Forening »bakker 100 procent op« om frustrerede tandlægestuderende

»Vi tager de studerende meget alvorligt og synes, det er rigtig godt, at de siger fra.«

LÆS OGSÅ: »I den ideelle verden starter vi alle på 0, når vi træder ind på et nyt semester og kan arbejde os op til 10. Men jeg føler, at vi begynder på minus 5«

Sådan lyder det fra Peter Østergaard, der er formand for Region Hovedstadens Tandlægeforening. Han har læst Uniavisens artikler, hvor en række mandlige tandlægestuderende med minoritetsetnisk baggrund fortæller, at de føler sig forskelsbehandlet og udsat for diskrimination på deres studie.

Udsagnene i artiklerne har gjort indtryk på Peter Østergaard, der brugte fredag eftermiddag på Panum, hvor han har talt med både undervisere og studerende på Odontologisk Institut for at danne sig et førstehåndsindtryk af sagen.

»De studerende, jeg har talt med, siger samstemmende, at hvis du klarer dig rigtig godt hele vejen igennem, er det ligegyldigt, hvilken baggrund, du har. Men de fortæller samtidig, at hvis du ikke klarer dig godt i et fag, så får du dobbelt hak, hvis du er brun i huden. Det oplever både de brune og de etnisk danske studerende, jeg har talt med,« siger Peter Østergaard.

Han tager problemet med forskelsbehandling alvorligt og bakker de minoritetsetniske studerende »100 procent« op, siger han. Men han understreger samtidig, at han opfatter dem som kanariefuglene i kulminen. Forstået på den måde, at tandlægestudiet generelt er et hårdt miljø at være i, og at de minoritetsetniske studerende er de første til at råbe op om problematiske strukturer og tendenser, der går ud over mange flere end blot dem med brun hud.

»De unge er generelt under et hårdt pres. De har patienter i stolen, og der bliver for det meste slået hårdt ned på fejl og mange gange i en tone, der er ubehagelig. Jeg siger ikke, det er Herlufsholm. Men der er altså nogle mønstre og nogle magtstrukturer i spil, der ikke er rare at være en del af,« siger Peter Østergaard.

»Derfor føler jeg mig også overbevist om, at den undersøgelse, ledelsen nu vil sætte i gang af det psykiske arbejdsmiljø, vil komme frem til, at mange studerende uanset hudfarve har det svært.«

Vil danne sig et grundigt overblik

Peter Østergaard har holdt møde med de studerendes forening, Odontologisk Forening, og herfra forklarer bestyrelsesmedlem Thomas Kleven, at bestyrelsen er i fuld gang med at indsamle erfaringer blandt alle de studerende, både gennem en anonym spørgeskemaundersøgelse og ved at tale ansigt til ansigt med dem, der har lyst.

»Derudover er vi i kontakt med vores søsterforening på tandlægeskolen i Aarhus for at høre, om de oplever lignende problemer. Vi ønsker at danne os et grundigt overblik over situationen, før vi lægger en plan for den videre proces,« siger Thomas Kleven.

»Vi går på en universitetsuddannelse, hvor alle selvfølgelig skal vurderes på det samme faglige grundlag. En fortandsfyldning vurderes på mange parametre, men ingen af dem skal omhandle, hvorvidt du hedder Ali eller Mathias. Vi ønsker alle på studiet det samme, gode studiemiljø«

Thomas Kleven understreger, at der er mange dygtige undervisere på Odontologisk Institut, som skaber tryghed i dagligdagen på studiet.

»Men desværre har vores undersøgelse vist, at nogle studerende føler, at det modsatte gør sig gældende med netop deres respektive undervisere, og det må vi tage fat i.«

Mulighed for en second opinion

Sammen har de to foreninger diskuteret forskellige forbedringer til strukturen i den kliniske undervisning. Et forslag handler om at gøre klinikundervisningen mindre subjektivt vurderet ved at gå væk fra den nuværende struktur, hvor én lærer underviser og bedømmer otte elever på et klinisk kursus.

»Hvis man ikke har det godt med den lærer, er det 100 procent nedtur, som det er i dag.

Vi må sørge for at gøre den mere fair for de studerende,« siger Peter Østergaard, der sammen med Odontologisk Forenings bestyrelse foreslår, at man i stedet laver hold på 16 studerende med to lærere tilknyttet.

»Det vil altid give mulighed for en second opinion, hvis en studerende føler sig uretfærdigt behandlet. Og det vil betyde, at hvis der står en lærer og skaber sig i det ene hjørne over for en studerende, så kan den anden sige ’slap lige lidt af’. Så der er også en grad af selvregulering i det for underviserne,« siger Peter Østergaard.

Et andet forbedringsforslag fra de to foreninger handler om, at ledelsen fremover skal tage de studerendes semesterevalueringer meget mere alvorligt, end de studerende oplever, ledelsen gør i dag, siger Peter Østergaard.

»For eksempel har studerende fået at vide, at de ikke må adressere en kritik ved at nævne navne på den underviser, det drejer sig om. Men det er de nødt til at kunne, hvis kritikken skal ende det rette sted. Hvis du som underviser har en ubehagelig hård tone, må det gøres bedre. Til gavn for alle.«

En god krise

Tandlægeforeningen har ikke nogen formel magt til at ændre noget på uddannelsen, men Peter Østergaards næste skridt er at tage et møde med institutledelsen i håb om at få en dialog om, hvordan instituttet kan bruge kritikken fra de studerende konstruktivt.

Han vil gerne have det her til at blive en »god krise«, som han siger.

»Når du har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, så er det et ledelsesproblem. Punktum. Og jeg vil sige meget klart, at her er plads til strukturelle forbedringer. Men jeg vil også sige, at vi håber, det her kan give anledning til, at vi kan løfte hinanden sammen og gøre tingene bedre fremover.«

For Tandlægeforeningen er der et klart incitament til at ændre status quo, fortæller Peter Østergaard.

»Hvis du har harmoniske studerende, der befinder sig i et trygt læringsmiljø, får du bedre tandlæger i sidste ende. For jo bedre, man har det selv, jo bedre behandler bliver man. Og det kan jo kun være i Tandlægeforeningens interesse, som arbejder for at gøre tandlæger dygtigere, så de kan gøre mere for patienternes tandsundhed.«