TAP-tillidsrepræsentanter: Vi er lede og kede af forskelsbehandling

Kontorfunktionærerne, laboranterne og alle de andre teknisk-administrative medarbejdere (TAP), der får hjulene på Københavns Universitet (KU) til at køre rundt, så de videnskabelige medarbejdere (VIP) kan koncentrere sig om at forske og undervise, er talmæssigt rundt regnet lige så mange som VIP’erne.

Men dermed holder ligheden mellem de to store personalegrupper på KU også op.

Cirka 4.000 er der af hver, men mens VIP’erne har to medlemmer af bestyrelsen og er selvskrevet som medlemmer af de akademiske råd, så har TAP’erne kun et enkelt bestyrelsesmedlem og kan kun få observatørstatus i rådene. Det til trods for, at rådene skal spille en større rolle efter revisionen af universitetsloven og også behandle emner, der er vigtige for TAP.

En urimelig forskelsbehandling, mener Ingrid Kryhlmand og Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant for henholdsvis de administrative HK’ere og HK-laboranterne på KU.

»Vi TAP’er bliver efterhånden stigmatiseret i en grad, så mange af vores kolleger føler sig som en slags andenrangs ansatte, der ikke anerkendes for at yde et ligeværdigt bidrag til universitetet,« siger Ingrid Kryhlmand.

Nej til medlemskab

Det blev ellers præciseret med ændringen af universitetsloven i 2011, at alle medarbejdere og studerende har medbestemmelse og skal inddrages i væsentlige beslutninger på alle organisatoriske niveauer, altså både ude på det enkelte fakultet og det enkelte institut.

Det betyder, at alle institutter skal oprette nye institutråd, men på fakultetsniveau vil KU øge medindflydelsen gennem de eksisterende akademiske råd, så man slipper for at nedsætte endnu et samarbejdsforum.

TAP’erne har hidtil kun haft observatørstatus i Akademisk Råd, men på blandt andet Syddansk Universitet ville man løse problemet med den mangelfulde TAP-repræsentation ved at lade dem indtræde som fuldgyldige medlemmer med stemmeret, når der drøftes emner som udviklingskontrakt, fakultetets organisering, økonomi og budget, ansættelsespolitik og fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende.

De ville dog beholde deres observatørstatus, når rådene behandler rent akademiske spørgsmål som tildelingen af ph.d.- og doktorgrader.

Men det vil uddannelsesminister Morten Østergaard (R) tilsyneladende ikke tillade, viser hans svar til Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fra den 7. marts i år.
Morten Østergaard skriver blandt andet:

»Akademisk Råds hovedopgave er at sikre den akademiske uafhængighed. Det teknisk-administrative personale er derfor ikke repræsenteret i rådene, og deres indflydelse skal derfor i stedet sikres via andre kanaler, herunder i bestyrelsen og samarbejdsudvalgene.«

Ministeren peger også på, at TAP’erne kan gå til deres nærmeste leder, tillidsrepræsentanten eller til de faglige organisationer, hvis de er utilfredse med forholdene.

KU’s bestyrelse var ellers villig til at give TAP’erne fuldt medlemskab af Akademisk Råd i sager, der vedrører dem, men nu afventer man Uddannelsesministeriets vurdering af, om det vil være i strid med loven.

Kræver deres ret

Det er ikke godt nok, lyder det fra Joan Lykkeaa, der mener, at ministeren ikke forholder sig til det egentlige problem, nemlig at TAP’erne dermed ikke har udsigt til at få indflydelse og inddrages, som loven siger de skal.

»Det skriger til himlen. Hvis politikerne mener det alvorligt med medbestemmelse, så er det underligt, at vi som TAP bliver udelukket i nogle fora, der behandler emner, som er relevante for os. Akademisk Råd diskuterer ting som økonomi, organisering og strategi, som også er vigtige for TAP’erne,« siger Joan Lykkeaa.

Ingrid Kryhlmand kalder det »rendyrket juristeri«, at hendes kolleger åbenbart skal holdes udenfor indflydelse, fordi det ikke er nævnt i loven, at de kan være medlemmer af Akademisk Råd.

TAP’ernes krav er derfor at loven bliver lavet om, eller at der alternativt oprettes enten et andet samarbejdsorgan på fakultetsniveau, hvor de også kan være fuldgyldige medlemmer, eller at de akademiske råd kun skal behandle rent akademiske sager.

Lang liste med eksempler

Ingrid Kryhlmand tilføjer, at konflikten om fortolkningen af den nye universitetslov blot er det seneste eksempel på en langt alvorligere tendens til generelt at nedvurdere og forskelsbehandle TAP’erne.

Senest blev deres forslag om, at de får to bestyrelsesmedlemmer, som VIP’erne og de studerende allerede har, afvist af et flertal i bestyrelsen med henvisning til, at man så også skulle til at finde et nyt eksternt medlem, så magtbalancen mellem de interne og eksterne medlemmer bevares.

En dårlig undskyldning og et usagligt argument, mener Ingrid Kryhlmand.

Ved årsskiftet måtte i alt 66 administrative stillinger nedlægges på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. De 49 af dem fordi regeringen som en del af sin økonomiske genopretningsplan krævede, at KU sparede cirka 80 millioner kroner på ledelse og administration.

Igen var det TAP’erne, der måtte holde for, præcis som da KU-ledelsen besluttede, at der skulle bruges 120 millioner kroner mindre på administration årligt i 2010 i forhold til i 2006.

I forbindelse med skandalen om hjerneforskerne Milena Penkowa endte TAP’erne, der arbejder med økonomistyring, også med at blive brugt som syndebuk for alle de store ændringer som foregår for øjeblikket, påpeger Ingrid Kryhlmand.

Og sidste år indførte KU pludselig en ny politik, der betyder, at TAP’erne mister deres fastansættelse, hvis de vælger at udvikle deres kompetencer ved at søge en tidsbegrænset stilling internt på KU.

Splitter medarbejderne

De to tillidsrepræsentanter mener, at det er indførelsen af den professionelle ledelse med universitetsloven i 2003 og ansættelsen af et helt nyt administrativt lag af akademikere, som har splittet VIP’erne og TAP’erne fra hinanden.

Før arbejdede de to grupper nemlig tæt sammen ude på institutterne, de respekterede hinanden og erkendte, at der var brug for dem begge for at få universitetet til at fungere, men sådan er det ikke længere, efter at for eksempel økonomimedarbejderne er blevet samlet centralt i store enheder.

»Før skulle en underviser blot gå to døre ned ad gangen, hvis han skulle have flyttet en forelæsning eller aflevere en faktura, men nu er mange TAP’ere ikke længere en daglig del af instituttet. Før kunne VIP’erne se, at vi gjorde en forskel, men nu kan de kun se en fakultetsadministration, der svulmer op med nye højtbetalte ledere,« siger Ingrid Kryhlmand.

Joan Lykkeaa tilføjer, at hun oplever, at mange kolleger har det dårligt med den forskelsbehandling, som de oplever, og med ikke at de ikke føler sig som en værdsat del af deres arbejdsplads, at mange forlader KU, så snart de får muligheden.

»Rigtig mange kigger jobannoncerne meget grundigt igennem i øjeblikket,« siger hun.

clba@adm.ku.dk