Venstremanden i spidsen for universitetets nok mest venstreorienterede forsamling

Kevin Olesen tror ikke, det er så godt for hans fremtidige karriere inden for politik – den ultimative drøm involverer titlen minister – at han er formand for HUMrådet. »Det kan godt være, at jeg er ret naiv, når jeg tror, man kan forklare sig ud af det,« siger han og griner.

For 27-årige Kevin Olesen kalder sig venstremand. Da han var teenager og boede i Skjern og gik i gymnasiet i Tarm, var han formand for Venstres Ungdom i Ringkøbing–Skjern, og han hjalp tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) med at blive folketingsmedlem. HUMrådet er modsat kendt for at være rødt. Marxistisk, vil nogle måske sige. Og Kevin Olesen skyder selv på, at cirka halvdelen af bestyrelsen er medlem af Anarkistiske Studerende.

HUMrådet, som er Studenterrådets afdeling på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, blev landskendt i efteråret 2019, da det i 38 dage blokerede ledelsesgangen på fakultetet, dekanatet, som det hedder, og senere erobrede talerstolen til universitetets årsfest foran fine gæster som for eksempel dronningen.

Rådet protesterede mod den såkaldte målplan, hvori dekan Jesper Kallestrup udlagde sin plan for besparelser på fakultetet, en plan, der indebar sammenlægninger af fag, og som de studerende ikke mente, de var blevet inddraget nok i tilblivelsen af.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV

Da blokaden opstod, var Kevin Olesen ikke med. Han var præsident (ja, det hedder det) for Historisk Fagråd og var egentlig fint tilfreds med det, for han »troede, at studienævnene var det eneste sted, ens stemme rigtig talte.« Men da han hørte, at de blokerende studerende blev truet med udsmidning af universitetet, tog han sin sovepose og tilsluttede sig flokken på Søndre Campus. Det var cirka en uge inde i blokaden, og han kom først rigtig ud igen mere end 25 dage senere.

»Tilliden mellem ledelsen og de studerende er nogle gange rigtig lav, og så må man vise sin utilfredshed,« siger han.

Uden job og uden noget at lave

For seks år siden var Kevin Olesen soldat, men der skete ikke så meget, siger han, Danmarks mission i Afghanistan var slut, så der var kun små bevogtningsopgaver, og han kedede sig og savnede udfordringer.

Han søgte ind på kvote 2 på Statskundskab på Københavns Universitet, men kom ikke ind.

Så stod han der, uden job og uden noget at lave. Han flyttede ind hos en ven i København og fik job på et lager. Året efter søgte han ind igen, denne gang både på Statskundskab og Samfundsfag, men hans snit klarede ham kun ind på tredjeprioriteten, Historie, og sådan havnede han på Amager.

Han havde lidt glemt sin kærlighed til det politiske arbejde, indtil en studiekammerat bad ham gøre noget ved sit brok og melde sig ind i fagrådet på Historie, og lidt floromvundet kan man sige, at blokaden virkede som en hjertestarter på hans politiske organ.

På blokaden lærte Kevin Olesen det daværende formandskab, Sidsel Dorthea Vedel og Anna Nørgaard Sørensen, og de andre kræfter bag blokaden at kende. Han var med, da HUMrådet talte med advokat Knud Foldschack om at agere mægler mellem de studerende og ledelsen, og han blev en del af Studenterrådets bestyrelse, da tidligere HUMrådsformand Niklas Zenius trak sig fra sin plads under blokaden.

»I de uger blev jeg involveret i helt vildt meget. Jeg fandt ud af, at der var nogle kampe, der skulle kæmpes på et højere niveau end fagrådets,« siger Kevin Olesen.

Da blokaden var vel overstået, og rådet i færd med at skrive en ny målplan sammen med ledelsen, trådte både formanden og næstformanden tilbage. Det er ikke unormalt, at regeringsperioder er korte for formænd i HUMrådet, for det er svært at få det studenterpolitiske arbejde til at gå op med studiet, og derfor er det sjældent en post, de studerende kæmper om at få, »det krævede faktisk noget overtalelse, før jeg ville tage den,« siger Kevin Olesen.

Overtales kunne han dog. Han vurderede, siger han, at han i modsætning til mange af sine medstuderende havde tid: »Historie var ikke min førsteprioritet, men min tredje. En af grundene til, at jeg er fortsat her, er studiemiljøet, og lige nu læser jeg på halv tid,« siger han.

»Min filosofi er, at universitetet handler om at fordybe sig i det, man interesserer sig for. Jeg interesserer mig rigtig meget for politik og magtstrukturer, så studenterpolitik er også en måde for mig at fordybe mig i mine studier. Om det så bare er en undskyldning for at bruge al min tid på det og ikke på studierne, ved jeg ikke.«

Han griner.

»Jeg er ikke altid den bedste til at læse pensum, og jeg kunne være bedre til mit fag. Det kunne jeg. Men jeg har valgt at prioritere noget andet end at blive den bedste.«

Liberal fisk i det røde hav

Kevin Olesen sendte en mail til redaktionen i januar. Han havde læst i Uniavisen, at borgerlige studerende (altså sådan nogen som ham) fik deres ytringsfrihed knægtet på universitetet, og han skrev, at han havde svært ved at genkende det. Han, der havde »været med til at få Esben Lunde Larsen (den nok mest hadede Venstremand i venstreorienterede cirkler) valgt til folketinget,« ville gerne nuancere det billede, skrev han.

Derfor var Kevin Olesen også med, da Uniavisen inviterede en række studerende, en forsker og en institutleder til debat om netop det emne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i marts. Her fortalte han, at han som borgerlig havde en lidt forsigtig tilgang til debat.

»Jeg går ikke ind i en debat for at overbevise folk, men for at blive klogere på deres holdninger. Ved at være forsigtig kan man sagtens være borgerlig og ytre sine holdninger. Med den tilgang har jeg ikke haft problemer,« sagde han, og debattens moderator Mads Aagaard gjorde sig sjov over hans evne til at »svømme som en liberal fisk i et rødt hav.«

Svømmer Kevin Olesen også ubesværet i det røde hav, der er HUMrådet? Han siger, der er venskabeligt og gengældt drilleri, og at han bliver kaldt skabssocialist, men at svaret kort sagt er ja.

»I studenterpolitik er målene tit de samme, selv om man ligger forskellige steder på den partipolitiske skala,« siger han og nævner unges trivsel og de studerendes indflydelse som eksempler.

Men når der kommer faglukninger og -sammenlægninger på Det Humanistiske Fakultet, er det så ikke også en konsekvens af en presset økonomi, der til dels skyldes en sparekniv ført, mens Esben Lunde Larsen var minister?

»Ja, det er ikke noget, der gør mig populær. Han er ikke populær som person i sig selv, og de toprocentsbesparelser har været rigtig slemme.«

Var du enig i, at de besparelser var nødvendige?

»Generelt mener jeg, at hvis hele samfundet skal spare, må alle spare, så er der ikke nogen, der skal gå fri. Men det gik for vidt. Det har ramt kvaliteten på universiteterne, og jo længere jeg har gået på universitetet, jo mere har jeg fundet ud af, at det ikke var det rigtige at gøre.«

Bare fordi han stemmer på en venstremand, siger Kevin Olesen, betyder det ikke, at han er enig i alt, Venstre gør. »Jeg er ret midtsøgende, og jeg tror mere på et samarbejde hen over midten end med yderfløjene.«

Borgerlige barrikader

HUMrådet er kendt for sin aktivisme. Sine jævnlige besættelser af rektors kontor, demonstrationer, aktioner og senest blokaden – noget, man oftest forbinder med den politiske venstrefløj. Men det ærgrer Kevin Olesen, at det er sådan. At man ikke ser de borgerlige gå på barrikaderne. For det er et værktøj i kassen som alle andre, siger han.

»Magtforholdet mellem de studerende og dem, vi samarbejder og forhandler med, er skævt, vi har ikke særlig meget magt. Når man ikke har det, må man bruge de virkemidler, man har. I forhandlingssituationer kan man også bruge, at man har de muskler at spille med.«

Derfor vil Kevin Olesen heller ikke afvise at stå i spidsen for endnu en blokade eller en anden aktion, skulle det blive nødvendigt, og det mener han egentlig ikke bør ligge fjernt for en venstremand.

»Altså, hvis man går tilbage og ser på, hvordan vi fik Grundloven …« siger han med henvisning til, hvordan datidens rebeller, bønderne og altså Venstres ophav, gjorde oprør mod borgerskabet.

»Jeg synes, det er synd, det er blevet venstrefløjens ting. I den ideelle verden er det ikke nødvendigt at lave en blokade, men jeg kan sagtens argumentere for, at man kan være politisk aktivist, selv om man stemmer på Venstre.«

Lige nu er der dog ikke grund (eller mulighed, fordi corona …) til at gå på barrikaderne, siger Kevin Olesen. Det ene resultat af blokaden i efteråret var, at målplanen for fakultetet skulle omskrives i en gruppe, hvor HUMrådet sidder med, og det arbejde foregår efter planen og forventes færdigt i slutningen af juni, siger han. Det andet resultat var, at der skulle formuleres et nyt forhandlingsgrundlag for samarbejdet mellem rådet og dekanatet, og det er også faldet på plads.

LÆS OGSÅ: Efter 38 dages blokade og lange forhandlinger: Planen er klar på Det Humanistiske Fakultet

Nu er hele Humanioras ledelse under udskiftning, efter at Kirsten Busch Nielsen, dekan på Teologi, har overtaget dekanposten fra Jesper Kallestrup, der stoppede midt i sin periode. Kevin Olesen ærgrer sig over, at den kaotiske tilstand på fakultetet fortsætter, men siger, at han håber, at den næste dekan vil have større respekt for studenterdemokratiet.

For Kevin Olesen er stor tilhænger af det, altså studenterdemokratiet – så vidt, at han har været med til at fået skrevet ind i HUMrådets arbejdsplan for 2020, at der skal arbejdes for, at universitetets ledelse, heriblandt rektor og dekaner, kommer på valg og skal vælges af medarbejdere og studerende.

»Der er ikke mange reelle demokratiske processer tilbage på universitetet. Det skal der laves om på. Det skal være nemt at gennemskue, hvordan ledelsen agerer, og hvordan studerende kan få indflydelse. At få rektor og dekan på valg vil sikre bedre inddragelse og tvinge til en gennemsigtig proces,« siger han.

Han arbejder også for, at studentercaféerne skal have mere autonomi. Han siger som eksempel, at han synes, det er underligt, at caféen Mødestedet på Søndre Campus må servere øl hele ugen, mens studiecaféerne kun må fra fredag eftermiddag.

»Studiecaféerne er meget veldrevne, og der er nogle folk, der lægger en masse frivillige kræfter i dem. Jeg vil gerne have, at de får noget ud af det og give dem mulighed for at bestemme noget mere.«

Ministerdrømme

Og så tilbage til fremtiden. Den nære og den fjernere. For selv om Kevin Olesen er nærmest nytiltrådt, er han også nærmest afgående formand for HUMrådet. For han skal være politiker, og han er derfor ved at skifte Historie ud med Samfundsfag, og altså Søndre Campus ud med Center for Sundhed og Samfund, »og hvis jeg skifter derover, kan jeg jo ikke være formand for HUMrådet,« siger han.

Det betyder dog ikke, det er slut med studenterpolitikken. Tidligere i år stillede Kevin Olesen op til posten som næstforperson i Studenterrådet, men tabte kampvalget, og han siger, at han »som minimum« stiller op som menigt medlem af rådet næste gang.

»Jeg tror ikke, jeg kommer til at give slip på studenterpolitik, så længe jeg studerer, og en af de lidt heldige bivirkninger ved, at jeg skifter fag, er, at jeg nok kommer til at forlænge mit studie op til et år.«

Den ultimative drøm er posten som uddannelses- og forskningsminister eller forsvarsminister.