Tradition på tradition

Kære studerende, vel…« starter hun.
»Højere!«, afbryder nogen kontant, og med militær præcision svarer den forsamlede flok selv i kor: »Det bli’r ikke højere.«

Linda Nielsen smiler et stille smil og prøver så igen.

»Kære studerende, velkommen til Københavns Universitet,« – og denne gang får hun lov til at forsætte.
Festdagen var velsignet med en af sommerens sidste varme dage, og salen genlød af en raslende hvislen da mange brugte det udleverede program til at køle ansigtet med mens rektors ord lød ud over forsamlingen.

Allerede inden dørene blev åbnet, havde mange studerende forsamlet sig uden for Hovedbygningens store porte. Flere bannere blafrede i den lune vind. Med faglig stolthed bekendtgjorde de hvorfra denne og hin gruppe studerende kom.

Flere havde allerede åbnet dagens første øl. Stemningen var løssluppen som når spændte supportere venter på at komme ind til en afgørende fodboldkamp.

Da folk var kommet på plads i festsalen, var stemningen stadig som til en sportsbegivenhed. Man hujer og hepper når ens studie, fakultet, fag eller hvad som helst der kan associeres med ens nye verden, bliver nævnt i rektors tale.

Som til enhver fodboldkamp er der et udvalg af kampsange, både gamle kendinge som »Dem som ikke hopper, de er jurister« og nye hits som »Jura ud af Studiestræde.«

Generelt er fagloyaliteten tydelig på denne dag. Man holder sig under sit banner og er stolt af det. En tendens de studerende helst ikke skal blive alt for vant til, ifølge Linda Nielsen.

»I skal undgå at blive tunnel-studerende der fra dag ét går den lige vej og håber efter nogle år med blikket stift rettet fremad at se lyset for enden af tunnellen. Jeg så hellere at I gik overraskende omveje og skød nye genveje.«

Metoden er åbenbart at turde gå væk fra sit fags banner:

»Husk et kigge efter hvad de tilbyder hos naboen, også selv om I må gå til et andet institut eller fakultet.« Ifølge rektor er Københavns Universitets styrke det faglige fællesskab der eksisterer på universitetet.

Til slut en lille opfordring i fællesskabets ånd:

»Jeg beder jer samtidig tage pænt imod vore mange udenlandske studerende så vi kan få gjort op med myten om at danskere er reserverede og uinteresserede i andre kulturer.«

Efter talen er det tid til det traditionelle håndtryk hvor studerende på vej ud kan trykke rektor i hånden og dermed være officielt immatrikuleret.

Herefter bevæger de nye studerende sig fra den hede sal ud til afkøling over en kold fadøl i konsistoriegården. Her kan man forsætte festen eller smutte over i studenterhuset.

Men flere fakulteter har også arrangeret deres egne banner-fester. Lige meget hvorhen forsvinder de nye studerende ud i den sidste danske sommervarme, nu officielt studerende på Københavns Universitet.