Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Vi er langsomme, men gode til at blive færdige

STUDIETID – Danske studerende bliver ofte kritiseret for at være for langsomme til at komme gennem studierne. Til gengæld gennemfører hele 81 procent, hvilket er nok til at give nabolandene baghjul. Studenterrepræsentant jubler, mens forsker er mere skeptisk.

Den offentlige debat har de senere år været hård ved de danske studerende, der er blevet kaldt langsomme, SU-afhængige og endda ”dumme og dovne” af en KU-ansat lektor.

En ny EU-undersøgelse giver dog danske studerende mulighed for at tage til genmæle: 81 procent gennemfører rent faktisk en uddannelse, efter de er begyndt at læse.

»Vi er åbenbart dovne og sløve, men det hænger jo ikke sammen med virkeligheden,« Yasmin Davali, formand for Danske Studerends Fællesråd

I Norge ligger gennemførselsraten på mellem 59 procent mens svenskerne skraber den europæiske bund – her gennemfører kun 53 procent en uddannelse efter begyndt læsning.

Studenterformand: »Tallene viser, hvor forfejlet debatten er«

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er formand Yasmin Davali ikke sen til at kommentere på EU-Kommissionens rapport, der fremhæver Danmark som et af fire lande, hvor uddannelsespolitikken med succes sikrer en høj gennemførsel.

»Den her rapport viser, hvor forfejlet den danske uddannelsesdebat er. Vi er blevet skudt så mange ting i skoene. Vi er åbenbart dovne og sløve, men det hænger jo ikke sammen med virkeligheden, hvor langt de fleste gennemfører deres uddannelse,« siger hun til Uniavisen.

En OECD-rapport viser, at danske studerende er blandt de langsomste i verden. Har det slet ingen betydning?

»Det vigtige er, at uddannelsen følges til døren. Hvis man synes, at hastighed er det vigtigste, overser man, hvad uddannelser i virkeligheden handler om,« siger hun og langer ud efter uddannelsespolitikken på Christiansborg:

»Hvis man har en agenda om at spare på uddannelser er det belejligt at tale de studerende ned. Men er det umagen værd at gøre livet besværligt for de studerende, når tal som disse viser, at vi er gode til at gennemføre?« spørger formanden for de danske studerende retorisk.

Uddannelsesforsker: Rapporten giver ikke et dækkende billede

Tallene fra EU-rapporten angiver, hvor mange der gennemfører en uddannelse, efter de først er optaget i uddannelsessystemet. Det tæller altså med, hvis man dropper man ud, men senere gennemfører en anden uddannelse.

Derfor mener Jakob Rathlev, områdechef for videregående uddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut EVA, »ikke at rapporten giver et dækkende billede af, hvad der foregår på de danske uddannelser.«

Samtidig kritiserer han EU-rapportens datagrundlag for at være usammenligneligt.

»De danske gennemførelsestal bygger på årgang 2000-01, mens tallene fra eks. Polen bygger på årgang 2008-09. Derfor er ikke så underligt, at gennemførselsraten er højere i Danmark – vi har jo haft otte år mere til at gennemføre.«

Hvordan skal uddannelseskvalitet måles?

Debatten om de danske studerende tager ofte nye drejninger, og tal fra forskellige undersøgelser peger i flere retninger. Derfor mener Yasmin Davali fra DSF, at det er på tide at tage et opgør med måden, man måler uddannelseskvalitet på.

»Problemet er jo grundlæggende, at vi ikke er enige om, hvad der gør vores uddannelser gode,« Jakob Rathlev, områdechef for videregående uddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut, EVA

»Vi skal måles på, hvor dygtige vi er, ikke hvor hurtigt vi kommer igennem. Uddannelse handler jo i bund og grund om at dygtiggøre sig.«

EVA’s uddannelsesekspert Jakob Rathlev mener også, at debatten til tider kan være unuanceret.

»Problemet er jo grundlæggende, at god uddannelseskvalitet handler om mange ting, og at vi derfor ikke er enige om, hvad der er mest afgørende for, at vores uddannelser er gode,« siger han til Uniavisen.

Derfor er det også svært at forholde sig til, hvordan danske studerende kan blive (endnu) bedre.

»Det er ikke alt, der kan måles. En fløj mener, at vi først og fremmest skal kere os om at skabe hele mennesker og gode samfundsborgere, mens andre mener, at hastighed og relevans er vigtigt, så færdiguddannede hurtigt kan betale tilbage ved at spytte skattekroner i statskassen,« siger EVA-forskeren og påpeger afslutningsvis tallenes dominans i uddannelsesdebatten.

»Tendensen er, at debatten drejer sig mod det, vi kan måle. Og så er det ikke sikkert, at vi altid får et korrekt helhedsbillede.«

I dette link kan finde EU-kommissionens rapport ’Dropout and Completion in Higher Education in Europe’.
Dropout and Completion in Higher Education in Europe.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste