Tekster kan næsten ikke undgå at være øjebliksbilleder, når de bliver nedskrevet. Kultur og sprog står aldrig stille.«

De to studielektorer synes ikke, at det er nødvendigt, at advare læsere af teksterne om at materialet har 18 år på bagen med en disclaimer, siger de.

»Det synes jeg ikke er nogen god ide. Så skal man hellere tage tingene op og tale om, at samfund udvikler sig. Det er en samtale, vi sagtens kan have i undervisningen,« siger Ulla Prien.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Seneste