Vær velkommen, årgang 546 på Københavns Universitet

Fredag den 23. august kl. 12:59:00: Et digitalur på to store skærme på Frue Plads tæller ned i et minut. Det er højtideligt, og det stemmer sindet til, at der her på stedet snart skal ske noget særligt.

Siden klokken 12 er en lind strøm af unge mennesker bølget ind på Frue Plads, der er spærret af i anledning af immatrikulationen på Københavns Universitet. Denne eftermiddag er pladsen forbeholdt årgang 2024, her møder de nye studerende deres universitet og hinanden for allerførste gang.

Deres tutorer fra de ældre årgange er stedkendte, de går forrest med bannere og t-shirts, der viser, hvem der er hvem. Der på et skilt står Molekylær Biomedicin, her står Statskundskab, derovre er en sjov dyreballon – og på ryggen af en tutor står simpelthen Fede Peter Plys. Han er kemitutor, forstår man af forsiden på hans crew-t-shirt.

De fleste fagtutorer har samlet deres flok af nye studerende nogle timer tidligere rundt omkring på campusserne, derfor kommer de fleste i grupper.

»Vi connectede med det samme«

Uniavisen får øje på seks-syv unge mænd nær et jurabanner, der står i en cirkel og snakker og griner som gamle venner. Ja, selvfølgelig, svarer de, da Uniavisen præsenterer sig og spørger, om de vil snakke lidt.

»Vi har næsten lige mødt hinanden, men vi fandt hurtigt sammen. Sådan nogle som os connecter hurtigt, fordi vi som andengenerationsindvandrere kommer fra samme baggrund,« siger Zakariya Iqbal.

Han fortæller, at han blev student fra Nærum Gymnasium i sommer, og at de i hans familie har tradition for at »hoppe direkte fra gym til uni.« Hans storebror og kusine har talt godt om jura, som de begge læser, og han følte sig ikke spor skoletræt, så han har egentlig ikke været i tvivl om sit valg.

Helt så snorlige har vejen ikke været for Laura Linnemann. Hun skal læse antropologi og har været mere i tvivl. Efter et sabbatår kom hun ind på designlinjen på Det Kongelige Akademi, men droppede ud efter et lille år.

»Jeg overvejede flere ting, også psykologi og filosofi, men mit valg faldt på antropologi, hvor man studerer mange hoveder i stedet for at fokusere på et hoved,« siger hun og sender et stort smil afsted, så man ser en masse små similisten glitre på hendes tænder.

Det bedste er fællesskabet

De sidste ti sekunder inden klokken slår 13:00 tager nogle initiativ til at tælle ned – og på NUL går de gigantiske fløjdøre for enden af trappen til KU’s imponerende hovedbygning op. Ud kommer prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta i den lokale fortolkning af business casual, t-shirt med KU-logo.

Han slår ud med armene og høster et bifald. Han siger, at han har været mindst lige så nervøs, som de studerende. Han var bange for, at der ikke ville komme nogen, siger han. Den frygt var dog ubegrundet, for Frue Plads virker proppet, selvom ledelsen i år for første gang har delt arrangementet op, så tre fakulteter (SAMF, JUR og SCIENCE) bliver budt velkommen kl. 13, mens showet gentager sig kl. 15 for resten.

Studentersangerne synger Hellige Flamme, og forperson for Studenterrådet, Andrias Nolsøe Jacobsen, holder sin velkomsttale med en opfordring om at engagere sig i det sociale liv på – og på tværs af – studiet.

Business ceremonial

Så er det rektor Henrik C. Wegeners tur. Han er ikke casual. Hvad er det modsatte? Business ceremonial måske. Selv siger han, at han i sin kæde- og kappemundering ligner Dumbledore, og det falder altid i god jord, når Københavns Universitet sammenligner sig selv med Hogwarts. Også i dag.

Rektor opsummerer sin egen tale i tre hovedbudskaber: Skab et universitet med fornyelse, fællesskab, forandringskraft og forståelse for andre.

LÆS OGSÅ: Rektor til nye studerende: »Lad fællesskabet kvæle ensomheden«

I sin tale bygger rektor op til det historiske håndtryk, hvormed de studerende indlemmes som borgere på universitetet, samtidig med at de lover at overholde reglerne (selvom universitetet ikke har tidligere tiders sanktionsmuligheder for at stritte uterlige studerende ned i fangekælderen, skønt den skam stadig findes »lige her inde bagved«, som prorektor joker i sin velkomst.)

Rektor og prorektor trykker de nye på næven, og hele menneskemængden bliver langsomt slugt af hovedbygningen, hvor de studerende bliver pølset ind igennem festsalen, så de kan blive wow’et af vægmalerier, gobeliner og tung tradition, inden dekanerne, også i fuldt ornat, tager imod i Lindegården bag salen.

»Jeg er positivt overrasket over arrangementet. Der er masser af tradition, og det er jo flot, men for mig var det et kæmpe plus, at rektor i sin tale havde så meget fokus på fællesskabet,« slutter Laura Linnemann, inden hun følger strømmen videre ud til Studenterrådets helt casual velkomst med musik og øl på Nørre Campus.