Taxameterløftet er ikke flødeskum på en varm kakao

5.000 kroner om året per studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det er den mængde penge, universiteterne får til de ’tørre’ fag uden laboratoriearbejde i dag, men som regeringen ikke har sat penge af til at fortsætte i deres finanslovsforslag.

LÆS OGSÅ: Trods valgløfter: Regeringen vil spare millioner på humaniora og samfundsvidenskab

I 2010 blev tilskuddet, taxameteret, løftet, fordi en rapport året før havde vist, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med det lave taxameter ikke kunne sikre grundlæggende kvalitet af undervisningen i forhold til andre uddannelser. Derfor besluttede man fra politisk hold at hæve taxameteret til disse fag – takst-1 – med 5.000 kroner hver gang en studerende gennemførte et års studier.

Løftet er vigtigere end nogensinde

Der er sket meget siden 2010. Fremdriftsreform, uddannelsesloft og ikke mindst omprioriteringsbidraget (to procents-besparelser). Disse reformer og politiske beslutninger har ikke gjort det nemmere for nogen uddannelser at fastholde et højt niveau og sikre, at de læger, tolke eller forskere der kommer ud på den anden side er lige så dygtige som forrige generation.

LÆS OGSÅ: DM: Ville man spare ti procent på naturvidenskab?

Derfor er de 5.000 kroner mere nødvendige end nogensinde, hvis vi på nogen måde skal kunne sikre en grundlæggende undervisningskvalitet, så samfundet ikke skal bruge ekstra mange penge på at efteruddanne os, fordi kandidatniveauet er for lavt.

Hvis regeringen ikke viderefører taxameterløftet, vil det betyde nedskæringer for 70 millioner kroner på Københavns Universitet. Det er altså mere end universitetet skulle have sparet med omprioriteringsbidraget. Ledelsen siger selv, at hvis taxameterløftet ikke fortsætter, vil de højst sandsynligt ikke kunne garantere minimumstimetallet på 12 timer om ugen på bacheloren og 8 timer på kandidaten. Det vil føre til fyringer og muligvis fagsammenlægninger, og undervisningskvaliteten falder til et drastisk lavt niveau.

LÆS OGSÅ: Rektors klumme: Grabben op for universitetet!

Den igangværende blokade

Lige nu blokerer studerende på Humaniora dekanens kontor. Denne gang er aktionen ikke direkte relateret til nedskæringerne, men til dekanens fremtidsplaner for fakultetet, der blandt andet er en følge af den underfinansiering, der har huseret på fakultetet i årevis og har ført til fagsammenlægninger. Og mon ikke også de studerende aktionerer for at komme på forkant af mulige kommende nedskæringer.

LÆS OGSÅ: HUM-studerende vil fortsætte blokade, indtil de får deres vilje

De fagsammenlægninger, bredere bachelorindgange og større hold, de studerende protesterer imod, er et resultat af mange års nedskæringer, og endnu flere og endnu værre nedskæringer vil forringe kvaliteten til et punkt, hvor det næsten ikke kan kaldes uddannelser mere.

Takst-1 løftet er ikke bare flødeskum på toppen af kakaoen – det er selve koppen, der gør at vores uddannelser ikke falder sammen til det rene ingenting. Taxameterløftet sikrer helt grundlæggende og afgørende kvalitet af vores uddannelser. Det mente man i 2010, og det er mindst ligeså sandt i dag.

Kære Ane, kære Nikolai

I september afleverede Studenterrådet breve fra mange af de indvalgte studerende i råd og nævn til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og finansminister Nikolai Wammen. Det har tydeligvis ikke gjort et indtryk på dem, da de fortsætter ufortrødent. Her er en håndfuld citater fra nogle af brevene:

Fag lukker, fag bliver slået sammen, og kursusudbuddet mindskes til det laveste vi har set i mange år.
– Malte Bundgaard Kolze, studerende ved europæisk etnologi og tidl. formand for HUMrådet ved Københavns Universitet

Det koster at investere i uddannelse. Men det er min overbevisning, at det koster endnu mere på sigt for et videnssamfund som Danmark at udelade at investere i uddannelse.
– Sigrid Agergaard Svendsen, teologistuderende og medlem af Det Teologiske Fagråds Bestyrelse

Jeg har i øjeblikket cirka to måneders ventetid på studie- og karrierevejledning
– Carl Gustav Henning Hansen. fysikstuderende, medlem af bestyrelsen i Studenterrådet på KU og studenterrepræsentant i studienævnet for Fysik, Kemi og Nanoscience

Vi kæmper med indhug i undervisningstimer – på Dansk er vores kurser blevet reduceret fra tre timer til to, og på Filosofi skæres der et kvarter fra her og der.
– Helene Bülow Nielsen, filosofi- og danskstuderende og studienævnsrepræsentant for Dansk

Kvaliteten af vores uddannelser vil være så forringede, at vi ender med at komme ud på den anden side af vores uddannelse, uden at være blevet uddannet.
– Sif Stokholm, humaniorastuderende, bestyrelsesmedlem i Humaniorarådet og Studenterrådet på Roskilde Universitet.