Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studenterorganisation: Ansøgertal er udtryk for politiske forringelser

Optagelse 2024 — Trods en mindre stigning i optaget på KU viser ansøgertallene ifølge Danske Studerendes Fællesråd modstand mod regeringens uddannelsespolitiske reformer. Forperson opfordrer til at tænke på de langsigtede konsekvenser.

Københavns Universitet kan efter sommerferien sige velkommen til 7.215 nye studerende, som har fået tilbudt en plads på en af KU’s bacheloruddannelser. Det er en stigning på en halv procent siden sidste år.

I alt har 12.686 personer søgt en bacheloruddannelse på KU som sin første prioritet, hvilket giver en optagelsesgrad på 56,9 procent.

»Jeg er utrolig glad for, at der er mange, som vil studere hos os. Det vidner om, at vi har spændende uddannelser, som matcher ansøgernes interesser – og hvert år ser jeg frem til at byde dem alle velkommen til starten på deres universitetsliv,« siger prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta, i en pressemeddelelse.

Antal optagne på KU’s fakulteter

Humaniora: 1.625 (Fald på 5,6 procent)

Jura: 878 (Stigning på 1,3 procent)

Natur- og Biovidenskab: 2.036 (Stigning på 4,7 procent)

Samfundsvidenskab: 1.185 (Fald på 2,1 procent)

Sundhedsvidenskab: 1.388 (Stigning på 1,8 procent)

Teologi: 103 (Stigning på 41,1 procent)

På landsplan er 61.351 ansøgere blevet tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse, hvilket er på niveau med 2023.

På landets otte universiteter er i alt 30.569 ansøgere blevet tilbudt en studieplads, hvilket er en stigning på 0,8 procent sammenlignet med sidste år.

To nye uddannelser får fuldt hus

Københavns Universitet hæfter sig særligt ved, at de to nye uddannelser – medicin i Køge og bioinformatik – er kommet godt fra start og begge har fulde hold efter sommerferien.

I alt har 1.877 søgt ind på medicin i Køge, hvor der er plads til 130 studerende. Bioinformatik har fået 209 ansøgninger til 44 studiepladser.

Her lærer de studerende ifølge KU at analysere og håndtere store mængder af biologisk data, inden for eksempelvis sundhed, fødevarer, klima og kunstig intelligens.

Studenterorganisation: Politikerne skal tænke sig om

Stigningen på 0,8 procent i optaget på landets universiteter skal ses i forhold til, at antallet af ansøgninger til universiteterne er steget med 4,1 procent.

Ifølge Esben Bjørn Salmonsen, der er forperson for Danske Studerendes Fællesråd, er stigningen udtryk for de unges modstand mod regeringens universitetsreform, som blandt andet forkorter flere kandidatuddannelser.

LÆS OGSÅ: KU vil fremme den sociale mobilitet med kvote 2, men forsker betvivler prorektors forklaring

Hvis årets ansøgere havde ventet med at søge ind til næste år, ville hver fjerde af dem således rammes af de nye regler.

»De unge ønsker ikke at få en forringet uddannelse som kandidatreformen giver. Derfor skynder historisk mange sig ind, inden døren smækker i til kvalitetsuddannelserne. Det viser at politikerne burde stoppe op og tænke sig om og øge uddannelseskvaliteten fremfor at sænke den,« siger Esben Bjørn Salmonsen i en pressemeddelelse.

Sprogfagene lider

Til uddannelserne på sprogområdet ses i år et fald i optaget på ti procent på landsplan, hvilket er en fortsættelse af det faldende optag på disse uddannelser.

At færre søger ind på sprogfagene er også noget, som uddannelsesminister Christina Egelund (M) hæfter sig ved.

»Selvom pædagog og sygeplejerske er de største uddannelser, er der stadig færre end tidligere, der vælger denne vej, ligesom færre bliver optaget på eksempelvis fransk eller tysk. Omvendt må uddannelsesinstitutionerne afvise kvalificerede ansøgere på uddannelser, hvor der er rift om pladserne, herunder internationale studerende. Der er med andre ord fortsat behov for uddannelsesreformer, som kan bidrage til mere uddannet arbejdskraft og bedre balance i uddannelseslandskabet,« lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Seneste