Studerende til ledelsen: I bliver ved med at svigte klimaet

Skulle man tro KUs bestyrelse i december sidste år, var der nærmest ikke noget, de gik mere op i end bæredygtighed. Studerende og ansatte, der havde råbt højt om, at universitetet svigtede sit ansvar i klimakrisen, blev forsikret om, at bestyrelsen skam havde bæredygtighed øverst på dagsordenen.

Kalenderen skriver nu april, og de sidste fire måneder er der intet sket. Klimakrisen forværres, som månederne går, men KU-ledelsens strategi for at tackle den udebliver. Snart bliver over 5.000 færdiguddannet fra KU – og for manges vedkommende, uden at de økologiske kriser har været en central del af deres pensum.

LÆS OGSÅ: Kære KU: Tag bæredygtighed alvorligt, eller jeg smutter 

Var de beroligende ord fra bestyrelsen i december spil for galleriet? Hvis svaret er ja, er gamblet for stort og indsatsen for høj for alle på KU.

De åbne døre føles fortsat hermetisk lukkede

Det er ikke første gang, studerende bliver fortalt, at vi sparker en åben dør ind, når det kommer til bæredygtighed. Kolja Dahlin mindede os i Uniavisen om, at han på sit første år på KU i 2018 havde været forbi rektor Henrik C. Wegeners kontor med flere hundrede underskrifter, som opfordrede KU til at være frontløber i kampen for bæredygtighed.

Rektor havde lovet handling. Skal man tro selvsamme rektors nytårstale fra sidste år, er det stadig ambitionen. Men hvor bliver strategien af? Hvor bliver efteruddannelse i de økologiske kriser for underviserne af? Hvor bliver bæredygtighedssamlingerne af, der på diverse institutter skal udvikle vejen frem for bæredygtig dannelse, drift og forskning?  På SAMF har man allerede for egen regning holdt en klimasamling, så nu spejder vi bare efter planen og ressourcerne fra ledelsen, der kan sprede det til hele KU.

Tiden går, og vi bliver langsomt færdig med vores uddannelser. Vi har ikke for evigt til at vente på, at noget sker. Og samtidig vil situationen uden for universitets mure spidse til. Klimakrisen vil kræve tiltagende mere komplekse og veludtænkte løsninger, og kompetencekravene vil være enorme. Det ignorerer KU med sin passivitet.

KU halter bagefter

Det har med andre ord vist sig, at det ikke kun er på Christiansborg, de kan lave syltekrukker til klimapolitik – det kan de i den grad også på KU. Der sker for lidt, og det sker for langsomt.

Andre universiteter har for længst overhalet KU. Det er alt fra at indføre et obligatorisk kursus og efteruddannelse i klimakrisen, som de har gjort på universitetet i Barcelona, til at styrke bæredygtighedscentre som de har gjort hos Stockholm Resilience Centre.

LÆS OGSÅ: »Det gør mig faktisk rigtig bange, at ikke engang Københavns Universitet tager det her alvorligt«

Det var ikke for sjov, da der sidste år blev demonstreret tre gange ude foran bestyrelseslokalet på KU, skrevet utallige debatindlæg og mobiliseret til univalget. Disse protester skete på baggrund af den nødvendige erkendelse af, at KU skulle tage bæredygtighed seriøst.

Situationens alvor

Det her er alt for alvorligt til, at KUs ledelse kan proppe det ned i skuffen igen. Udfordringen går ikke væk af sig selv. Den vokser sig kun større, som månederne skrider frem.

Vi mener, at KU skal sætte ind nu med eksempelvis bæredygtighedssamlinger på alle institutter, der inviterer studerende og ansatte til at være med til at forme forandringen, som KU står overfor.

Efteruddannelse af undervisere, pensumeftersyn, større og bedre finansierede bæredygtighedscentre og et obligatorisk kursus og flere fag med afsæt i de økologiske kriser tidligere på uddannelserne er andre helt oplagte steder at sætte ind.

Det var, som om at vi sidste år kortvarigt fik vækket jer i KUs ledelse. Vi mindede jer om jeres manglende handling, og I sagde, at I ville reagere. Nu er I døset hen igen, men det kan vi ikke lade ske. Vi har brug for alle, og især ledelsen, hvis vi skal tackle klimakrisen. Derfor bliver vi ved med at kæmpe – og vi beder jer kæmpe med os i stedet for imod os.

Så hvornår kommer planen?

Om skribenterne 

Lukas Grundtvig læser Antropologi
Elise Sydendal læser Statskundskab
Caroline Bessermann læser Climate Change
Ingrid Hejslet læser Religionsvidenskab
Lasse Fly Bendix læser Naturressourcer