Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Studenterrådet svarer på kritik: Et grønnere universitet står ikke i modsætning til fri forskning

Genmæle — Studenterrådet forsvarer deres engagement i koalitionen Uddannelser for Fremtiden.

I det sidste stykke tid, har der været kritik af Studenterrådets engagement i Uddannelser for Fremtiden, der er en koalition af grønne elev- og studenterorganisationer. Desværre er kritikken for det meste forbundet med misforståelser af kampagnen og floskler om, at Studenterrådet vil begrænse den frie forskning. Dette har dog ikke hold i virkeligheden, og vi vil gerne forklare hvorfor.

Vi er med i Uddannelser for Fremtiden for at skabe et holistisk bud på, hvordan uddannelsessystemet bør omorganiseres med den grønne omstilling i fokus. Det er netop i det brede samarbejde, at vi studerende varetager vores interesser bedst. Universitetet eksisterer ikke i et vakuum, og det vil være langt sværere og give et dårligere resultat, hvis vi skulle løfte denne dagsorden alene på universitetsområdet.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

LÆS OGSÅ: Nej tak til mere styring: Bæredygtighed bør ikke indskrives i Universitetsloven

Og nej, hverken Uddannelser for Fremtiden eller Studenterrådet ønsker at indføre undervisning i bæredygtighed i grundskolens mindste klasser på lige fod med at lære alfabetet. Vi lægger derimod op til, at det skal indgå som et tværgående tema i folkeskolen. Men det er vigtigt at holde fast i, at denne politik er udviklet af Danske Skoleelever og Lærerstuderendes Landskreds. Det er dem, der er eksperter på grundskolen.

Hvad vi derimod har været med til at udvikle, er kravene på universitetsområdet. Og et af dem handler her om formålsparagraffen i universitetsloven. Lige nu står der i universitetsloven, at universiteternes formål er at bidrage til vækst, velfærd og udvikling.

Bæredygtighed er slet ikke nævnt. Vi ved allerede hvilken krise, vi står i. De økologiske kriser er altomsiggribende, og dem kan alle fagligheder være med til at skabe løsninger på. Det er det, som skal stå centralt for vores samfundsudvikling. Og nej, det er ikke at detailstyre universiteterne efter politiske særinteresser, det er at sikre at universiteterne kan blive de vidensinstitutioner, som de bør være.

Vi har brug for endnu stærkere universiteter, med en langt bedre finansiering af grundforskning, som sikrer at vi kan svare på nuværende og fremtidige kriser. Koalitionen peger derfor også på, at der skal tilbageføres midler til sektoren, som kan være med til at sikre den frie forskning.

LÆS OGSÅ: Hold uddannelsespolitik fri fra jeres særinteresser, Studenterråd

Et andet sted hvor det påstås, at Studenterrådet vil begrænse forskning, er med vores krav om, at center for Olie og Gas skal lukkes. Men det handler ikke om forskningsfrihed, det handler om fri forskning. Centret blev lavet i år 2014, efter en ny nordsøaftale, med et hovedformål at øge olie- og gasudvindingen. Det er ikke fri forskning. Det er donorer, som bestemmer specifikt hvad målet med forskningen skal være.

Detailstyringen er så stor, at det årlige budget med angivelse af, hvad man ønsker at bruge midler til, skal godkendes af olieselskaberne bag Nordsøaftalen. Disse parter bag Nordsøaftalen styrer dermed gennem bevillingen hvad der skal forskes i, og hvad der ikke skal forskes i.

LÆS OGSÅ: Det sorte center (som de studerende vil lukke)

Men modargumentet kan være, at hvis universiteterne ikke havde taget imod den bevilling fra parterne bag Nordsøaftalen, så havde der været færre penge til forskning. Men det argument holder heller ikke. Hvad der er vigtigt at holde sig for øje, er at bevillingen ikke har overheaddækning, så indirekte omkostninger bliver ikke dækket. Det er altså op til universiteterne selv at finansiere bygninger, HR-omkostninger og mange andre administrationsomkostninger.

Københavns Universiteter anslår selv indirekte omkostninger på bevillinger generelt til at være 70 procent. Denne andel bliver taget fra de basismidler, som universiteterne får, som skal skabe muligheden for at gennemføre fri forskning. Dermed er der en meget høj grad af medfinansiering fra universitets side. Det er dermed en begrænsning af andre forskningsområder, når der på denne måde prioriteres midler til forskning i at hive olie op af jorden.

Vi er stolte af at være med i en koalition, som vil tage det samfundsansvar vores uddannelser har alvorligt. Og det bestyrker de reaktioner der har været i sektoren os kun i. Vores undervisere har været ude at bakke op. Mange politikere har været ude og bakke op. Og vigtigst af alt har en undersøgelse vist at 92 procent af de studerende støtter op om grønnere uddannelser. Lad os levere på det samfundsansvar, som vores uddannelsesinstitutioner har. Lad os skabe grønne uddannelser.

LÆS OGSÅ: Vi har måske den grønne førertrøje, men Københavns Universitet er langtfra grønt

Seneste