Studerende arbejder for resocialisering

Halvdelen af en ungdomsårgang skal ifølge regeringen have en videregående uddannelse, men er du ung bag tremmer, er det så som så med mulighederne.

Strengere praksis for hvornår en straffet kan få udgang og et større pres på personalet i fængslerne på grund af overbelægning, gør det til noget af et nåleøje bare at tage HF i fængslet.

Men en gruppe KU-studerende har taget initiativ til at hjælpe unge i fængsel på vej med deres uddannelse. Lea Fuglsang, der læser geografi, fik ideen sidste forår efter at have læst en artikel i Universitetsavisen om en litteraturstuderende i Ringe Statsfængsel.

»Min umiddelbare reaktion var undren over at det skal være så svært at studere i fængslet. Og jeg tænkte at det måtte være muligt at hjælpe de indsatte ved at koble studerende i fængsel sammen med studerende på universitetet,« fortæller hun.

Lea tog kontakt til en bekendt der er fængselspræst i Vridsløselille Statsfængsel. De danske fængsler må nemlig ikke oplyse hvilke fanger der studerer, og på universitetet er det svært at få overblik over hvilken baggrund de studerende har.

»Så jeg sendte et brev til en række fængselspræster hvor jeg fremlagde min ide,« siger Lea.

Hun fik kontakt til nogle studerende i Vridsløselille og Jyderup Statsfængsel. I dag har det udviklet sig til et tættere samarbejde mellem indsatte der vil læse videre og gruppen af frivillige studerende på KU.

Kontakten til andre unge studerende er vigtig fordi det stadig er forsvindende få indsatte der starter på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse mens de sidder i fængsel.

Langt de fleste fanger har kun gået i folkeskolen, og kun de allermest ihærdige kommer videre end det niveau. I de fleste fængsler er der nemlig kun et begrænset antal pladser til fx at tage folkeskolens afgangsprøve eller den forberedende prøve som er på cirka 6. til 8. klasses niveau.

Sikkerheden først
I princippet har en indsat valget mellem arbejde og uddannelse, men i praksis er der store vanskeligheder med at uddanne sig i fængslet. Problemer med at få adgang til computere eller udgang til at følge undervisning står i vejen.

Desuden mangler mange indsatte ofte motivationen til at komme videre, forklarer lektor på Jura Annika Snare.

»Mange af dem der får lange straffe, bliver jo ramt af en form for apati, og når du så samtidig står over for rigtig mange praktiske problemer fordi uddannelse især på HF- eller universitetsniveau kræver ekstra arbejde både fra de indsattes og de ansattes side, så bliver det svært,« siger hun.

Specielt i de seneste år hvor fængslerne har været overbelagte på grund af strengere straffe, er det blevet vanskeligt. Så selv om uddannelse altid har været en del af kriminalforsorgens formålsparagraf, så er der stor afstand mellem ideal og realitet, mener Annika Snare.

»Sikkerheden er det der kommer først i fængslet, og det kan gøre det utrolig besværligt bare at få adgang til en computer i de lukkede fængsler.

Men det er en god ide at få undervisere der kommer udefra, da de vil komme med nogle helt andre normer end dem de fleste kender i fængselsvæsenet, og det vil være lærerigt for mange indsatte,« siger Annika Snare.

Vil skabe ny kultur
I dag underviser støttegruppen for studerende fanger ikke bare en selvstuderende i det lukkede fængsel i Vridsløselille, men fem.

For Lea er drivkraften indignation, men hun synes også hun får noget ud af at hjælpe andre mennesker.

»De indsatte vi har mødt, er meget overraskede over at møde folk som os der bare vil hjælpe. Det er de slet ikke vant til. Og hvis det her lykkes, så tror jeg der er flere indsatte der får mod på at gå i gang med en uddannelse.

Retorikken om fængsler handler oftest om at de indsatte skal straffes, men jeg synes man glemmer at der er skæbner bag forbrydelserne. Vi bør kunne tilbyde et alternativ og nogle nye veje for de indsatte når de kommer ud, så de ikke havner i kriminalitet igen.

Hvis tiden i fængsel kun bekræfter de indsatte i at han eller hun er et nul, så kommer de ikke videre. Og hvis du ikke har færdiggjort andet end folkeskolen eller har lagt klude sammen i tre år, så har du ikke mange muligheder når du en dag bliver løsladt,« siger Lea.

Hun håber på at initiativet kan være med til at skabe en kultur i fængslerne hvor det bliver mere almindeligt at uddanne sig.

»Jeg er aktivist og ikke parlamentariker. Jeg kunne godt gå ud og kritisere kriminalforsorgen for ikke at være uddannelsesvenlig, men jeg tror ikke på den metode. Den er både meget langsigtet og bureaukratisk.

Jeg starter indefra hvor vi kan gøre en forskel her og nu for den enkelte fange og håber at kravet om mere uddannelse en dag vil komme fra fangerne og de fængselsansatte selv,« siger Lea der gerne vil have studerende og fanger i resten af landet med i samarbejdet.
Vil du være med til at undervise eller hjælpe unge i fængsel med at få en uddannelse, så skriv en mail til studerendefanger@hotmail.com