Tutorer klager til rektor efter navneforbud: »Jeg følte mig decideret røvrendt«

Der er dårlig stemning mellem ledelsen og de studerende på Statskundskab. Så dårlig, at fire studerende nu har sendt en klage til rektor Henrik C. Wegener.

160 studerende har skrevet under på klagen, der kritiserer samarbejdet mellem ledelsen og de studerende i processen op til og efter afskaffelsen af først lege og holdopdelinger med landetemaer og dernæst holdnavne i det hele taget under introforløb på Statskundskab og Samfundsfag.

»Der er mange, der har store følelser om afskaffelsen af de her landeholdnavne. Men det er ikke det, der er konceptet for den her klage. Det handler om en proces, hvor vi tutorer ikke bliver inddraget, selv om vi nok er dem, der har mest føling med, hvad der fungerer i et introforløb,« siger Alberte Friis Hansen, der har været med til at skrive klagen.

LÆS OGSÅ: Klagen i sin fulde ordlyd

Røvrendt

Der har længe været tradition i instituttets introforløb for at inddele de nye studerende i hold, der opkaldes efter lande. Men for at »sikre et trygt og inkluderende studiemiljø« sløjfede ledelsen i foråret brug af landetemaer.

Der blev nedsat et såkaldt gentænkningsudvalg af studerende, som i samarbejde med ledelsen skulle finde på nye holdnavne og nye rammer for velkomsten af de nye studerende.

Gentænkningsudvalget foreslog stjernetegn, farver eller offentlige styrelser som nye ikke-stødende kategorier for holdnavne. I slutningen af maj meldte ledelsen alligevel ud, at holdnavnene fremover kun må være tal.

LÆS OGSÅ: Statskundskab afskaffer omstridte holdnavne. Men et nummer »er jo også en identitet« siger kommunikationschef

Det er den proces, der har fået de fire klagende studerende til tasterne.

Vi kunne godt bruge en mægler.

Alberte Friis Hansen, studerende og klager

»Jeg var en del af gentænkningsudvalget (sammen med Alberte Friis Hansen og Lærke Jessen, der er medforfattere til klagen, red.). Det brugte vi lang tid på og syntes, at vi kom frem til noget ret fint. Vi havde en god dialog med studieledelsen, men fik efterfølgende at vide at vi havde misforstået, hvad vi skulle gentænke. Siden da er samarbejdet blevet rigtig dårligt,« siger Niels Storgaard, der er tutor for årets kommende studerende.

»Det har længe været en tendens med manglende studenterinddragelse,« siger Lasse Bay, der også er afsender på klagen.

»Jeg følte mig decideret røvrendt efter at have samarbejdet med dem i halvandet år, og så tager de bare den beslutning til allersidst.«

Løftebrud

Til Uniavisen sagde institutleder på Statskundskab Nina Græger i marts i år, at ledelsen og tutorerne i fællesskab skulle lave et nyt introforløb efter nogle studerende havde ytret sig negativt om deres oplevelse med landenavnene.

»Vi har skabt et forløb med inddragelse og dialog. Og jeg tror, at det vil give et rigtig godt udgangspunkt for at i fællesskab lave et nyt koncept for introforløbet,« sagde Nina Græger.

LÆS OGSÅ: »Nogle beslutninger påhviler det ledelsen at tage, og sådan er det«

Tutorernes klage til rektor tager udgangspunkt i det løfte, og samarbejdet begyndte da også glimrende, skriver de fire studerende. Institut for Statskundskab og tutorerne indgik en kontrakt, hvor der står at de »i samarbejde med institutledelsen [skal] udforme et alternativ til lande-navne og lande-legen.« Den kontrakt mener klagens forfattere, at ledelsen har brudt.

»Dette strider direkte imod de udtalelser, som institutledelsen har bragt i diverse medier, samt indholdet af den dialog, som der har været mellem institutledelsen og tutorgruppen,« står der i klagen.

Dekanen lukkede

Forperson for Statskundskabs Fagråd Tyra Møll-Holst beretter fra et nyligt møde, at dekan Mikkel Vedby Rasmussen ønskede at lukke sagen uden yderligere medieomtale.

Her undskyldte dekanen, ifølge Tyra Møll-Holst, for processen, men holdt alligevel fast i beslutningen.

»Han sagde blandt andet, at hvis vi ikke kunne gennemføre det her tutorforløb, kunne han ansætte 15 andre tutorer, der kunne gennemføre det for ham,« siger Tyra Møll-Holst.

Sidste udvej

De fire klageforfattere håber, at klagen kan være første skridt i retning mod et godt samarbejde med ledelsen.

»Vi håber på, at rektor og prorektor vil gå ind og facilitere at det her samarbejde kommer op og køre igen. Vi håber, de vil se på problemet og gå ind og hjælpe os lidt,« siger Lærke Jessen.

»Ja, vi kunne godt bruge en mægler,« siger Alberte Friis Hansen.

I håber at genskabe en god dialog med ledelsen på Institut for Statskundskab og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Er en klage ikke en snarere en konfliktoptrapning?

»Vi har prøvet ad andre veje. Jeg føler ikke, det er tutorgruppen, der har gjort ting, der har ført til, at samarbejdet er dårligt. Jeg føler, vi har prøvet at imødekomme ledelsen i de ting, de har været utilfredse over. Når samarbejdet så bliver ved med at være dårligt, bruger vi bare de officielle veje til at komme ud med vores bekymringer,« siger Niels Storgaard.

Lærke Jessen tilføjer, at de fire studerende har forsøgt at skrive en klage, der lægger op til dialog uden at »brænde en masse broer.«

»Vi har diskuteret det signal, man sender med en klage, men der er også et ret stort element af magtesløshed. En af de eneste måder, vi kan gøre noget på er at sende en klage. Det er den eneste mulighed, der er tilbage,« siger Alberte Friis Hansen.

Bedste evalueringer

Klagerne mener ikke, at de er blevet mødt med den fornødne respekt for deres frivillige indsats:

Tutorerne får nogle af de bedste evalueringer på Københavns Universitet, og så skal de detailstyres på den her måde.

Tyra Møll-Holst, forperson for Statskundskabs fagråd

Det er graden af detaljer, ledelsen involverer sig i eller »micro management« som klagen beskriver det, der er blevet for meget for de studerende, siger Tyra Møll-Holst:

»Jeg synes det er forrykt. Tutorerne får nogle af de bedste evalueringer på Københavns Universitet, og så skal de detailstyres på den her måde. Ledelsen burde vise tutorerne større tillid og mere respekt for deres store frivillige arbejde.«

De fire klagere er enige.

»Jeg bliver personligt mega vred, når ledelsen gør de her ting. For mig at se, prøver de at skabe et billede af tutorgruppen som nogle børn, der render rundt og gør dumme ting med vores russer, og som ikke kan styre introforløbet selv. Der er så langt fra det til den virkelighed, jeg selv har oplevet som rus og tutor,« siger Alberte Friis Hansen.

Men der har jo været store problemer med introforløbet og det sociale miljø på Statskundskab. Har der ikke været brug for, at ledelsen har grebet ind?

LÆS OGSÅ: Studiestart: Hvem har ansvaret for grisehovederne og karrysilden?

»Det billede der bliver tegnet, er efterhånden noget forældet. De sidste mange år har vi gentænkt, hvordan vi gør det. Vi har afskaffet kønsopdelt opvarmning, og vi har på forskellige måder sikret, at vi ikke kommer tilbage til det, vi havde før,« siger Lasse Bay.

Frygt for yderligere regulering

I klagen skriver de studerende, at de har tøvet med at sende den afsted.

»Vi har været meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle sende denne klage, da det fra ledelsens side er blevet insinueret, at en klage kunne medføre konsekvenser i form af eksempelvis yderligere regulering,« står der.

De fire studerende nævner, at de har fået indtrykket af, at en klage ville udløse endnu mere regulering af introforløbet.

»Der har været en tendens til, at når presset på fakultetet stiger, så strammer de grebet over for os studerende. Hver eneste gang, vi råber op så bliver grebet strammet. Vi har været bange for at det ville ske igen, hvis vi klagede, men vi har gjort det alligevel, fordi vi føler, vi måtte sætte foden ned,« siger Lasse Bay.